Abstrakte Identiteter – Konkret Vold - DIIS

More documents

Recommendations

Info

Asger Petersen Speciale Institut for Statskundskab, KU og ansvarlig for brutale overgreb på hutuer, medvirker narrativets dehumanisering af tutsier til at op- hæve diskursive restriktioner mod vold rettet mod tutsierne. Analyse af narrativets antagonistiske dimension viser at narrativet konstruerer en relation mellem hutuer og tutsier, der er baseret på hutuers frygt for, behov for hævn over, samt dehumanisering af tutsier. Endvidere er relationen konstrueret på en sådan vis, at fredelige midler til at håndtere truslen og behovet for hævn ikke er tilstrækkelige. Den antagonistiske dimension i relationen mellem Selv og Anden er således baseret på konfliktskabende termer. Narrativets temporale dimension Denne dimension omhandler den tidslige, forventningsmæssige relation mellem Selvet og den Anden. Det første element i den temporale dimension er Selvets opfattelse af den Andens foranderlighed 108 . Narrativet konstruerer tutsier som uforanderlige, både biologisk og historisk. Biologisk set konstrueres forskellen mellem hutuer og tutsier som uforanderlige, idet ”en kakerlak kun kan frembringe en kakerlak”. At tutsier er kakerlakker, og besidder de negative egenskaber, som narrativet konstruerer, er såle- des et essentielt biologisk faktum. Historisk set konstruerer narrativet hvordan tutsier i over 400 år har udøvet vold og undertrykkelse mod hutuer, og trækker en lige linje fra det før-koloniale feudale mo- narki, over volden i 1960'erne, til RPFs invasion af Rwanda i 1990. Tutsier konstrueres således som uforanderligt onde, hævngerrige voldsmænd. Narrativet konstruerer således tutsiers forskellighed som uforanderlig, og hutuerne har derfor ingen måde at integrere eller omvende tutsierne i Rwanda. Det andet element i den temporale dimension er Selvets forventninger til fremtidige relationer mellem Selvet og den Anden 109 . Narrativet konstruerer hvordan hele Rwanda ”i de kommende dage” vil blive udsat for overgreb af RPF, der ifølge narrativet allerede har foretaget voldsomme overgreb på den civile hutu-befolkning. De politiske forhandlinger, specielt om Arusha-aftalen, konstrueres ligeledes som begivenheder, der kun vil føre til forværret konflikt mellem hutuer og tutsier. Således konstrueres omstændighederne omkring relationen mellem hutuer og tutsier som i forværring. Da hutuer ikke kan håbe på bedre tider, skærpes behovet for aktuel handling. 108 Hvorvidt Selvet opfatter den Andens forskellighed som foranderlig eller ej har stor betydning for relationens mulighedsbetingelser for handling. Hvis Selvet opfatter den Andens forskellighed som uforanderlig, vil en antagonistisk relation muliggøre vold for at håndtere relationen. 109 Dette element omhandler de omstændigheder som Selvet forventer relationen finder sted under i fremtiden <strong>–</strong> bliver relationen bedre, uforandret eller værre i fremtiden? Såfremt en antagonistisk relation ikke er i bedring, eller endda forværres, vil vold for at håndtere relationen blive muliggjort. 66
Asger Petersen Speciale Institut for Statskundskab, KU Det sidste element i den temporale dimension er Selvets opfattelse af tidshorisonten for relationen til den Anden 110 . Narrativet konstruerer hvordan RPF aktuelt er ved at undertvinge Rwanda militært og påbegynde fordrivelse og udryddelse af hutuer. Den politiske situation beskrives samtidig som aktuelt problematisk: Arusha-aftalen er ikke en fjern og potentiel trussel mod hutuers frihed og værdier, men finder sted for øjnene af hutu-befolkningen. Tidshorisonten, som relationen mellem hutuer og tutsier konstrueres indenfor, er således meget kort. Dermed konstruerer narrativet et behov for aktuel handling for at håndtere tutsiernes forskellighed. Sammenlagt viser analyse af narrativets temporale dimension, at relationen mellem hutuer og tutsier kræver aktuel handling, da konflikten ikke er potentiel, men finder sted nu, og situationen kun bliver værre med tiden. Endvidere kan hutuer ikke forvente at tutsiernes forskellighed ændrer sig, da de ifølge narrativet biologisk og historisk set er uforanderlige. Den temporale dimension i relationen mellem hutuer og tutsier er således baseret på aktuelt konfliktskabende temporale termer. Narrativets spatiale dimension Denne dimension omhandler den rumlige relation mellem Selvet og den Anden, både fysisk og socialt. Det første element i den spatiale dimension er etablering af grænser mellem Selvet og den Anden 111 . Narrativet konstruerer en overordnet grænse mellem alle tutsier og hutuer, der ikke må sløres eller overskrides. Dette er udtryk for ekstrem ækvivalenslogik, hvor det sociale rum mindskes til at bestå af to overordnede positioner: Selvet og den Anden. Narrativet konstruerer dermed en situation hvor fronterne mellem hutuer og tutsier er skarpt trukket op, og hvor tutsier konstrueres som en homogen masse med ens interesser. Dette medvirker endvidere til at skabe en ”enten-er-du-med-os-eller-imod-os”logik, hvor moderate hutuer, der arbejder for sameksistens mellem hutuer og tutsier, bliver konstrueret som uægte hutuer, der er forrædere mod den ægte hutu-befolkning. Dermed opretholdes skellet mellem Selv og Anden, idet medlemmer af Selvet, der forsøger at samarbejde med den Anden, ekskluderes fra Selvets fællesskab. 110 Den tidshorisont, som Selvet opfatter at relationen med den Anden finder sted inden for, påvirker relationens mulighedsbetingelser for handling, og hvornår handling er nødvendig. 111 Analyse af dette element har til formål at afdække hvilke individer, der udpeges som del af den Anden og hvor bredt det sociale rum er. Jo smallere det sociale rum er, jo klarere trækkes fronterne op mellem Selv og den Anden, og jo større bliver potentialet for konflikt. Jf. diskussionen af ækvivalenslogiks betydning for konflikt, side 29, samt fodnote 51. 67
Page 1 and 2:
Abstrakte Identiteter - Konkret Vol
Page 3 and 4:
Asger Petersen Speciale Institut fo
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18: Asger Petersen Speciale Institut fo
Page 67: Asger Petersen Speciale Institut fo
Page 119 and 120:
show all

Abstrakte Identiteter – Konkret Vold - DIIS

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?