Abstrakte Identiteter – Konkret Vold - DIIS

More documents

Recommendations

Info

Asger Petersen Speciale Institut for Statskundskab, KU Rwanda er et arketypisk eksempel på folkedrab (Mamdani 2001: 5), som er i overensstemmelse med min definition af massevold. Folkedrabet i Rwanda var præget af både et stort antal ofre på kort tid, samt bred og aktiv deltagelse i volden fra hutu-befolkningens side 31 (Pruniér 1995: 247, Mamdani 2001: 6, Fujii 2008). Befolkningens deltagelse bliver beskrevet som central for voldens omfang (Mam- dani 2001: 6). Mamdani beskriver hvordan en rwandansk minister i post-folkedrabsperioden omtaler befolkningens rolle i volden: ”In Rwanda, the government did not kill. It prepared the population, enraged it and enticed it. Your neighbors killed you” (Mamdani 2001: 6). To vigtige ting fremgår af dette citat. For det første indikerer det befolkningens brede deltagelse i volden. For det andet indikerer det, at hutu-befolkningen ikke blot modvilligt fulgte ordrer fra regeringen, men i stedet deltog aktivt i volden. Endvidere er det alment accepteret i studier af folkedrabet at hutubefolkningen opfattede tutsi-befolkningen som undertrykkere (se eksempelvis Uvin 1999). Dette indikerer at hutu-befolkningen opfattede volden som nødvendig grundet relationen til tutsi-befolkningen. Umiddelbart forventer jeg derfor, at kollektive identiteter i Rwanda før og under folkedrabet spillede en rolle i massevolden. Folkedrabet i Rwanda fremstår dermed som en velegnet most-likely case for min teori-model. Jeg analyserer derfor hvilke kollektive identiteter, der spillede en rolle i folkedrabet i Rwanda. På baggrund af denne analyse kan jeg vurdere hvorvidt kollektive identiteter var mulighedsbetingelser for hutu-befolkningsgruppens deltagelse i massevold. Dermed kan jeg vurdere om sammenhængen mellem volden og disse identiteters indhold kan forstås meningsfuldt i lyset af min teorimodel. Såfremt dette ikke er tilfældet er teori-modellens forklaringskraft utilfredsstillende. Ved at inddrage en mindre favorabel case end Rwanda kan jeg vurdere hvorvidt min teori-models evne til at skabe meningsfuld forståelse spænder videre end udelukkende forklaring af en meget favorabel case. Som ufavorabel case analyserer jeg konflikten i Nordirland. En ufavorabel case er en case, hvor der ikke er udbrudt massevold, og hvor befolkningsgruppers relation umiddelbart fremstår baseret på frygt, hævn eller dehumanisering. Ydermere kan en ufavorabel case indeholde konflikter der ligger på 31 Folkedrabet i Rwanda fandt sted mellem marts og juni 1994. Det præcis antal dræbte er ikke kendt, men på omtrent 100 dage blev mellem 10-50.000 hutuer og mellem en halv til en hel million tutsier dræbt (Mamdani 2006: 5). 20
Asger Petersen Speciale Institut for Statskundskab, KU grænsen mellem vold og massevold, og hvor der er andre forklaringer på, hvorfor massevold ikke har fundet sted. En sådan ufavorabel case betegnes som en least-likely case (Flyvbjerg 2006: 231). Afprøvelse af en teoris påstande på en least-likely case kan anvendes til kritisk at vurdere teoriens forklaringskraft. Såfremt en teori kan skabe meningsfuld forståelse af en least-likely case, kan man forven- te at teorien meningsfuldt kan skabe forståelse i andre mere likely cases (Flyvbjerg 2006: 230), hvilket styrker teoriens interne forklaringskraft. Hvis min teori-model kan skabe meningsfuld forståelse af konflikten i Nordirland, er modellens forklaringskraft således styrket. I det følgende diskuterer jeg hvorfor og hvordan Nordirland kan betegnes som least-likely case for min teori-model. For det første diskuterer jeg hvorvidt konflikten kan betegnes som massevold, og hvorvidt befolkningsgruppers relation umiddelbart fremstår baseret på frygt, hævn eller dehumanisering Konflikten i Nordirland skærpedes i slutningen af 1960’erne, efter en periode med civile demonstratio- ner for øgede katolske rettigheder (White & White 1995: 334, Hayes & McAllister 2001: 902). <strong>Vold</strong>en i den nordirske konflikt har dog på intet tidspunkt nået et niveau, som stemmer overens med min definition af massevold 32 . Tiden omkring Bloody Sunday, der fandt sted den 30. januar 1972, bliver dog betegnet som den mest voldelige periode i konflikten i Nordirland, hvor store dele af den katolske og protestantiske befolkning artikulerer had, frygt og krav om retfærdighed og hævn for de respektive gruppers handlinger (White & White 1995, Hayes & McAllister 2001: 913). På denne baggrund frem- står konflikten i Nordirland som en case, hvor massevold ikke har fundet sted, selvom befolkningsgruppers relation umiddelbart fremstår baseret på frygt, hævn eller dehumanisering. På dette område kan jeg således udlede, at konflikten i Nordirland er en case, der fremstår ufavorabel for teori- modellens påstand. 32 Massevold er når et stort antal mennesker bliver udsat for fysisk vold og dræbt af et stort antal andre mennesker (jf. side 2). Fra 1969 til 1998 blev knap 3.300 individer dræbt i forbindelse med konflikten, ud af en befolkning på ca. 1.6 million (Hayes & McAllister 2001: 903). Til sammenligning blev mellem en halv til en hel million individer dræbt i løbet af folkedrabet i Rwanda, ud af en befolkning på ca. 7.5 million, på blot 100 dage (Wood 2001: 64).På den katolske side var omkring 10.000 individer aktive i voldelige paramilitære grupper som IRA, der vedvarende var involveret i vold i perioden fra 1969 til 1998 (Moloney 2007: xiv). Det er usikkert hvor mange individer der direkte deltog i folkedrabet i Rwanda, men Mamdani beskriver at det blev ”carried out by hundreds of thousands, perhaps even more, and witnessed by millions” (Mamdani 200: 6). Hverken antallet af dræbte eller antallet af gerningsmand er således stort nok til at jeg vil betegne konflikten i Nordirland som et tilfælde af massevold. 21
Page 1 and 2: Abstrakte Identiteter - Konkret Vol
Page 3 and 4: Asger Petersen Speciale Institut fo
Page 21: Asger Petersen Speciale Institut fo
Page 73 and 74:
Asger Petersen Speciale Institut fo
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
show all

Abstrakte Identiteter – Konkret Vold - DIIS

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?