Abstrakte Identiteter – Konkret Vold - DIIS

Asger Petersen Speciale Institut for Statskundskab, KU
ikke muliggjort. I analysen af Nordirland kan jeg således betragte min teori-models forklaringskraft
som tilfredsstillende.
Min teori-model skaber således meningsfuld forståelse af dynamikken i de analyserede cases.
7.2 Sammenligning med Systematic Early Warning-modellen
Jeg sammenligner teori-modellens evne til at skabe forståelse med modellen for Early Warning (EW),
der fokuserer på forudsigelse af udbrud af massevold (Harff og Gurr 1998, Harff 2003). Early Warning-modellen
145 bliver i vidt omfang anvendt af FN til at vurdere sandsynligheden for udbrud af konflikt,
massevold og folkedrab i lande verden over 146 (Zenko og Friedman 2011: 21). Hvis min teorimodel
kan skabe plausible alternative forklaringer til EW-modellen, eller kan nuancere eller supplere
denne teori på måder, der skaber ny viden, har min teori-model tilfredsstillende forklaringskraft.
EW-modellen er udviklet af Barbara Harff og Tedd Gurr 147 . Modellen fokuserer på at forudsige udbrud
af massevold baseret på statistisk analyse af tidligere tilfælde af massevold (Harff og Gurr 1998: 552,
Harff 2003: 57). For at kunne forudsige udbrud af massevold forsøger EW-modellen at afdække kausale
sammenhænge mellem forskellige uafhængige variable og udbrud af massevold (Harff 2003: 68).
Det ontologiske udgangspunkt og den metodologiske opbygning er således markant forskellig fra min
diskursanalytiske tilgang, hvilket medfører at EW-modellen har andre styrke og svagheder end min teori-model.
Alle teorier har specifikke blinde vinkler, alt afhængig af deres ontologiske udgangspunkt
(Esmark et al. 2005: 10) og det er derfor en værdi i sig selv, at der eksisterer teorier om samme fænomen
med vidt forskellig videnskabsteoretisk tilgang.
145 Inden for forskning i massevold findes flere andre modeller, der fokuserer på udbrud af massevold. Disse modeller har
forskellige forklaringer på udbrud af massevold. Gerlach (2010) fokuserer eksempelvis på krisers betydning for udbrud af
massevold (Gerlach 2010: 266), mens Stanton (1998) har udviklet den såkaldte Stages-model (Stanton 1998: 2-4). Denne
model inddeler udbrud af massevold og folkedrab i 8 stadier: klassificering af ofre, symbolisering af ofre, dehumanisering
af ofre, organisering af gerningsmænd, polarisering af samfund, forberedelse af vold, udryddelse, og benægtelse. Af pladshensyn
vælger jeg at fokusere på EW-modellen. Umiddelbart kan min teori-model dog supplere begge modeller. I forhold
til Gerlachs krise-model, kan min teori-model afdække hvorvidt en specifik befolkningsgruppe konstrueres som ansvarlige
for kriser, hvilket kan muliggøre vold mod gruppen. I forhold til Stages-modellen kan jeg ligeledes afdække, hvordan visse
former for klassificering, symbolisering og dehumanisering af befolkningsgrupper kan muliggøre massevold, mens andre
ikke gør - fordi gruppen ikke konstrueres i aktuelt konfliktskabende termer.
146 Zenko og Friedman hævder, at FN anvender EW-modellen ustruktureret, og plæderer for bedre samarbejde mellem FN's
early warning-organer (Zenko og Friedman 2011: 21). Dette ændrer dog ikke på, at FN i vidt omfang anvender EWmodellen
i deres arbejde med konflikter, massevold og folkedrab.
147 Early Warning-tilgangen er baseret på komparativ forskning i folkedrab, som blev udviklet fra slutningen af 1970'erne
(se eksempelvis Fein 1979, 1992, Harff 1987, 1992, Kuper 1981, Melson 1992).
97