Abstrakte Identiteter – Konkret Vold - DIIS

More documents

Recommendations

Info

Asger Petersen Speciale Institut for Statskundskab, KU Et sidste forbehold jeg må tage er i forhold til forklaringskraften. I et poststrukturalistisk forsknings- samfund, hvor der ikke findes absolut og objektiv målestok for god videnskab, er vurderingen af forklaringskraft i høj grad en intersubjektiv proces mellem interagerende forskere Den endelige vurdering af den interne forklaringskraft er altid afhængig af den eksterne forklaringskraft - hvorvidt det relevante akademiske publikum finder forklaringskraften tilfredsstillende. Den endelige vurdering af min teori- models værdi afhænger således af, hvordan Idet min teori-model fokuserer på kollektive identiteters rolle som mulighedsbetingelse for befolkningsgruppers deltagelse i massevold, er det relevante akademiske publikum forskere inden for to forskningstraditioner - den poststrukturalistiske tilgang til kollektive identiteter samt forskning i udbrud af massevold. God videnskab er, med Richard Rortys ord, i sidste ende altid ”what our peers will let us get away with saying” (Rorty 1980: 176). Sluttelig kan specialets resultater perspektiveres til mere fredelige politiske områder. I politik er der en tendens til at betegne konstruktion af fjendebilleder - enten af andre partier, eller af befolkningsgrupper – som et problem for demokratiet, idet fjendebilleder kan anspore til vold (specielt aktuelt og fremtrædende efter Anders Breiviks terrorangreb i Norge den 22. juli 2011, se eksempelvis Skjoldager, Østergaard og Brandstrup 2011). Ifølge Laclau og Mouffes perspektiv på politik, er fjendebilleder – i form af det antagonistiske forhold mellem kollektive identiteter – en iboende del af al politik. Det er således ikke muligt at undgå at skabe fjendebilleder i politik 152 . Et forbud mod eller fordømmelse af konstruktion af antagonistiske relationer i politik er dermed ikke relevant, såfremt man deler Laclau og Mouffes syn på politik. Samtidig er det dog ønskværdigt at undgå konstruktion af fjendebilleder, der ansporer til vold eller massevold. Min teori-model kan anvendes til at analysere, hvorvidt partiers eller organisationers fjendebilleder muliggør vold, og kan dermed nuancere debatten om politik og konstruktion af fjendebilleder. Aktuelt er der i Norden umiddelbart behov for sobre analyser af forskellige ekstreme grupper, for at afgøre hvorvidt og i hvor stort omfang disse gruppers kollektive identiteter muliggør vold – en forskningsdagsorden, hvor anvendelse af min teori-model vil være både relevant og frugtbart. 152 At anklage et parti eller en organisation for at skabe fjendebilleder, der ansporer til vold, vil (selv hvis der hold i anklagerne) medføre at anklageren, med god ret, selv kan anklages for at gøre den anklagede til et fjendebillede – hvorefter enhver debat om fjendebilleder og vold uafværgeligt vil løbe i ring. Dette sker i den danske debat om terrorangrebet i Norge, hvor venstrefløjen og Dansk Folkeparti beskylder hinanden for at skabe fjendebilleder på baggrund af terrorangrebet (Davidsen-Nielsen 2011). 106
Asger Petersen Speciale Institut for Statskundskab, KU Litteraturliste Empirisk materiale ICTR (2003) The Prosecutor v. Ferdinand Nahimana, Jean-Bosco Barayagwiza og Hassan Ngeze, Case No. ICTR-99-52-T, Judgement, 3. december 2003. Online: www.ictr.org Kangura (1990) Kangura, no. 4, august 1990 Kangura (1990) Kangura no. 6, december 1990 Kangura (1993a) Kangura no. 40, februar 1993 Kangura (1993b) Kangura no. 46, juli 1993 Kangura (1993c) Kangura no. 53, december 1993 Kangura (1994a) Kangura no. 54, januar 1994 Kangura (1994b) Kangura no. 57, februar 1994 RTML (1993a) RTML Tape 0039, 24. november 1993 RTML (1993b) RTML Tape 0101, 12. december 1993 RTML (1994a) RTML Tape 0045, 6. januar 1994 RTML (1994b ) RTML Tape 0122, 6. april 1994 RTML (1994c) RTML Tape 0058, 9. april 1994 RTML (1994d) RTML Tape 0004, 12. april 1994 RTML (1994e ) RTML Tape 0065, 14. april 1994 RTML (1994f) RTML Tape 0079, 15. april 1994 RTML (1994g) RTML Tape 0115, 22. april 1994 The Belfast Newsletter (1972#1) Decision on marches right – PM. 31. januar 1972, s. 1. The Belfast Newsletter (1972#2) Skirmishes in Falls Area. 31. januar 1972, s. 1. The Belfast Newsletter (1972#3) Shocked reaction to Derrys day of death. 31. januar 1972, s. 2. 107
Page 1 and 2:
Abstrakte Identiteter - Konkret Vol
Page 3 and 4:
Asger Petersen Speciale Institut fo
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58: Asger Petersen Speciale Institut fo
Page 107: Asger Petersen Speciale Institut fo
show all

Abstrakte Identiteter – Konkret Vold - DIIS

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?