Abstrakte Identiteter – Konkret Vold - DIIS

Asger Petersen Speciale Institut for Statskundskab, KU
For det andet diskuterer jeg andre forklaringer på, hvorfor massevold ikke har fundet sted. Inden for
folkedrabsforskning bliver konflikten i Nordirland beskrevet som en teoretisk puzzle, hvor forudsæt-
ninger for udbrud af massevold længe har været til stede (Kuper 1981: 191). Kuper beskriver følgende
forudsætninger for udbrud af folkedrab i et samfund: ekstrem splittelse og ulighed mellem grupper,
vedvarende gensidig vold mellem grupper, og perioder af særlig intens vold og undertrykkelse 33 (Ku-
per 1981: 56). Umiddelbart kan man forestille sig, at den britiske hærs tilstedeværelse i Nordirland 34 er
afgørende for at forhindre udbrud af folkedrab (Kuper 1981: 204). Men den britiske hærs rolle i Nordir-
land bliver samtidig beskrevet som ”largely non-military and highly vulnerable” (Kuper 1981; 206), og
således ikke som en faktor der kan have forhindret massevold, såfremt tilstrækkeligt store dele af be-
folkningen ville tage del i volden. Andre faktorer der kan have forhindret udbrud af massevold er den
høje interdependens mellem befolkningsgrupper i et industrialiseret samfund som det nordirske, samt
den europæiske civilisation, der ligger en dæmper på tendens til vold (Kuper 1981: 205). Disse forkla-
ringer er dog ikke tilfredsstillende. Interdependens mellem fjendtligtsindede grupper har ikke forhindret
folkedrab og massevold i lande som Rwanda eller Cambodia. Den europæiske civilisation forhindrede
heller ikke det nazistiske folkedrab (Bauman 1989). På dette område kan jeg således udlede, at konflik-
ten i Nordirland er en case, der fremstår ufavorabel for påstanden om kollektive identiteters rolle i mas-
sevold.
På baggrund af ovenstående diskussion af konflikten i Nordirland, betegner jeg konflikten i Nordirland
som en least-likely case for min teori-models påstand. Analyse af denne case er velegnet til at vurdere
grænsen for min teori-models evne til at skabe meningsfuld forståelse.
Som beskrevet ovenfor er tiden omkring Bloody Sunday den mest voldelige periode i konflikten i
Nordirland. Jeg antager derfor, at der i denne periode var størst mulighed for at massevold ville bryde
ud 35 . For at forstå hvorfor massevold ikke brød ud i perioden omkring Bloody Sunday, analyserer jeg
33
Jeg er uenig i hans beskrivelse af disse forudsætninger, da Kuper opererer på et materielt plan og ikke et diskursivt, og
dermed ikke undersøger den diskursive artikulation af undertrykkelse og vold mellem grupper.
34
Den britiske hær har været tilstede i Nordirland for at forhindre volden mellem katolikker og protestanter siden 1969
(Kuper 1981: 194).
35
Dette er selvfølgelig ikke sikkert. Grundet begrænsede ressourcer og tid har jeg dog kun mulighed for at analysere kollektive
identiteter i Nordirland inden for en begrænset periode. Derfor er det meningsfuldt at vælge den analyserede periode ud
fra en logisk vurdering af, hvornår muligheden for udbrud af massevold fremstår størst.
22