Abstrakte Identiteter – Konkret Vold - DIIS

More documents

Recommendations

Info

Asger Petersen Speciale Institut for Statskundskab, KU Det afgrænsede område er min definition af begrebet massevold: når et stort antal mennesker bliver udsat for fysisk vold og dræbt af et stort antal andre mennesker. Min kerne-idé er den poststrukturalistiske opfattelse af sammenhængen mellem identitet og handling, som jeg diskuterer nærmere ovenfor og i afsnit 3.1: Identitet - forstået som relationen mellem Selvet og den Anden - muliggør bestemte handlinger, alt afhængig af denne relations indhold. Teori-modellen er ikke baseret på akkumulering af data, men er resultatet af et kreativt spring baseret på intuition (Wæver 2009: 206). Jeg kan ikke afgørende falsificere teoriens kerne-idé eller centrale på- stand ved at sammenligne indsamlet empiri med påstand (Glynos og Howarth 2007: 40). I stedet vurderer jeg via case-analyserne hvorvidt teoriens påstand kan skabe meningsfuld forståelse af analysens re- sultater. Selv hvis teorien ikke skaber meningsfuld forståelse af de analyserede cases, medfører det ikke, at jeg en gang for alle kan forkaste idéen om, at relationen mellem Selv og Anden kan muliggøre massevold. Derimod vurderer jeg teori-modellens værdi ud fra dens forklaringskraft, som beskrevet i afsnit 2.1. 2.3 Sammenhængen mellem teori-modellen og de analyserede cases I det følgende afsnit diskuterer jeg de to cases, som jeg analyserer i dette speciale. Jeg afklarer hvilken rolle de to cases har i forhold til min teori-model og diskuterer hvordan jeg kan anvende case- analyserne til at vurdere og underbygge min teori-models forklaringskraft. Jeg foretager to adskilte single-case-analyser. Den første case er optakten til massevolden i Rwanda i 1994, den anden er konflikten mellem katolske republikanere og protestantiske unionister i Nordirland, med fokus på perioden omkring Bloody Sunday i 1972. Det er vigtigt at understrege at jeg ikke foretager en komparativ case-analyse. En komparativ case-analyse erstatter indsigt og læring i den enkelte case med sammenlignelighed (Stake 2000: 444). Da mit formål med case-analyserne er at vurdere teori-modellens forklaringskraft, er indsigt i de to cases vigtigere end sammenlignelighed på tværs af cases. Single-case-analyser bliver i traditionel videnskabsteori kritiseret for kun at kunne skabe kontekst- afhængig, begrænset viden (Flyvbjerg 2006: 220). Jeg har ikke til formål at skabe universel, kontekst- uafhængig viden, da dette ikke er muligt i et poststrukturalistisk perspektiv på samfundsvidenskab (Flyvbjerg 2006: 224, Glynos og Howarth 2007). I stedet er konkret og kontekst-afhængig viden værdi- 18
Asger Petersen Speciale Institut for Statskundskab, KU fuld i en poststrukturalistisk opfattelse af samfundsvidenskab (Flyvbjerg 2006: 224). Case-studier er velegnede til at opnå konkret, kontekst-afhængig viden om specifikke teoretiske sammenhænge og problemstillinger, da kvalitative, dybdegående case-analyser giver bedre mulighed for at forstå en konkret problemstilling end large-N kvantitative studier (Flyvbjerg 2006: 241). For at kunne forstå en teo- retisk problemstilling, er det vigtigere at gå i dybden i analyse af enkelte cases, end at beskrive proble- mets symptomer og frekvens via statistiske studier (Flyvbjerg 2006: 229). Ydermere er case-studier, grundet deres grundighed og dybde velegnet til at udfordre og revidere teori (Flyvbjerg 2006: 235). At udføre to case-analyser giver mig således mulighed for at udfordre min teori-models centrale påstand. Såfremt teori-modellen kan skabe meningsfuld forståelse af dynamikken i begge cases, styrker det teori-modellens forklaringskraft mere, end hvis jeg blot udførte en enkelt analyse. De to cases er udvalgt på baggrund af deres potentiale for indsigt og læring (Stake 2000: 446, Flyvbjerg 2006: 229). For det første er begge cases tilgængelige for analyse, idet jeg har adgang til forståelig og relevant empiri for begge cases 28 . Overkommelige sprogbarrierer samt adgang til empiri gør således både Rwanda og Nordirland velegnede til afprøvelse af teoriens forklaringskraft. For det andet er begge cases' potentiale for indsigt kritisk for min teori-model, da de er henholdsvis favorabel og ufavorabel for teori-modellens centrale påstand. Ved at vælge en case, der fremstår så favorabel som muligt i forhold til min teoretiske påstand kan jeg kritisk vurdere min teoris forklaringskraft. En favorabel case for min teori-model er en case hvor som der er udbrudt massevold, og hvor befolkningsgruppers relation umiddelbart fremstår baseret på frygt, hævn eller dehumanisering 29 . Hvis min teori-model ikke kan forklare selv den mest umiddelbart favorable cases, må jeg betegne den teori-models forklaringskraft som utilfredsstillende, på grænsen til ubrugelig (Flyvbjerg 2006: 226). En favorabel case betegnes som ”most-likely” 30 case (Flyvbjerg 2006: 231). 28 For overvejelser omkring empiriens beskaffenhed, se afsnit 4.2. 29 Logisk set kan en favorabel case også være en case hvor der ikke er udbrudt massevold, og hvor grupper umiddelbart ser ud til at have et fredeligt forhold til hinanden, der ikke er baseret på frygt, hævn eller dehumanisering. En sådan case er dog ikke interessant at analysere, da analyse af et fredeligt samfund, hvor der ikke har fundet massevold sted, ikke bidrager til meget forståelse af, hvornår kollektive identiteter kan være mulighedsbetingelse for befolkningsgruppers deltagelse i massevold. 30 Most likely cases er cases der er ”likely to clearly confirm or irrefutably falsify propositions and hypotheses” (Flyvbjerg 2006: 231). I dette tilfælde likely to irrefutably falsify min teori-models påstand. Det er dog nødvendigt at jeg modererer Flyvbjergs opfattelse af muligheden for at clearly og irrefutably enten bekræfte eller falsificere min teori-models påstande. I et perspektiv der afviser universel objektiv sandhed er det muligt klart og afgørende at bekræfte eller falsificere teoriers påstande. Ved at anvende en most/least likely tilgang til udvælgelse af cases kan jeg dog vurdere min teori-models umiddelbare evne til at skabe meningsfuld forståelse, selvom jeg ikke kan hverken be- eller afkræfte teoriens i absolut forstand. 19
Page 1 and 2: Abstrakte Identiteter - Konkret Vol
Page 3 and 4: Asger Petersen Speciale Institut fo
Page 19: Asger Petersen Speciale Institut fo
Page 71 and 72:
Asger Petersen Speciale Institut fo
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
show all

Abstrakte Identiteter – Konkret Vold - DIIS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?