Abstrakte Identiteter – Konkret Vold - DIIS

Asger Petersen Speciale Institut for Statskundskab, KU
2.2 Hvordan skabes teori og teori-modeller
I denne del af afsnittet diskuterer jeg hvordan jeg kan konstruere en teori-model for analyse af kollekti-
ve identiteters rolle i massevold. 21 Teori 22 skabes gennem to elementer: konstruktion af teori og afprø-
velse af teori (Glynos og Howarth 2007: 25). Hvordan jeg opfatter disse to elementer har vigtige kon-
sekvenser for hvordan jeg kan anvende teorien.
I traditionel forstand 23 er konstruktion af teori mindre vigtig end afprøvelse, da det først er ved empi-
risk afprøvelse at teori kan verificeres eller falsificeres (Glynos og Howarth 2007: 19). Denne adskillel-
se af konstruktion og afprøvelse er dog problematisk i et poststrukturalistisk perspektiv, idet teoriers
ontologiske udgangspunkt er afgørende for, hvilken empiri teori kan arbejde med og hvordan empirien
behandles. Dette skyldes at empiri ikke opdages, det konstrueres på baggrund af teoretiske antagelser 24
(Howarth 2005: 336, Sonnichsen 2009: 64). At konstruere teori på basis af data resulterer dermed i en
induktivistisk illusion (Wæver 2009: 203). Hvis der ikke findes empiri uafhængigt af teori, er det umu-
ligt blot at konstruere en teori på basis af akkumuleret data.
Konstruktion af teori kan i stedet opfattes som et kreativt spring fra data til teori (Wæver 2009: 206).
Jeg baserer konstruktionen af min teori-model på retroduktiv logik (Glynos og Howarth 2007: 25). I
retroduktiv logik er konstruktion af teori ikke adskilt fra afprøvelse, da kriterier for afprøvelse altid er
afhængig af de antagelser, der ligger til grund for konstruktion af teori 25 (Glynos og Howarth 2007:
40). Det overordnede kriterium for konstruktion og afprøvelse af teori er ifølge retroduktiv logik hvor-
vidt en teori gør et problematiseret fænomen forståeligt (Glynos og Howarth 2007: 39). I mit tilfælde er
det problematiserede fænomen befolkningsgruppers deltagelse i massevold, og jeg vurderer derfor teo-
21
Jeg diskuterer hvordan konstruktionen af en teori kan foregå, ikke hvad min teori-model konkret indeholder. Selve teoriens
indhold diskuterer jeg i afsnit 3.2
22
Jeg bruger både udtrykkene teori og teori-model. Dette skyldes at Glynos og Howarth (2007) bruger ordet teori i deres
diskussion, mens Wæver (og Waltz) bruger ordet model eller teoretisk model i deres diskussion.
23
I traditionel videnskabsteoretisk forstand kan man adskille konstruktion fra afprøvelse af teori (Glynos og Howarth 2007:
19). Konstruktionen af en teori omhandler i traditionel forstand enten deduktion eller induktion. Deduktion indebærer formulering
af hypoteser, forstået som påstande om universelle lovmæssigheder, som derefter testes empirisk med henblik på
verifikation eller falsifikation (Glynos og Howarth 2007: 19-20). Induktion indebærer akkumulering af data, som resulterer i
en formulering af teori på baggrund af de indsamlede data, med henblik på senere afprøvelse (Glynos og Howarth 2007:
19). Både deduktivt og induktivt konstruerede teoriers værdi afprøves ved at sammenholde de påstande om sammenhænge,
som en teori indeholder med udvalgt empiri, for enten at verificere eller falsificere teorien (Glynos og Howarth 2007: 31).
24
Dette skal ikke forstås som om den virkelige verden ikke eksisterer uafhængigt af vores tanker, men at objekter i den virkelige
verden ikke kan gøres som genstand for analyse (og derved gøres til empiri) uafhængigt af teori (Torfing 1999: 46-7).
25
I et poststrukturalistisk perspektiv findes der ingen neutral måder at teste teorier, kun ontologisk, politisk og etisk diskussion
om acceptabelhed af fortolkninger (Agersnap et al. 2001, Glynos og Howarth 2007: 40).
16