Abstrakte Identiteter – Konkret Vold - DIIS

More documents

Recommendations

Info

Asger Petersen Speciale Institut for Statskundskab, KU 47). Dette betyder endvidere at videnskabelig produktion ikke er neutral og værdifri, men er en del af kampen om mening og betydning (Agersnap et al. 2001: 4-5). Afvisningen af objektiv sandhed Afvisningen af universel objektiv sandhed har betydning for min opfattelse af kollektive identiteters struktur, hvilken forståelse jeg kan opnå af kollektive identiteters rolle i massevold, samt hvilken form for videnskabelig status denne forståelse af kollektive identiteter har. Diskussionen af disse tre begreber - struktur, forståelse, videnskabelig status - er mulighedsbetingelser for at kunne vurdere min teori-models forklaringskraft, samt analysens validitet. Afklaring af begreber- ne forklaringskraft og validitet er nødvendigt for at jeg kan opstille kriterier for, hvad der udgør en tilfredsstillende forståelse af kollektive identiteters rolle i massevold. Derfor redegører jeg for min forstå- else af forklaringskraft inden jeg diskuterer afvisningen af objektiv sandheds betydning for min opfattelse af kollektive identiteter. Diskussion af begrebet validitet sker i forbindelse med diskussionen af forståelsen af kollektive identiteters videnskabelige status. Forklaringskraft Forklaringskraft er en vurdering af, hvor god forståelse en teori kan give os af en analyses resultater 5 (Glynos og Howarth 2007: 34, Wæver 2009: 205). 6 Vurderingen af teoriens forklaringskraft afhænger af interne og eksterne kriterier (Glynos og Howarth 2007: 38). Den interne forklaringskraft handler om hvorvidt anvendelse af teorien til analyse af objekter, som teoriens ontologi muliggør 7 , skaber meningsfuld forståelse af analyserede objekter, samt hvorvidt der er sammenhæng mellem teoriens ontologi og dens teoretiske påstande (Glynos og Howarth 2007: 43). Med meningsfuld forståelse forstår jeg en vurdering af, hvorvidt der er sammenhæng mellem teoriens påstande og den dynamik, som afdæk- kes i analyse af konkrete cases. Idet forklaringskraften drejer sig om at skabe meningsfuld forståelse af analyserede objekter, relaterer forklaringskraften sig til analyse af enkelte cases. Vurderingen af forkla- andre ontologiske perspektiver, såsom rationalistisk universalisme, men om et valg der er anderledes, og indeholder andre styrker og svagheder. 5 Jeg kunne med god ret kalde forklaringskraft for forståelseskraft, men vælger forklaring da dette ord anvendes i Glynos og Howarth (2007) og Wæver (2009) som jeg baserer min forståelse af forklaringskraft på. 6 Denne definition adskiller sig fra en positivistisk opfattelse af forklaringskraft, der handler om hvor stor del af den statiske varians en teoris variable kan forklare, eller hvorvidt der er sammenhæng mellem hypotetiske universelle lovmæssigheder og observerede begivenheder (Glynos og Howarth 2007: 23). 7 Teoriers ontologi er diskursiv mulighedsbetingelse for de objekter, som teorien omhandler (Hay 2006: 80). 10
Asger Petersen Speciale Institut for Statskundskab, KU ringskraft sker derfor altid i forhold til en konkret analyse. Vurdering af forklaringskraften siger der- med også noget om hvor mange forskellige cases en teori kan forklare (Flyvbjerg 2006: 228). Ved stra- tegisk at udvælge specifikke kritiske cases, på baggrund af deres potentiale for læring og betydning for teoretiske antagelser, er det muligt at opnå viden, der kan anvendes til at vurdere teoriers forklaringskraft (Flyvbjerg 2006: 226). Vurdering af teori-modellens forklaringskraft indeholder således en vurdering af teori-modellens generaliserbarhed 8 (Flyvbjerg 2006: 228). Endvidere må teoriens evne til at skabe forståelse kunne sammenlignes med andre teorier, der har samme fokus (Glynos og Howarth 2007: 43). Hvis min teori-model kan skabe plausible alternative for- klaringer end allerede eksisterede teori med fokus på massevold, har min teori-model en tilfredsstillende forklaringskraft. Såfremt jeg på baggrund af analysen kan vurdere at den interne forklaringskraft er tilfredsstillende, kan jeg anvende den opnåede forståelse til at besvare min problemformulering 9 . Den eksterne forklaringskraft afhænger af samfundets opfattelse af teorien. I et poststrukturalistisk forskningssamfund, hvor der ikke findes absolut og objektiv målestok for god videnskab, er vurderingen af forklaringskraft i høj grad en intersubjektiv proces mellem interagerende forskere (Agersnap et al. 2001: 17). God videnskab er derfor kort sagt ”what our peers will let us get away with saying” (Ror- ty 1980: 176). En teoris eksterne forklaringskraft er således vedvarende afhængig af andre forskeres vurdering af den, og forklaringskraftens status som tilfredsstillende eller ej er derfor altid kontingent og partikulær - som alle andre opfattelser af sandhed. At opstille kriterier for tilfredsstillende forklaringskraft skal derfor ses som et led i en overtalelsesstrategi, der har til formål at overbevise det relevante akademiske publikum om tilstrækkeligheden i teori-modellens forklaringskraft og analysens validitet (Glynos og Howarth 2007: 38-40). Idet min teori-model fokuserer på kollektive identiteters rolle som mulighedsbetingelse for befolkningsgruppers deltagelse i massevold, er det relevante akademiske publikum forskere inden for disse to forskningstraditioner <strong>–</strong> den poststrukturalistiske tilgang til kollektive identiteter samt forskning i udbrud af massevold. 8 Ved ”generaliserbarhed” forstås i traditionel videnskabsteori generalisering af resultater fra en repræsentativ stikprøve til en komplet population eller generalisering af resultater på baggrund af komparative case-studier (Flyvbjerg 2006: 225). Denne form for formel generaliserbarhed har til formål at formulere kausale sammenhænge mellem uafhængige og afhængige variable. Den form for generaliserbarhed, som jeg anvender i denne sammenhæng, skal snarere forstås som ”the force of example” (Flyvbjerg 2006: 234) - en logisk generalisering fra analyse af enkelte, kritiske cases. 9 I slutningen af dette afsnit diskuterer jeg hvordan jeg min teori-model konkret kan opnå tilfredsstillende intern forklaringskraft. 11
Page 1 and 2: Abstrakte Identiteter - Konkret Vol
Page 3 and 4: Asger Petersen Speciale Institut fo
Page 11: Asger Petersen Speciale Institut fo
Page 63 and 64:
Asger Petersen Speciale Institut fo
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
show all

Abstrakte Identiteter – Konkret Vold - DIIS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?