Abstrakte Identiteter – Konkret Vold - DIIS

More documents

Recommendations

Info

Asger Petersen Speciale Institut for Statskundskab, KU 1. Indledning og problemformulering I specialet undersøger jeg befolkningsgruppers deltagelse i massevold. Massevold af massivt omfang, med stort antal ofre og deltagere, har været menneskehedens følgesvend siden de første samfund blev grundlagt. Rædslerne i Cambodia og Rwanda, for blot at nævne enkelte eksempler fra nyere tid, frem- står ufattelige i deres grusomhed og omfang. Over for denne ekstreme brutalitet kommer rationelle for- klaringsmodeller til kort, og den umiddelbare reaktion vil ofte være at stemple massevold som patologiske brud på normale samfundsnormer. Et særligt foruroligende spørgsmål ved massevold er deltagelsen <strong>–</strong> at så mange almindelige mennesker deltager aktivt i drab på deres naboer kan være svært at forstå og håndtere (Mamdani 2001: 7). Netop grundet den umiddelbare ufattelighed er det nødvendigt at forsøge at forstå hvorfor befolkninger deltager aktivt i massevold. Hvis vi ikke kan forstå, kan vi heller ikke forhindre før det er for sent. Ved blot at stemple udbrud af folkedrab som patologisk, risikerer vi at gøre os blinde for, hvordan volden er en latent del af den måde, vores samfund er struktureret på (Zizek 2009). I dette speciale undersøger jeg hvordan vi kan forstå befolkningsgruppers deltagelse i massevold. Hvorfor vælger dele af et lands befolkning at slå deres naboer ihjel? For at kunne forstå hvorfor befolkningsgrupper handler som de gør, er det nødvendigt at forstå deres opfattelse af verden på deres præmisser, og tage deres forståelse af verden alvorligt. Derfor anvender jeg en diskursteoretisk metode til at afdække hvordan befolkningers opfattelse af verden konstrueres diskursivt, og hvordan disse verdensopfattelser skaber specifikke mulighedsbetingelser for handling. Dermed kan jeg afdække hvordan en befolkningsgruppe kan opfatte massevold mod andre grupper som nødvendigt, hvilket muliggør massevold som handling. For at undersøge befolkningsgruppers deltagelse i massevold er det nødvendigt definere begrebet massevold teoretisk. Massevold har i mange år været studeret som folkedrab (Gerlach 2010: 290). Begrebet folkedrab anvendes dog inden for studier af vold på måder, som begrænser en analyse af befolkningsgruppers deltagelse i massevold 1 (Gerlach 2010: 6). Jeg definerer derfor massevold med udgangspunkt 1 Inden for studier af folkedrab finder man flere forskellige diskussioner og definitioner af hvilke voldshandlinger der udgør folkedrab (se eksempelvis Kuper 1981, Charny 1988, Chalk og Jonassohn 1990, Fein 1990, Andreopoulos 1994, Hinton 2002a, Gerlach 2010). Fælles for alle disse diskussioner er det problematiske i at definere hvorvidt den folkeretslige definition er fyldestgørende. Folkedrab er i folkeretslig forstand kodificeret i De Forenede Nationers Generalforsamling Resoluti- 2
Asger Petersen Speciale Institut for Statskundskab, KU i Gerlach (2010), som fokuserer på massedeltagelse, i form af bred folkelig deltagelse og opbakning til vold (Gerlach 2010: 2-3). Tilfælde af voldelig konflikt kan betegnes som massevold, såfremt et stort antal mennesker, primært civile ikke-kombattanter bliver udsat for fysisk vold og dræbt af et stort antal andre mennesker, ligeledes primært civile ikke-kombattanter (Gerlach 2010: 1). For at forstå hvorfor en gruppe finder deltagelse i massevold nødvendigt, undersøger jeg hvordan befolkningsgruppers opfattelse af verden konstrueres diskursivt. En gruppes verdensopfattelse forstår jeg som gruppens kollektive identitet. Kollektive identiteter er baseret på en fælles forståelse af verden og hvilke handlinger denne forståelse nødvendiggør (Hansen 2006: 26). En befolkningsgruppe definerer jeg således som en gruppe mennesker, der deler den samme kollektive identitet. Da jeg fokuserer på massevold, fokuserer jeg dog på kollektive identiteter, der udgøres af mange mennesker 2 . I forhold til dette speciale fokuserer jeg således på befolkningsgrupper, der udgøres af mange mennesker, der deler den samme kollektive identitet. For at forstå befolkningsgruppers deltagelse i massevold undersøger jeg kollektive identiteters rolle i massevold. Mit udgangspunkt er en poststrukturalistisk opfattelse af kollektive identiteters rolle i poli- tisk forandring. I dette perspektiv er gruppers identitet baseret på relationer til andre gruppers forskellighed. Denne forskellighed - Den Andens forskellighed - er konstituerende for gruppens - Selvets - on 260, Convention on the Prevention and Punishment of the Crime of Genocide, vedtaget 9 December 1948. I folkeretslig forstand er folkedrab et forsøg på bevidst udryddelse af en gruppe på basis af dennes nationale, etniske, racemæssige eller religiøse tilhørsforhold (Kuper 1981: 19). For det første diskuteres der hvilke grupper der bør inkluderes, og hvordan disse grupper skal identificeres (se Hinton 2002a: 3-7 for en oversigt over denne debat). For det andet diskuterer man begrebet ”bevidst udryddelse” eller ”intention” og hvordan man behandler og beviser dette (se Gerlach 2010: 7-8 for oversigt over denne problematik). I forhold til hvorvidt der kræves beviselig ”intention om at udrydde” før man kan tale om folkedrab, fører et fokus på intentionen til konstruktion af monolitiske aktører, der umuliggør en nuanceret undersøgelse af samfundsprocesser der leder til massevold (Gerlach 2010: 7). At anvende en folkedrabs-tilgang til undersøgelsen af befolkningsgruppers deltagelse i massevold, medfører afgrænsning fra tilfælde af massevold, blot fordi ofrene kan artikuleres som del af en specifik gruppe, der ikke falder ind under FN- Konventionen. Ydermere fører et fokus på specifikke grupper til essentialisering af disse grupper (Gerlach 2010: 260, se også afsnit 6.2 samt Murer 2002). Et fokus på specifikke grupper er svært foreneligt med et fokus på kollektive identiteters rolle i massevold, idet kollektive identiteter netop er mangfoldige og evigt foranderlige (se afsnit 3.1). Da kollektive identiteter altid er under udvikling og forandring er det umuligt at opstille en udtømmende liste over hvilke former for kollektive identiteter der kan inkluderes i en definition af massevold. Der vil altid opstå nye former for identiteter, der med lige så god ret kan inkluderes på en sådan liste. Derfor anvender jeg ikke folkedrabs-tilgangen, men anvender Gerlachs (2010) definition af massevold som afgrænsning af mit analytiske objekt. 2 Jeg kan ikke angive en præcis tærskel for, hvad der udgør en kollektiv identitet, der består af ”mange mennesker”, men det vil være grupper, der har en relativ stor størrelse i forhold til det samfund, hvor gruppen eksisterer. ”Socialdemokratiske vælgere i Danmark” er et eksempel på en kollektiv identitet, jeg ville betegne som en befolkningsgruppe ud fra min definition, mens eksempelvis ”statskundskabsstuderende på Københavns Universitet” måske nok har en fælles kollektiv identitet som studerende på et specifik institut, men ikke er mange nok til, at jeg ville betegne dem som en befolkningsgruppe. 3
Page 1 and 2: Abstrakte Identiteter - Konkret Vol
Page 3: Asger Petersen Speciale Institut fo
Page 7 and 8: Asger Petersen Speciale Institut fo
Page 55 and 56:
Asger Petersen Speciale Institut fo
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
show all

Abstrakte Identiteter – Konkret Vold - DIIS

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?