Abstrakte Identiteter – Konkret Vold - DIIS

More documents

Recommendations

Info

Asger Petersen Speciale Institut for Statskundskab, KU skaber frygt, behov om hævn eller dehumanisering, og hvor relationen konstrueres som temporalt og spatialt aktuel i konfliktskabende termer. For at vurdere og underbygge min teori-models forklaringskraft anvender jeg teori-modellen til at analysere to cases. Min teori-models værdi afhænger af dens forklaringskraft (Flyvbjerg 2006: 226, Glynos og Howarth 2007: 34, Wæver 2009: 205). Forklaringskraft handler om hvorvidt anvendelse af teori- modellen til analyse af objekter, som teoriens ontologi muliggør, skaber meningsfuld forståelse af ana- lyserede objekter, samt hvorvidt der er sammenhæng mellem teoriens ontologi og dens teoretiske på- stande (Glynos og Howarth 2007: 43). Endvidere skal teoriens evne til at skabe meningsfuld forståelse kunne sammenlignes med teorier med samme fokus (Glynos og Howarth 2007: 43) Ved strategisk at udvælge specifikke cases, på baggrund af deres potentiale for læring og betydning for teoretiske antagelser, kan jeg opnå viden, der kan anvendes til at vurdere teoriers forklaringskraft (Flyvbjerg 2006: 226). Derfor anvender jeg teori-modellen til at analysere en most-likely og en least- likely case. En most-likely case er meget favorabel for teori-modellens påstand. En least-likely case er meget ufavorabel for teori-modellens påstand. Som most-likely case vælger jeg folkedrabet på tutsi-befolkningen i Rwanda i 1994. Folkedrabet i Rwanda var præget af både et stort antal ofre på meget kort tid, samt en bred og aktiv deltagelse i vol- den fra hutu-befolkningens side (Pruniér 1995: 247, Mamdani 2001: 6, Fujii 2008). Befolkningens deltagelse bliver beskrevet som central for voldens omfang (Mamdani 2001: 6). Folkedrabet i Rwanda fremstår derfor som en most-likely case for min teoretiske påstand, og jeg undersøger derfor hvorvidt kollektive identiteter i Rwanda muliggjorde massevold. Som least-likely case vælger jeg konflikten i Nordirland mellem katolske republikanere og protestantiske unionister, med fokus på perioden omkring Bloody Sunday i 1972. Selvom konflikten i Nordirland har været meget intens og undertiden nærmet sig en regulær borgerkrig, har massevold aldrig fundet sted. Samtidig har relationen mellem katolske republikanere og protestantiske unionister umiddelbart været baseret på had, frygt og krav om retfærdighed og hævn for de respektive gruppers handlinger. Konflikten i Nordirland fremstår derfor som en least-likely case for min teoretiske påstand, og jeg undersøger derfor hvorvidt kollektive identiteter i Nordirland ikke muliggjorde folkedrab. 6
Asger Petersen Speciale Institut for Statskundskab, KU Såfremt jeg kan skabe meningsfuld forståelse af dynamikken i begge analyser, kan jeg konkludere at hvis teori-modellen er ”valid for this case, it is valid for all (or many) cases” (Flyvbjerg 2006: 230). For teori-modellens forklaringskraft betyder dette, at jeg kan konkludere at teori-modellen sandsynlig- vis kan anvendes til at forstå befolkningers deltagelse i massevold, hvis status befinder sig mellem den favorable case Rwanda og den mindre favorable case Nordirland - eksempler kunne være folkedrabet i Cambodia, eller de etniske konflikter på Balkan i 1990'erne. I analysen af Rwanda anvender jeg diskursanalyse til afdække hvilket narrativ hutu-befolkningens kollektive identitet er baseret på, og anvender min teori-model til at analysere hvorvidt dette narrativ muliggør massevold. Jeg analyserer kildemateriale fra avisen Kangura og radiostationen Radio Télévision Libre des Mille Collines (RTML) fra 1990 og frem til folkedrabets udbrud i april 1994. Begge kilder beskrives som centrale for skabelsen af had og frygt for tutsier blandt hutu-befolkningen i Rwanda (Mamdani 2001: 190). I analysen af Nordirland anvender jeg ligeledes diskursanalyse til at afdække hvilke narrativer katolske republikanere og protestantiske unionisters kollektive identitet er baseret på, og anvender min teori-model til at analysere hvorvidt disse narrativer ikke muliggør massevold. Jeg analyserer kildemateriale fra de nordirske aviser Belfast Newsletter og Irish News, fra Bloody Sunday, den 30. januar 1972 til den 28. februar 1972, hvor konflikten er på sit højeste (Hayes & McAllister 2001: 913). De to kilder er blandt de mest læste i Nordirland, og repræsenterer henholdsvis den protestantisk-unionistiske og katolsk-republikanske befolkningsgruppe (Wolfsfeld 2004: 164). På baggrund af analyserne kan jeg vurdere min teori-models interne forklaringskraft. I forhold til Rwanda er forklaringskraften tilfredsstillende såfremt jeg afdækker Selv-Anden-relationer mellem hutuer og tutsier, der er baseret på frygt, hævn eller dehumanisering af tutsi-befolkningsgruppen i aktuelt konfliktskabende temporale og spatiale termer. I forhold til Nordirland forklaringskraften være tilfredsstillende hvis jeg afdækker Selv-Andenrelationer mellem den katolsk-republikanske og den protestantisk-unionistiske befolkningsgruppe, der ikke er baseret på frygt, hævn eller dehumanisering i aktuelt konfliktskabende temporale og spatiale termer. 7
Page 1 and 2: Abstrakte Identiteter - Konkret Vol
Page 3 and 4: Asger Petersen Speciale Institut fo
Page 7: Asger Petersen Speciale Institut fo
Page 59 and 60:
Asger Petersen Speciale Institut fo
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
show all

Abstrakte Identiteter – Konkret Vold - DIIS

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?