Abstrakte Identiteter – Konkret Vold - DIIS

Asger Petersen Speciale Institut for Statskundskab, KU
jekters identitet kan derfor ændres gennem diskursiv artikulation, hvilket medfører at ethvert objekts
forandring altid er mulig. Dette medfører alle objekters kontingens. At alle identiteter er kontingente
medfører at identiteter aldrig er komplet lukkede om sig, hvilket altid muliggør identitetens forandring
(Torfing 1999: 109, 299).
Kollektive identiteter er en opfattelse af relationen mellem objekter, der deles af en gruppe individer
(Jørgensen og Phillipsen 2002: 44). Den kollektive identitets udstrækning er ikke nødvendigvis identisk
med den gruppe der deler den - eksempelvis kan en politisk fløj hævde at de repræsenterer hele folket,
selvom de som gruppe kun udgør en del af dette folk 38 (Laclau 2007: 81).
Sproglige relationer er i en poststrukturalistisk opfattelse udelukkende negative og forskelssættende
(Laclau 2007: 68, se endvidere Saussure 1983 39 ). De diskursive relationer mellem objekter er derfor
altid baseret på negativ forskel (Laclau 2007: 68). Objekters identitet - som er forudsætningen for deres
sociale eksistens (Laclau og Mouffe 1985: 107) - er således altid konstitueret gennem en negativ relati-
on til det, de ikke er 40 . Idet et objekts identitet konstitueres gennem negativ relation til et andet objekt,
ekskluderes dette andet objekt fra at være del af det ekskluderende objekt (Torfing 1999: 120). Konsti-
tuering af identitet medfører således altid eksklusion af det, som identiteten skabes i relation til. Dette
gælder også for kollektive identiteter, der kun kan skabes ved at ekskludere et andet objekt 41 . Dannelse
af kollektive identiteter handler dermed om grænsesætning mellem det man er - og det man ikke er,
hvilket konstituerer identiteten (Laclau og Mouffe 1985: 136). Disse grænser er dog altid ustabile og
flydende, som følge af identiteters kontingens (Laclau og Mouffe 1985: 136). Konstituering af identitet
gennem eksklusion af objekter, der artikuleres som forskellige fra denne identitet, er definitionen af
magt i det poststrukturalistiske perspektiv (Laclau 1990: 31-32, Torfing 1999: 161).
At kollektiv identitet kun kan skabes gennem eksklusion af andre kollektiviteter medfører altid potenti-
el konflikt. Medlemmerne af en kollektiv identitet - et kollektivt Selv - kan kun forstå hinanden som
38 Et eksempel er Dansk Folkeparti, der hævder at repræsentere ”danskerne” (Andersen 2000, Karpantschof 2003). DF’s
kollektive identitets indhold består af gruppen ”danskere”, men deles af deres vælgere, der kun udgør en del af danskerne
(”danskerne” forstået geografisk eller i forhold til statsborgerskab).
39 Ferdinand de Saussure formulerede den strukturalistiske forståelse af sproget som et system af forskelle, en forståelse der
er grundlæggende for den poststrukturalistiske sprogforståelse (Howarth 2000: 20)
40 Et objekt, såsom eksempelvis fænomenet ”det danske folk”, er kun det danske folk i kraft af det, det ikke er - nemlig ikkedanskere,
som kan være eksempelvis svenskere, tyskere eller indvandrere, afhængigt hvordan fænomenet ”det danske folk”
artikuleres.
41 I forhold til fænomenet ”det danske folk” bliver den identitet, som danskerne ikke er, eksempelvis svenskere, ekskluderet
fra det fællesskab, som det danske folk udgør. Et andet eksempel på eksklusion er folkets oprør mod en diktator, hvor diktatoren
ekskluderes fra folkets identitet (Laclau 2007).
27