Abstrakte Identiteter – Konkret Vold - DIIS

More documents

Recommendations

Info

Asger Petersen Speciale Institut for Statskundskab, KU afdækker (Norval 1996: 2). Dermed minimerer jeg confirmation bias, hvilket styrker analysens validitet (Norval 1996: 2). Derefter anvender jeg min teori-model til at analysere det enkelte narrativs Selv-Anden-relations anta- gonistiske, temporale og spatiale dimensioner. Gennem analyse af relationens tre dimensioner, kan jeg afdække hvorvidt relationen mellem Selv og Anden er baseret på Selvets frygt for, behov for hævn over, eller dehumanisering af den Anden, i aktuelt konfliktskabende temporale og spatiale termer. Så- fremt dette er tilfældet, er den analyserede befolkningsgruppes deltagelse i massevold mod den Anden muliggjort. Som introduktion til hver case-analyse beskriver jeg de to landes historie. Min forståelse af Rwanda og Nordirlands historie, er uafværgeligt præget af min egen sociokulturelle kontekst, og har dermed indflydelse på min analyse (Dyrberg et al. 2000B: 324). Ved at eksplicitere min historieforståelse giver jeg læseren mulighed for at vurdere, hvordan analysen er påvirket af denne historieforståelse, hvilket styrker analysens transparens. Denne forståelse er et narrativ præget af min temporale og spatiale placering - et narrativ fortalt fra et vestligt, humanistisk liberalt-demokratisk udgangspunkt, præget af vestlige akademiske normer for historieskrivning. Dermed repræsenterer mit narrativ et bestemt partikulært blik (Esmark et al. 2005: 7). Dette blik er i konflikt med blikke fra andre perspektiver - ikke mindst de narrativer, som konstrueres i den analyserede empiri. Mit narrativ er således ikke den autoritative og abso- lutte udlægning, af hvad de to landes historie i virkeligheden var, men en måde at forstå den historiske kontekst, hvilket kan bidrage til at forstå de mulighedsbetingelser, som de analyserede narrativer skaber. 4.2 Analysens validitet I det følgende diskuterer jeg hvilken indflydelse mine metodiske valg har på analysens validitet. Analy- sens validitet afhænger af dens troværdighed (Agersnap et al. 2001: 13, Gad 2010: 269, jf. afsnit 2.1). Analytisk troværdighed opnås via analytisk transparens, at det står klart hvordan min analyse er gen- nemført (Gad 2010: 269). Jeg har afklaret hvordan min analyse gennemføres ovenfor, men for at styrke den analytiske transparens diskuterer jeg endvidere hvilke mangler mit valg af empiri indebærer. Mit valg af empiri har to mangler. For det første produceres kollektiv identitet ikke kun gennem medi- ers konstruktion af relationen mellem Selv og Anden, men også gennem debat, både offentlig og privat, 48
Asger Petersen Speciale Institut for Statskundskab, KU og gennem individers daglige levede liv (Gad 2010: 248). Jeg risikerer dermed at overse hvordan relationer mellem Selv og Anden konstrueres anderledes i praksis mellem individer, end den gør i de analyserede medier. Dette er dog et vilkår for studier af kollektive identiteter, da man ikke på forhånd kan afgrænse hvor identitet skabes 75 (Agersnap et al. 2001: 37, Gad 2010: 254). For det andet kan jeg ikke afvise, at andre kilder konstruerer relationen mellem Selv og Anden på andre måder end de udvalgte kilder. I analysen af Rwanda anvender jeg kilder, hvis indhold bliver beskrevet som hutu-ekstremisme (Mamdani 2001: 190, Fujji 2004: 105), mens jeg i analysen af Nordirland anvender kilder, der ikke beskrives som ekstreme (Wolfsfeld 2004: 164). Denne forskel på kilderne kan opfattes som en bias i udvalget af empiri. Dermed risikerer jeg at overse konstruktion af Selv-Anden- relationer der (i Rwanda) konstruerer en ikke-antagonistisk relation mellem hutu- og tutsi- befolkningen, mens jeg (i Nordirland) risikerer at overse konstruktion af antagonistisk relation mellem den protestantisk-unionistiske og den katolsk-republikanske befolkningsgruppe. Kilderne er dog valgt, idet de alle beskrives som de mest læs i henholdsvis Rwanda og Nordirland (Jf. beskrivelsen af empiri- en ovenfor). Idet mit formål ikke er at beskrive samtlige kollektive identiteter, der forsøges artikuleret i de to cases, men i stedet afdække de hegemoniske kollektive identiteters indhold, er det relevant at fo- kusere på de primære medier, i stedet for at analysere både moderate og ekstreme medier i casene. Da det ikke er muligt at afgrænse fuldstændigt hvor kollektiv identitet produceres, er disse to mangler i mit empiri-valg vilkår for besvarelse af min problemformulering, og medtages derfor i konklusionen som forbehold for besvarelse af specialets problemformulering. Ved at have beskrevet mine metodiske valg, og de mangler disse valg skaber, er min analytiske transparens, og dermed min analyses validitet, tilfredsstillende. 4.3 Opsamling på metodiske overvejelser Min analyse er en synkron hegemoni-analyse, der har til formål at afdække kollektive identiteters se- mantiske indhold i en enkelt periode i et intertekstuelt perspektiv. Jeg vælger brede, offentlige kilder, der er tilgængelige for alle de kollektive identiteters medlemmer. I Rwanda vælger jeg medierne Kan- gura og RTML, hvis betydning for folkedrabet er påpeget af andre forskere. I Nordirland vælger jeg medierne Belfast Newsletter og Irish News, der er blandt de største medier, og orienteret mod hen- 75 Endvidere har jeg begrænsede ressourcer tilgængelig, og jeg må derfor vælge den empiri, jeg mener jeg kan få mest ud af på den tilgængelige tid (Dyrberg et al. 2000b: 325). 49
Page 1 and 2: Abstrakte Identiteter - Konkret Vol
Page 3 and 4: Asger Petersen Speciale Institut fo
Page 49: Asger Petersen Speciale Institut fo
Page 101 and 102:
Asger Petersen Speciale Institut fo
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
show all

Abstrakte Identiteter – Konkret Vold - DIIS

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?