Abstrakte Identiteter – Konkret Vold - DIIS

Asger Petersen Speciale Institut for Statskundskab, KU
fuld i en poststrukturalistisk opfattelse af samfundsvidenskab (Flyvbjerg 2006: 224). Case-studier er
velegnede til at opnå konkret, kontekst-afhængig viden om specifikke teoretiske sammenhænge og
problemstillinger, da kvalitative, dybdegående case-analyser giver bedre mulighed for at forstå en kon-
kret problemstilling end large-N kvantitative studier (Flyvbjerg 2006: 241). For at kunne forstå en teo-
retisk problemstilling, er det vigtigere at gå i dybden i analyse af enkelte cases, end at beskrive proble-
mets symptomer og frekvens via statistiske studier (Flyvbjerg 2006: 229). Ydermere er case-studier,
grundet deres grundighed og dybde velegnet til at udfordre og revidere teori (Flyvbjerg 2006: 235). At
udføre to case-analyser giver mig således mulighed for at udfordre min teori-models centrale påstand.
Såfremt teori-modellen kan skabe meningsfuld forståelse af dynamikken i begge cases, styrker det teo-
ri-modellens forklaringskraft mere, end hvis jeg blot udførte en enkelt analyse.
De to cases er udvalgt på baggrund af deres potentiale for indsigt og læring (Stake 2000: 446, Flyvbjerg
2006: 229). For det første er begge cases tilgængelige for analyse, idet jeg har adgang til forståelig og
relevant empiri for begge cases 28 . Overkommelige sprogbarrierer samt adgang til empiri gør således
både Rwanda og Nordirland velegnede til afprøvelse af teoriens forklaringskraft. For det andet er begge
cases' potentiale for indsigt kritisk for min teori-model, da de er henholdsvis favorabel og ufavorabel
for teori-modellens centrale påstand. Ved at vælge en case, der fremstår så favorabel som muligt i for-
hold til min teoretiske påstand kan jeg kritisk vurdere min teoris forklaringskraft. En favorabel case for
min teori-model er en case hvor som der er udbrudt massevold, og hvor befolkningsgruppers relation
umiddelbart fremstår baseret på frygt, hævn eller dehumanisering 29 . Hvis min teori-model ikke kan
forklare selv den mest umiddelbart favorable cases, må jeg betegne den teori-models forklaringskraft
som utilfredsstillende, på grænsen til ubrugelig (Flyvbjerg 2006: 226). En favorabel case betegnes som
”most-likely” 30 case (Flyvbjerg 2006: 231).
28 For overvejelser omkring empiriens beskaffenhed, se afsnit 4.2.
29 Logisk set kan en favorabel case også være en case hvor der ikke er udbrudt massevold, og hvor grupper umiddelbart ser
ud til at have et fredeligt forhold til hinanden, der ikke er baseret på frygt, hævn eller dehumanisering. En sådan case er dog
ikke interessant at analysere, da analyse af et fredeligt samfund, hvor der ikke har fundet massevold sted, ikke bidrager til
meget forståelse af, hvornår kollektive identiteter kan være mulighedsbetingelse for befolkningsgruppers deltagelse i massevold.
30 Most likely cases er cases der er ”likely to clearly confirm or irrefutably falsify propositions and hypotheses” (Flyvbjerg
2006: 231). I dette tilfælde likely to irrefutably falsify min teori-models påstand. Det er dog nødvendigt at jeg modererer
Flyvbjergs opfattelse af muligheden for at clearly og irrefutably enten bekræfte eller falsificere min teori-models påstande. I
et perspektiv der afviser universel objektiv sandhed er det muligt klart og afgørende at bekræfte eller falsificere teoriers påstande.
Ved at anvende en most/least likely tilgang til udvælgelse af cases kan jeg dog vurdere min teori-models umiddelbare
evne til at skabe meningsfuld forståelse, selvom jeg ikke kan hverken be- eller afkræfte teoriens i absolut forstand.
19