Abstrakte Identiteter – Konkret Vold - DIIS
Abstrakte Identiteter – Konkret Vold - DIIS
Abstrakte Identiteter – Konkret Vold - DIIS
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Asger Petersen Speciale Institut for Statskundskab, KU<br />
grænsen mellem vold og massevold, og hvor der er andre forklaringer på, hvorfor massevold ikke har<br />
fundet sted. En sådan ufavorabel case betegnes som en least-likely case (Flyvbjerg 2006: 231).<br />
Afprøvelse af en teoris påstande på en least-likely case kan anvendes til kritisk at vurdere teoriens for-<br />
klaringskraft. Såfremt en teori kan skabe meningsfuld forståelse af en least-likely case, kan man forven-<br />
te at teorien meningsfuldt kan skabe forståelse i andre mere likely cases (Flyvbjerg 2006: 230), hvilket<br />
styrker teoriens interne forklaringskraft. Hvis min teori-model kan skabe meningsfuld forståelse af kon-<br />
flikten i Nordirland, er modellens forklaringskraft således styrket.<br />
I det følgende diskuterer jeg hvorfor og hvordan Nordirland kan betegnes som least-likely case for min<br />
teori-model. For det første diskuterer jeg hvorvidt konflikten kan betegnes som massevold, og hvorvidt<br />
befolkningsgruppers relation umiddelbart fremstår baseret på frygt, hævn eller dehumanisering<br />
Konflikten i Nordirland skærpedes i slutningen af 1960’erne, efter en periode med civile demonstratio-<br />
ner for øgede katolske rettigheder (White & White 1995: 334, Hayes & McAllister 2001: 902). <strong>Vold</strong>en<br />
i den nordirske konflikt har dog på intet tidspunkt nået et niveau, som stemmer overens med min defi-<br />
nition af massevold 32 . Tiden omkring Bloody Sunday, der fandt sted den 30. januar 1972, bliver dog<br />
betegnet som den mest voldelige periode i konflikten i Nordirland, hvor store dele af den katolske og<br />
protestantiske befolkning artikulerer had, frygt og krav om retfærdighed og hævn for de respektive<br />
gruppers handlinger (White & White 1995, Hayes & McAllister 2001: 913). På denne baggrund frem-<br />
står konflikten i Nordirland som en case, hvor massevold ikke har fundet sted, selvom befolknings-<br />
gruppers relation umiddelbart fremstår baseret på frygt, hævn eller dehumanisering. På dette område<br />
kan jeg således udlede, at konflikten i Nordirland er en case, der fremstår ufavorabel for teori-<br />
modellens påstand.<br />
32 Massevold er når et stort antal mennesker bliver udsat for fysisk vold og dræbt af et stort antal andre mennesker (jf. side<br />
2). Fra 1969 til 1998 blev knap 3.300 individer dræbt i forbindelse med konflikten, ud af en befolkning på ca. 1.6 million<br />
(Hayes & McAllister 2001: 903). Til sammenligning blev mellem en halv til en hel million individer dræbt i løbet af folkedrabet<br />
i Rwanda, ud af en befolkning på ca. 7.5 million, på blot 100 dage (Wood 2001: 64).På den katolske side var omkring<br />
10.000 individer aktive i voldelige paramilitære grupper som IRA, der vedvarende var involveret i vold i perioden fra<br />
1969 til 1998 (Moloney 2007: xiv). Det er usikkert hvor mange individer der direkte deltog i folkedrabet i Rwanda, men<br />
Mamdani beskriver at det blev ”carried out by hundreds of thousands, perhaps even more, and witnessed by millions”<br />
(Mamdani 200: 6). Hverken antallet af dræbte eller antallet af gerningsmand er således stort nok til at jeg vil betegne konflikten<br />
i Nordirland som et tilfælde af massevold.<br />
21