Abstrakte Identiteter – Konkret Vold - DIIS

Asger Petersen Speciale Institut for Statskundskab, KU
8. Konklusion og besvarelse af problemformulering
På baggrund af den ovenstående teoretiske og empiriske diskussion kan jeg formulere et svar på specia-
lets problemformulering:
Hvilken rolle spiller kollektive identiteter for befolkningsgruppers deltagelse i massevold?
Kollektive identiteter spiller rollen som mulighedsbetingelse for befolkningsgruppers deltagelse i mas-
sevold. Massevold muliggøres, såfremt relationen mellem en kollektiv identitets Selv og den antagoni-
stiske Anden er baseret på Selvets eksistentielle frygt for, behov for hævn over, eller dehumanisering af
den Anden i temporalt og spatialt aktuelt konfliktskabende termer.
Min forståelse af kollektive identiteters rolle i massevold er baseret på en poststrukturalistisk tilgang til
befolkningsgruppers kollektive identitet, med udgangspunkt i Laclau og Mouffes teori om kollektive
identiteters betydning for politik (Laclau og Mouffe 1985, Laclau 1990, 1996, 2000, 2007). En befolk-
ningsgruppe er en gruppe individer, der deler en kollektiv identitet. En kollektiv identitet er en opfattel-
se af verden, der muliggør bestemte handlinger. Kollektive identiteter er således mulighedsbetingelser
for kollektiv handling. Dannelse af kollektive identiteter handler om grænsesætning mellem det man er
- og det man ikke er, hvilket konstituerer identitetens Selv og Anden. Kollektive identiteter konstitueres
således af relationen mellem den kollektive identitets Selv og den Anden, der konstrueres som negativt
forskellig fra Selvet. At kollektiv identitet kun kan skabes gennem grænsesætning og dermed eksklusi-
on af andre kollektiviteter medfører altid potentiel konflikt mellem Selv og Anden.
Laclau og Mouffes teori om kollektive identiteter er begrebsliggjort på et abstrakt niveau, der ikke mu-
liggør analyse af, hvordan variationen i konkrete Selv-Anden-relationer muliggør specifikke handlin-
ger. For at fange denne variation, og dermed afdække hvilke Selv-Anden-relationer der muliggør mas-
sevold, inddrager jeg poststrukturalistisk International Politik-forskning i sammenhængen mellem sta-
ters identitet og udenrigspolitik (Connolly 1991, Campbell 1992, Neumann 1999, Hansen 1998, Wæver
2000, 2002, Hansen 2006). Indsigten fra denne forskningstradition i, hvordan de forskellige dimensio-
ner i relationen mellem Selv og Anden muliggør specifikke handlinger, kombinerede jeg med indsigt
fra forskning i udbrud af massevold, der viser hvordan eksistentiel frygt, behov for hævn, samt dehu-
101