Abstrakte Identiteter – Konkret Vold - DIIS
Abstrakte Identiteter – Konkret Vold - DIIS
Abstrakte Identiteter – Konkret Vold - DIIS
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Asger Petersen Speciale Institut for Statskundskab, KU<br />
De paramilitære grupper<br />
Paramilitære grupper, der kæmper for et forenet Irland, befriet fra engelsk styre, har eksisteret i<br />
forskellig form siden slutningen af det 16. århundrede. I 1913 grundlægges Irish Republican Army 122<br />
(IRA), der i nyere tid har været den mest fremtrædende katolsk-republikanske paramilitære gruppe.<br />
IRA udfører angreb og attentater på både den Britiske Hær, Nordirlands politi og væbnede styrker,<br />
samt politikere og civile, der opfattes som støtter af det protestantisk-unionistiske styre, og er i<br />
perioden fra 1969 til 1998 ansvarlig for drab på omkring 1700 personer (Hayes og McAllister 2001:<br />
904). Hver eneste dag i den analyserede periode rapporterer Belfast Newsletter om angreb eller<br />
bombesprængninger udført af IRA, typisk beskrevet således:<br />
“More injured in IRA gun and bomb attacks” (The Belfast Newsletter 1972#30)<br />
I artiklerne, der beskriver IRA's handlinger, bliver IRA konsekvent konstrueret som en morderisk<br />
terror-organisation, der spreder død og ødelæggelse:<br />
“But did those who gathered yesterday consider the source of the greatest threat to civil rights<br />
which this island has seen for a generation? Did they consider the appalling causalities that<br />
have been inflicted by the gunmen and bombers?” (The Belfast Newsletter 1972#28)<br />
“For so many thousands who have had to endure three years of terror the only criterion for<br />
success is this: overthrow of the IRA and a return to peace and normality”. (The Belfast<br />
Newsletter 1972#35)<br />
IRA konstrueres som den største trussel Nordirland har været udsat for “i en generation”, og som en<br />
forhindring for at nordirere kan leve i fred. Derfor må IRA nedkæmpes, før der kan blive fred i<br />
Nordirland. Endvidere konstrueres IRA's handlinger ikke blot som et angreb på Nordirland, men på<br />
hele Storbritannien:<br />
“The tragedy of Aldershot is a manifestation of the viciousness of the campaign against Ulster<br />
and the whole concept of the United Kingdom. It reinforces the bitter savagery of the men and<br />
the means they employ in their reckless course of hate and destruction”. (The Belfast<br />
Newsletter 1972#38)<br />
122 For en nærmere beskrivelse af IRA's grundlæggelse og udvikling se eksempelvis Moloney (2007).<br />
73