Abstrakte Identiteter – Konkret Vold - DIIS

Asger Petersen Speciale Institut for Statskundskab, KU
gelser for handling dette narrativ skaber 114 . Dermed kan jeg afgøre hvorvidt relationen mellem hutuer
og tutsier muliggør massevold.
Kangura og RTMLs narrativ kræver at hutuer handler for at håndtere truslen fra RPF og tutsier, og for
at opnå hævn for de mange overgreb som RPF og tutsierne har påført hutuer gennem historien. Fredeli-
ge midler til at håndtere truslerne, såsom Arusha-aftalen, konstrueres som en del af tutsiernes plan for
undertrykkelse og udryddelse af hutuer. Selve det politiske system, med partier der taler for sameksi-
stens mellem hutuer og tutsier, konstrueres som et skalkeskjul for tutsiernes planer om undertrykkelse
af hutuer og genindførsel af det feudale monarki. Ydermere bliver tutsier konstrueret som uforanderlige,
hvilket medfører at hutuerne ikke kan forvente at kunne omvende eller leve i fred med tutsier, da de
altid vil være onde, hævngerrige og ønske at dominere hutu-befolkningen. Dermed bliver fredelig sameksistens
og fredelige midler til at løse konflikten mellem hutuer og tutsier gjort umuligt af narrativet.
Så alvorlige trusler og behov for hævn, som narrativet konstruerer, må dog stadig skulle håndteres. Når
alvorlige trusler mod Selvet eller Selvets værdier, samt behovet for hævn, ikke kan håndteres med fredelige
midler, bliver anvendelse af vold en mulighed. Når truslerne og de overgreb som skal hævnes
endvidere ikke blot skyldes en afgrænset gruppe som RPF, men skyldes selve tutsiernes tilstedeværelse
i Rwanda, bliver vold mod alle tutsier muliggjort af narrativet. Samtidig ophæver den konstante dehumanisering
af tutsier eventuelle diskursive eller institutionelle barrierer for anvendelse af vold mod alle
tutsier. Anvendelse af vold mod tutsier bliver således muliggjort for at håndtere konflikten mellem hutuer
og tutsier. Samtidig er konflikten ikke potentiel, men aktuel, og situationen vil kun blive værre
med tiden. Endvidere foregår konflikten ikke på afstand, da tutsierne befinder sig i Rwanda, og hutuerne
er derfor omgivet af deres fjender. Dermed bliver volden muliggjort som en aktuel nødvendighed for
hutu-befolkningen. Samlet set konstruerer narrativet en situation hvor det sociale rum er mindsket til
kun at bestå af to fronter, hvor hutuers eneste måde at håndtere det antagonistiske forhold til tutsier er
anvendelse af vold mod tutsier. Alternative muligheder bliver ekskluderet som et skalkeskjul for tutsiers
planer om udryddelse og undertrykkelse af hutu-befolkningen. Dermed bliver massevold mod tutsier
muliggjort som en nødvendighed grundet relationen mellem hutuer og tutsier.
114 Mulighedsbetingelser for handling er baseret på en specifik forståelse af sammenhængen mellem kollektive identiteters
diskursive struktur og kollektive identiteters handlinger, som beskrevet i afsnit 2.1, side 13. De diskursive strukturer, der
udgør en kollektiv identitet muliggør specifikke handlinger, men da strukturen altid-allerede er dislokeret, eksisterer potentialet
for kreative og ikke-determinerede handlinger altid. De handlinger, som muliggøres af en kollektiv identitet er således
mulige, og ikke nødvendige handlinger.
69