Abstrakte Identiteter – Konkret Vold - DIIS

More documents

Recommendations

Info

Asger Petersen Speciale Institut for Statskundskab, KU 2.2 Hvordan skabes teori og teori-modeller I denne del af afsnittet diskuterer jeg hvordan jeg kan konstruere en teori-model for analyse af kollektive identiteters rolle i massevold. 21 Teori 22 skabes gennem to elementer: konstruktion af teori og afprø- velse af teori (Glynos og Howarth 2007: 25). Hvordan jeg opfatter disse to elementer har vigtige kon- sekvenser for hvordan jeg kan anvende teorien. I traditionel forstand 23 er konstruktion af teori mindre vigtig end afprøvelse, da det først er ved empirisk afprøvelse at teori kan verificeres eller falsificeres (Glynos og Howarth 2007: 19). Denne adskillel- se af konstruktion og afprøvelse er dog problematisk i et poststrukturalistisk perspektiv, idet teoriers ontologiske udgangspunkt er afgørende for, hvilken empiri teori kan arbejde med og hvordan empirien behandles. Dette skyldes at empiri ikke opdages, det konstrueres på baggrund af teoretiske antagelser 24 (Howarth 2005: 336, Sonnichsen 2009: 64). At konstruere teori på basis af data resulterer dermed i en induktivistisk illusion (Wæver 2009: 203). Hvis der ikke findes empiri uafhængigt af teori, er det umu- ligt blot at konstruere en teori på basis af akkumuleret data. Konstruktion af teori kan i stedet opfattes som et kreativt spring fra data til teori (Wæver 2009: 206). Jeg baserer konstruktionen af min teori-model på retroduktiv logik (Glynos og Howarth 2007: 25). I retroduktiv logik er konstruktion af teori ikke adskilt fra afprøvelse, da kriterier for afprøvelse altid er afhængig af de antagelser, der ligger til grund for konstruktion af teori 25 (Glynos og Howarth 2007: 40). Det overordnede kriterium for konstruktion og afprøvelse af teori er ifølge retroduktiv logik hvorvidt en teori gør et problematiseret fænomen forståeligt (Glynos og Howarth 2007: 39). I mit tilfælde er det problematiserede fænomen befolkningsgruppers deltagelse i massevold, og jeg vurderer derfor teo- 21 Jeg diskuterer hvordan konstruktionen af en teori kan foregå, ikke hvad min teori-model konkret indeholder. Selve teoriens indhold diskuterer jeg i afsnit 3.2 22 Jeg bruger både udtrykkene teori og teori-model. Dette skyldes at Glynos og Howarth (2007) bruger ordet teori i deres diskussion, mens Wæver (og Waltz) bruger ordet model eller teoretisk model i deres diskussion. 23 I traditionel videnskabsteoretisk forstand kan man adskille konstruktion fra afprøvelse af teori (Glynos og Howarth 2007: 19). Konstruktionen af en teori omhandler i traditionel forstand enten deduktion eller induktion. Deduktion indebærer formulering af hypoteser, forstået som påstande om universelle lovmæssigheder, som derefter testes empirisk med henblik på verifikation eller falsifikation (Glynos og Howarth 2007: 19-20). Induktion indebærer akkumulering af data, som resulterer i en formulering af teori på baggrund af de indsamlede data, med henblik på senere afprøvelse (Glynos og Howarth 2007: 19). Både deduktivt og induktivt konstruerede teoriers værdi afprøves ved at sammenholde de påstande om sammenhænge, som en teori indeholder med udvalgt empiri, for enten at verificere eller falsificere teorien (Glynos og Howarth 2007: 31). 24 Dette skal ikke forstås som om den virkelige verden ikke eksisterer uafhængigt af vores tanker, men at objekter i den virkelige verden ikke kan gøres som genstand for analyse (og derved gøres til empiri) uafhængigt af teori (Torfing 1999: 46-7). 25 I et poststrukturalistisk perspektiv findes der ingen neutral måder at teste teorier, kun ontologisk, politisk og etisk diskussion om acceptabelhed af fortolkninger (Agersnap et al. 2001, Glynos og Howarth 2007: 40). 16
Asger Petersen Speciale Institut for Statskundskab, KU ri-modellens værdi på baggrund af, hvorvidt teori-modellens centrale påstande kan skabe meningsfuld forståelse af befolkningsgruppers deltagelse i massevold 26 . Konstruktion af teori-model Retroduktiv logik kan dog ikke hjælpe mig til at konstruere selve teori-modellen, kun skabe en ramme for hvordan den kan afprøves og vurderes. Til selve konstruktionen inddrager jeg Ole Wævers diskussion af Kenneth Waltz’ opfattelse af teori (Wæver 2009). Ifølge Wæver afspejler teori ikke en uafhængigt eksisterende virkelighed, men konstruerer virkelighe- den (2009: 206). Teori er i dette perspektiv baseret på en kreativ idé om sammenhænge, der tager form af et mentalt formet billede af et afgrænset område (Wæver 2009: 206). Teorien er et billede på de for- skellige dele af dette afgrænsede område og sammenhængen mellem delene (Wæver 2009: 206). Teori er grundlæggende baseret på forskerens intuition (Wæver 2009: 205, 210). Der ligger således ikke no- get 'bag ved' teorien, andet end forskerens intuition og fornemmelse for sammenhængen mellem teoriens dele. Min kreative idé er følgende: befolkningsgruppers deltagelse i massevold muliggøres såfremt relationen mellem kollektive identiteter er baseret på frygt, behov for hævn eller dehumanisering af den ene eller begge grupper 27 . Denne idé er ikke baseret på akkumulation af data, og må vurderes på, hvorvidt den formår at skabe meningsfuld forståelse af sammenhængen mellem massevold og kollektive identiteter i de konkrete case-analyser. Med udgangspunkt i denne kreative idé kan jeg konstruere en teori-model som et mentalt formet billede af et afgrænset område, bygget op omkring en simpel kerne-idé (Wæver 2009: 210). Jeg afklarer min forståelse af disse tre elementer i det følgende: Det mentalt formede billede er selve teori-modellens centrale påstand, som jeg diskuterer i afsnit 3.2: Befolkningsgruppers deltagelse i massevold muliggøres såfremt relationen mellem Selv og Anden er baseret på narrativer, der konstruerer den Anden på en måde der skaber frygt, behov for hævn eller dehumanisering, og hvor relationen konstrueres i temporalt og spatialt aktuelt konfliktskabende termer. 26 Hvilket er en del af vurderingen af den interne forklaringskraft. 27 Baggrunden for min anvendelse af begreberne frygt, hævn og dehumanisering diskuteres i afsnit 3.2. 17
Page 1 and 2: Abstrakte Identiteter - Konkret Vol
Page 3 and 4: Asger Petersen Speciale Institut fo
Page 17: Asger Petersen Speciale Institut fo
Page 69 and 70:
Asger Petersen Speciale Institut fo
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
show all

Abstrakte Identiteter – Konkret Vold - DIIS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?