Abstrakte Identiteter – Konkret Vold - DIIS
Abstrakte Identiteter – Konkret Vold - DIIS
Abstrakte Identiteter – Konkret Vold - DIIS
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Asger Petersen Speciale Institut for Statskundskab, KU<br />
skaber frygt, behov om hævn eller dehumanisering, og hvor relationen konstrueres som temporalt og<br />
spatialt aktuel i konfliktskabende termer.<br />
For at vurdere og underbygge min teori-models forklaringskraft anvender jeg teori-modellen til at ana-<br />
lysere to cases. Min teori-models værdi afhænger af dens forklaringskraft (Flyvbjerg 2006: 226, Glynos<br />
og Howarth 2007: 34, Wæver 2009: 205). Forklaringskraft handler om hvorvidt anvendelse af teori-<br />
modellen til analyse af objekter, som teoriens ontologi muliggør, skaber meningsfuld forståelse af ana-<br />
lyserede objekter, samt hvorvidt der er sammenhæng mellem teoriens ontologi og dens teoretiske på-<br />
stande (Glynos og Howarth 2007: 43). Endvidere skal teoriens evne til at skabe meningsfuld forståelse<br />
kunne sammenlignes med teorier med samme fokus (Glynos og Howarth 2007: 43)<br />
Ved strategisk at udvælge specifikke cases, på baggrund af deres potentiale for læring og betydning for<br />
teoretiske antagelser, kan jeg opnå viden, der kan anvendes til at vurdere teoriers forklaringskraft<br />
(Flyvbjerg 2006: 226). Derfor anvender jeg teori-modellen til at analysere en most-likely og en least-<br />
likely case. En most-likely case er meget favorabel for teori-modellens påstand. En least-likely case er<br />
meget ufavorabel for teori-modellens påstand.<br />
Som most-likely case vælger jeg folkedrabet på tutsi-befolkningen i Rwanda i 1994. Folkedrabet i<br />
Rwanda var præget af både et stort antal ofre på meget kort tid, samt en bred og aktiv deltagelse i vol-<br />
den fra hutu-befolkningens side (Pruniér 1995: 247, Mamdani 2001: 6, Fujii 2008). Befolkningens del-<br />
tagelse bliver beskrevet som central for voldens omfang (Mamdani 2001: 6). Folkedrabet i Rwanda<br />
fremstår derfor som en most-likely case for min teoretiske påstand, og jeg undersøger derfor hvorvidt<br />
kollektive identiteter i Rwanda muliggjorde massevold.<br />
Som least-likely case vælger jeg konflikten i Nordirland mellem katolske republikanere og protestanti-<br />
ske unionister, med fokus på perioden omkring Bloody Sunday i 1972. Selvom konflikten i Nordirland<br />
har været meget intens og undertiden nærmet sig en regulær borgerkrig, har massevold aldrig fundet<br />
sted. Samtidig har relationen mellem katolske republikanere og protestantiske unionister umiddelbart<br />
været baseret på had, frygt og krav om retfærdighed og hævn for de respektive gruppers handlinger.<br />
Konflikten i Nordirland fremstår derfor som en least-likely case for min teoretiske påstand, og jeg undersøger<br />
derfor hvorvidt kollektive identiteter i Nordirland ikke muliggjorde folkedrab.<br />
6