Abstrakte Identiteter – Konkret Vold - DIIS

More documents

Recommendations

Info

Asger Petersen Speciale Institut for Statskundskab, KU manisering kan konstruere vold mod befolkningsgrupper som en nødvendighed (Kuper 1981, Hinton 2002b, Murer 2002, 2009, Taussig 2002, Appadurai 2006, Zizek 2009, Gerlach 2010). Ved at kombinere opfattelsen af betydningen af variationen i dimensionerne i Selv-Anden relationer for kollektive identiteters mulighedsbetingelser for handling med forskningen i massevold, konstruerede jeg en teori-model for analyse af Selvets opfattelse af den Andens forskellighed. Denne teori-model fokuserer på den antagonistiske, temporale og spatiale dimension i relationen mellem Selv og Anden. Den antagonistiske dimension omhandler Selvets opfattelse af den Andens forskellighed. Hvis relationen til den Anden konstrueres på en måde der skaber frygt for, behov for hævn over, eller dehumanisering af den Anden, konstrueres vold mod den Anden som en nødvendighed. Den temporale dimension omhandler den tidslige, forventningsmæssige relation mellem Selvet og den Anden. Hvis relationen til den Anden konstrueres som temporalt aktuel i konfliktskabende termer, skabes et behov for voldelig handling nu. Den spatiale dimension omhandler den rumlige, fysiske relation mellem Selvet og den Anden. Hvis relationen til den Anden konstrueres som spatialt aktuel i konfliktskabende termer, skabes et behov for voldelig handling her. Ved at anvende teori-modellen til at analysere hvorvidt relationen mellem Selv og Anden er baseret på Selvets eksistentielle frygt for, behov for hævn over eller dehumanisering af den Anden i temporalt og spatialt aktuelt konfliktskabende termer, er det muligt at afgøre hvorvidt den potentielle konflikt mellem Selv og Anden kan muliggøre massevold. Teori-modellens værdi afhænger af dens forklaringskraft. Min forståelse af forklaringskraft er baseret på en poststrukturalistisk opfattelse af teori-konstruktion (Flyvbjerg 2006, Glynos og Howarth 2007, Wæver 2009). Forklaringskraft er både intern og ekstern. Intern forklaringskraft handler om, hvorvidt anvendelse af teori-modellen skaber meningsfuld forståelse af analyserede objekter, samt hvorvidt der er sammenhæng mellem teori-modellens ontologi og dens teoretiske påstande. Endvidere skal teorimodellens evne til at skabe meningsfuld forståelse kunne måle sig med andre teorier med samme fokus. Ekstern forklaringskraft afhænger af samfundets opfattelse af teorien. En teoris eksterne forklaringskraft er afhængig af relevante forskeres vurdering af den, og forklaringskraftens status som tilfredsstillende eller ej er derfor altid kontingent og partikulær - som alle andre opfattelser af sandhed. 102
Asger Petersen Speciale Institut for Statskundskab, KU For at vurdere og underbygge teori-modellens forklaringskraft, analyserede jeg to cases, folkedrabet i Rwanda og konflikten i Nordirland. Kriteriet for at opnå meningsfuld forståelse i Rwanda var afdækning af Selv-Anden-relationer mellem hutuer og tutsier, baseret på frygt, hævn eller dehumanisering af tutsi-befolkningsgruppen i aktuelt konfliktskabende temporale og spatiale termer . Kriteriet for at opnå meningsfuld forståelse i Nordirland var afdækning af Selv-Anden-relationer mellem den katolsk-republikanske og den protestantisk-unionistiske befolkningsgruppe, der ikke baseredes på frygt, hævn eller dehumanisering i aktuelt konfliktskabende temporale og spatiale termer. I begge case-analyser anvendte jeg relevante medier som kilder til at analysere hvordan kollektive identiteter dannes gennem konstruktion af specifikke narrativer. Analysen af Rwanda er favorabel - most-likely - til at bekræfte min teori-models påstand, mens analysen af Nordirland er ufavorabel <strong>–</strong> least-likely (Flyvbjerg 2006). Ved at opnå meningsfuld forståelse af begge cases, kan jeg endvidere udlede, at min teori-model kan anvendes til at forstå tilfælde af befolk- ningsgruppers deltagelse i massevold, hvis status befinder sig mellem den favorable case Rwanda og den ufavorable case Nordirland - eksempelvis folkedrabet i Cambodia, eller konflikten i Darfur. I analysen af Rwanda fandt jeg, at den kollektive identitet, som medierne Kangura og RTML konstruerede muliggjorde hutu-befolkningens deltagelse i massevold. Massevolden blev muliggjort idet tutsi- befolkningen blev konstrueret som en aktuelt eksistentiel trussel mod hutu-befolkningens overlevelse og frihed, samt som ansvarlig for brutale overgreb og undertrykkelse af hutu-befolkningen. Endvidere blev tutsi-befolkningen stærkt dehumaniseret, hvilke medvirkede til at ophæve diskursive restriktioner mod voldsanvendelse rettet mod tutsier. Sluttelig var relationen mellem hutuer og tutsier konstrueret, så fredelige måder at håndtere relationen umuliggjordes, hvilket gjorde vold til den eneste måde hutu- befolkningen kunne håndtere relationen til tutsierne på. Relationen mellem hutuer og tutsier var dermed baseret på eksistentiel frygt for, behov for hævn over og dehumanisering af tutsier i temporalt og spatialt aktuelt konfliktskabende termer, hvilket muliggjorde hutu-befolkningens deltagelse i massevold. I analysen af Rwanda kan jeg således betragte min teori- models forklaringskraft som tilfredsstillende. 103
Page 1 and 2:
Abstrakte Identiteter - Konkret Vol
Page 3 and 4:
Asger Petersen Speciale Institut fo
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54: Asger Petersen Speciale Institut fo
Page 103: Asger Petersen Speciale Institut fo
show all

Abstrakte Identiteter – Konkret Vold - DIIS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?