Abstrakte Identiteter – Konkret Vold - DIIS
Abstrakte Identiteter – Konkret Vold - DIIS
Abstrakte Identiteter – Konkret Vold - DIIS
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Asger Petersen Speciale Institut for Statskundskab, KU<br />
Det andet element i den spatiale dimension omhandler Selvets opfattelse af afstanden til den Anden 112 .<br />
Narrativet konstruerer tutsier som en trussel, og skyldig i overgreb på hutuer. Tutsier deler Rwanda<br />
med hutuer, og er dermed ikke på sikker afstand. Dermed konstruerer narrativet således en antagonistisk<br />
Anden, der findes internt blandt Selvet. Dermed øges muligheden for massevold, da narrativet<br />
konstruerer Selvets afstand til den Anden som ikke-eksisterende.<br />
Det sidste element i den spatiale dimension er Selvets opfattelse af den Andens fysiske og sociale<br />
udstrækning 113 . Narrativet beskæftiger sig ikke med tutsiernes konkrete fysiske udstrækning i Rwanda,<br />
men selve tilstedeværelsen af tutsier konstrueres som et problem for hutu-befolkningen. Narrativet<br />
konstruerer tutsier som bestridende magtfulde positioner i Rwandas samfund, både på det politiske, militære<br />
og økonomiske område. Dette konstrueres som et problem for hutu-befolkningen, der ikke kan få<br />
adgang til magtfulde stillinger, idet de diskrimineres af tutsierne. Ydermere konstrueres tutsiers sociale<br />
magtmonopol som et demokratisk problem, og som et eksempel på at tutsierne stadig ønsker at dominere<br />
hutuer, selv efter at det feudale monarki er blevet styrtet. Dermed øges muligheden for massevold,<br />
da narrativet konstruerer den Andens udstrækning som problematisk.<br />
Sammenlagt viser analyse af narrativets spatiale dimension, at relationen mellem hutuer og tutsier<br />
medvirker til at kræve aktuel handling for at håndtere den Andens forskellighed. Det sociale rum er<br />
mindsket til at bestå af hutuer og tutsier. Samtidig konstrueres afstanden mellem hutuer og tutsier som<br />
ikke-eksisterende, hvorved den Anden ikke er på sikker afstand, men eksisterer blandt Selvet. Sluttelig<br />
konstrueres selve tutsiernes udstrækning som et problem for både demokratiet og hutu-befolkningen.<br />
Den spatiale dimension i relationen mellem hutuer og tutsier er således i høj grad baseret på aktuelt<br />
konfliktskabende temporale termer.<br />
Relationens mulighedsbetingelser for handling<br />
På baggrund af analysen af den antagonistiske, temporale og spatiale dimension i relationen mellem<br />
hutuer og tutsier, som Kangura og RTMLs narrativ konstruerer, diskuterer jeg hvilke mulighedsbetin-<br />
112<br />
Jo kortere Selvet opfatter distance tilden Anden, jo større er muligheden for udbrud af vold, hvis massevold er muliggjort<br />
<strong>–</strong> og omvendt.<br />
113<br />
Hvis Selvet opfatter den Andens fysiske udstrækning som ”for stor”, vil vold i højere grad være muliggjort, end hvis<br />
Selvet opfatter den Andens udstrækning som acceptabel.<br />
68