Abstrakte Identiteter – Konkret Vold - DIIS

More documents

Recommendations

Info

Asger Petersen Speciale Institut for Statskundskab, KU holdsvis den protestantisk-unionistiske og katolsk-republikanske befolkningsgruppe. Disse medier be- tegner jeg som de primære medier i hver case. For at afdække kollektive identiteters indhold udfører jeg en narrativ-analyse af hver case. I denne narrativ-analyse afdækker jeg de tomme betegnere, som kollektive identiteter dannes omkring via ækvivalens- og differenslogik. For at styrke analysens trans- parens ekspliciterer jeg min historieforståelse i hver case. Denne historieforståelse er blik præget af min temporale og spatiale placering, og er i konflikt med de narrativer, jeg analyserer i de to cases. Min hi- storieforståelse er således ikke en absolut sand beskrivelse, men en måde at opnå forståelse af, hvordan kollektive identiteter dannes ved henvisning til historie. Mit valg af empiri har to mangler. For det før- ste produceres kollektiv identitet ikke kun gennem medier, men også gennem debat, både offentlig og privat, og gennem individers daglige levede liv. For det andet kan jeg ikke afvise, at andre kilder konstruerer relationen mellem Selv og Anden på andre måder end de udvalgte kilder. Det ikke er muligt at afgrænse fuldstændigt hvor kollektiv identitet produceres. Disse mangler er således vilkår og forbehold for besvarelse af min problemformulering. 50
Asger Petersen Speciale Institut for Statskundskab, KU 5. Analyse af folkedrabet i Rwanda I dette afsnit analyserer jeg hvilke Selv-Anden-relationer der konstrueres mellem hutuer og tutsier i kil- dematerialet fra Rwanda, og anvender min teori-model til at vurdere hvorvidt relationen mellem Selv og Anden muliggør hutu-befolkningsgruppens deltagelse i massevold mod tutsier. Analysen består af tre dele. Først en kort beskrivelse af Rwandas historie, for at placere analysen i en historisk kontekst. I anden del afdækker jeg det narrativ, som Kangura og RTML konstruerer i tiden fra RPFs invasion af Rwanda i oktober 1990, til folkedrabets udbrud i april 1994. I den sidste del vurderer jeg hvilke mulighedsbetingelser for handling som dette narrativ skaber. Dette gør jeg ved at analysere den antagonistiske, temporale og spatiale dimension i Selv-Anden-relationen, som narrativet konstruerer. Dermed kan jeg vurdere hvorvidt relationen mellem hutuer og tutsier mu- liggør massevold. 5.1 Rwandas historie I den før-koloniale periode 76 er Rwanda et feudalt monarki, hvor monarken betegnes som tutsi (Mam- dani 2001: 69). I denne periode er hutu og tutsi primært et klasse- eller standsmæssigt skel, der beteg- ner individers sociale baggrund og levevej, og individer kan ved at ændre deres sociale position skifte fra at blive betegnet som hutu til tutsi, og vice versa (Newbury and Newbury 1995: 5). Fra 1917 til 1962 er Rwanda underlagt belgisk kolonialt herredømme (ICT 2003: 29). Belgien institutionaliserer skellet mellem hutuer og tutsier, idet Belgien opfatter tutsier som bedre egnet til at regere (ICT 2003: 29-30). Dermed bliver skellet, der førhen var klassemæssigt, nu opfattet som en etnisk eller racemæssig distinktion 77 . Efter 2. Verdenskrig afkoloniseres Afrika, hvilket i Rwanda fører til demokratiske valg i 1957, hvor de første politiske partier formes 78 (ICT 2003: 29-30). Overgangen fra feudalt monarki og 76 Rwanda blev koloniseret af Tyskland i 1897 og invaderet af Belgien under 1. Verdenskrig i 1916 (ICT 2003: 29). For en detajleret analyse af Rwandas før-koloniale historie og det feudale monarkis oprindelse, se Mamdani (2001: 60-73). 77 Der findes flere konkurrende hypoteser om tutsier og hutuers oprindelse, hvor nogle forskere hævder at der ingen etnisk, racial eller geografisk forskel findes, mens andre mener at tutsier migrerede til det nuværende Rwanda og undertvang de indfødte tutsier i en fjern fortid, den såkaldte Hamitiske Hypotese (se Mamdani 2001: 41ff for en gennemgang af forskellige opfattelser af hutuer og tutsiers oprindelse). Hvordan kategorierne ”hutu” og ”tutsi” end er opstået, står det dog klart at de har haft forskellig betydning gennem Rwandas historie, og at der ikke kan opstilles ét enkelt svar på hvor de to grupper stammer fra (Mamdani 2001: 73). 78 Fire partier dannes, Mouvement démocratique républicain, Parmehutu ("MDR Parmehutu"), der definerede sig selv som en hutu-græsrodsbevægelse, Union Nationale Rwandaise ("UNAR"), monarkistiske tutsiers parti, og mellem de to fløje, 51
Page 1 and 2: Abstrakte Identiteter - Konkret Vol
Page 3 and 4: Asger Petersen Speciale Institut fo
Page 51: Asger Petersen Speciale Institut fo
Page 103 and 104:
Asger Petersen Speciale Institut fo
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
show all

Abstrakte Identiteter – Konkret Vold - DIIS

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?