Abstrakte Identiteter – Konkret Vold - DIIS
Abstrakte Identiteter – Konkret Vold - DIIS
Abstrakte Identiteter – Konkret Vold - DIIS
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Asger Petersen Speciale Institut for Statskundskab, KU<br />
og ansvarlig for brutale overgreb på hutuer, medvirker narrativets dehumanisering af tutsier til at op-<br />
hæve diskursive restriktioner mod vold rettet mod tutsierne.<br />
Analyse af narrativets antagonistiske dimension viser at narrativet konstruerer en relation mellem hu-<br />
tuer og tutsier, der er baseret på hutuers frygt for, behov for hævn over, samt dehumanisering af tutsier.<br />
Endvidere er relationen konstrueret på en sådan vis, at fredelige midler til at håndtere truslen og beho-<br />
vet for hævn ikke er tilstrækkelige. Den antagonistiske dimension i relationen mellem Selv og Anden er<br />
således baseret på konfliktskabende termer.<br />
Narrativets temporale dimension<br />
Denne dimension omhandler den tidslige, forventningsmæssige relation mellem Selvet og den Anden.<br />
Det første element i den temporale dimension er Selvets opfattelse af den Andens foranderlighed 108 .<br />
Narrativet konstruerer tutsier som uforanderlige, både biologisk og historisk. Biologisk set konstrueres<br />
forskellen mellem hutuer og tutsier som uforanderlige, idet ”en kakerlak kun kan frembringe en kaker-<br />
lak”. At tutsier er kakerlakker, og besidder de negative egenskaber, som narrativet konstruerer, er såle-<br />
des et essentielt biologisk faktum. Historisk set konstruerer narrativet hvordan tutsier i over 400 år har<br />
udøvet vold og undertrykkelse mod hutuer, og trækker en lige linje fra det før-koloniale feudale mo-<br />
narki, over volden i 1960'erne, til RPFs invasion af Rwanda i 1990. Tutsier konstrueres således som<br />
uforanderligt onde, hævngerrige voldsmænd. Narrativet konstruerer således tutsiers forskellighed som<br />
uforanderlig, og hutuerne har derfor ingen måde at integrere eller omvende tutsierne i Rwanda.<br />
Det andet element i den temporale dimension er Selvets forventninger til fremtidige relationer mellem<br />
Selvet og den Anden 109 . Narrativet konstruerer hvordan hele Rwanda ”i de kommende dage” vil blive<br />
udsat for overgreb af RPF, der ifølge narrativet allerede har foretaget voldsomme overgreb på den civile<br />
hutu-befolkning. De politiske forhandlinger, specielt om Arusha-aftalen, konstrueres ligeledes som<br />
begivenheder, der kun vil føre til forværret konflikt mellem hutuer og tutsier. Således konstrueres omstændighederne<br />
omkring relationen mellem hutuer og tutsier som i forværring. Da hutuer ikke kan håbe<br />
på bedre tider, skærpes behovet for aktuel handling.<br />
108 Hvorvidt Selvet opfatter den Andens forskellighed som foranderlig eller ej har stor betydning for relationens mulighedsbetingelser<br />
for handling. Hvis Selvet opfatter den Andens forskellighed som uforanderlig, vil en antagonistisk relation muliggøre<br />
vold for at håndtere relationen.<br />
109 Dette element omhandler de omstændigheder som Selvet forventer relationen finder sted under i fremtiden <strong>–</strong> bliver relationen<br />
bedre, uforandret eller værre i fremtiden? Såfremt en antagonistisk relation ikke er i bedring, eller endda forværres,<br />
vil vold for at håndtere relationen blive muliggjort.<br />
66