Abstrakte Identiteter – Konkret Vold - DIIS

More documents

Recommendations

Info

Asger Petersen Speciale Institut for Statskundskab, KU I forhold til Nordirland holder min påstand stik såfremt jeg afdækker Selv-Anden-relationer mellem den katolsk-republikanske og den protestantisk-unionistiske befolkningsgruppe, der ikke er baseret på frygt, hævn eller dehumanisering i temporalt og spatialt aktuelt konfliktskabende termer. Såfremt jeg kan vurdere at min påstand holder stik, er min teori-models interne forklaringskraft på dette område tilfredsstillende. I analysen af Rwanda fandt jeg, at den kollektive identitet, som medierne Kangura og RTML konstruerede muliggjorde hutu-befolkningens deltagelse i massevold. Massevolden blev muliggjort idet tutsi- befolkningen blev konstrueret som en aktuelt eksistentiel trussel mod hutu-befolkningens overlevelse og frihed, samt som ansvarlig for brutale overgreb og undertrykkelse af hutu-befolkningen. Endvidere blev tutsi-befolkningen stærkt dehumaniseret, hvilke medvirkede til at ophæve diskursive restriktioner mod voldsanvendelse rettet mod tutsier. Sluttelig var relationen mellem hutuer og tutsier konstrueret, så fredelige måder at håndtere relationen umuliggjordes, hvilket gjorde vold til den eneste måde hutu- befolkningen kunne håndtere relationen til tutsierne på. Relationen mellem hutuer og tutsier er dermed baseret på eksistentiel frygt for, behov for hævn over eller dehumanisering af den kollektive identitets Anden i temporalt og spatialt konfliktskabende termer, hvilket muliggør hutu-befolkningens deltagelse i massevold. I analysen af Rwanda kan jeg således betragte min teori-models forklaringskraft som tilfredsstillende. I analysen af Nordirland fandt jeg, at de kollektive identiteter, som medierne Belfast Newsletter og Irish News konstruerede muliggjorde forskellige handlinger. Både vold mod de to befolkningsgruppers Anden (IRA for den protestantisk-unionistiske og regeringen/sikkerhedsstyrkerne for den katolskrepublikanske) samt forsøg på fredelig forhandling (i forsøget på at håndtere truslen fra den abstrakte Anden, konflikten i sig selv) var muliggjort. Derimod var massevold mod de respektive befolkningsgrupper ikke muliggjort. I Belfast Newsletters narrativ blev begge befolkningsgrupper konstrueret som forenet i kampen mod paramilitær terrorisme. I Irish News' narrativ blev de to befolkningsgrupper konstrueret som fundamentalt forskellige, men ikke som fjender. I dette narrativ er den protestantiskunionistiske befolkningsgruppe således en ”mindre radikal Anden”. Relationen mellem den protestantisk-unionistiske og katolsk-republikanske befolkningsgruppe er dermed ikke baseret på eksistentiel frygt for, behov for hævn over eller dehumanisering i temporalt og spatialt konfliktskabende termer. Derfor er befolkningsgruppernes deltagelse i massevold mod hinanden 96
Asger Petersen Speciale Institut for Statskundskab, KU ikke muliggjort. I analysen af Nordirland kan jeg således betragte min teori-models forklaringskraft som tilfredsstillende. Min teori-model skaber således meningsfuld forståelse af dynamikken i de analyserede cases. 7.2 Sammenligning med Systematic Early Warning-modellen Jeg sammenligner teori-modellens evne til at skabe forståelse med modellen for Early Warning (EW), der fokuserer på forudsigelse af udbrud af massevold (Harff og Gurr 1998, Harff 2003). Early Warning-modellen 145 bliver i vidt omfang anvendt af FN til at vurdere sandsynligheden for udbrud af konflikt, massevold og folkedrab i lande verden over 146 (Zenko og Friedman 2011: 21). Hvis min teorimodel kan skabe plausible alternative forklaringer til EW-modellen, eller kan nuancere eller supplere denne teori på måder, der skaber ny viden, har min teori-model tilfredsstillende forklaringskraft. EW-modellen er udviklet af Barbara Harff og Tedd Gurr 147 . Modellen fokuserer på at forudsige udbrud af massevold baseret på statistisk analyse af tidligere tilfælde af massevold (Harff og Gurr 1998: 552, Harff 2003: 57). For at kunne forudsige udbrud af massevold forsøger EW-modellen at afdække kausale sammenhænge mellem forskellige uafhængige variable og udbrud af massevold (Harff 2003: 68). Det ontologiske udgangspunkt og den metodologiske opbygning er således markant forskellig fra min diskursanalytiske tilgang, hvilket medfører at EW-modellen har andre styrke og svagheder end min teori-model. Alle teorier har specifikke blinde vinkler, alt afhængig af deres ontologiske udgangspunkt (Esmark et al. 2005: 10) og det er derfor en værdi i sig selv, at der eksisterer teorier om samme fænomen med vidt forskellig videnskabsteoretisk tilgang. 145 Inden for forskning i massevold findes flere andre modeller, der fokuserer på udbrud af massevold. Disse modeller har forskellige forklaringer på udbrud af massevold. Gerlach (2010) fokuserer eksempelvis på krisers betydning for udbrud af massevold (Gerlach 2010: 266), mens Stanton (1998) har udviklet den såkaldte Stages-model (Stanton 1998: 2-4). Denne model inddeler udbrud af massevold og folkedrab i 8 stadier: klassificering af ofre, symbolisering af ofre, dehumanisering af ofre, organisering af gerningsmænd, polarisering af samfund, forberedelse af vold, udryddelse, og benægtelse. Af pladshensyn vælger jeg at fokusere på EW-modellen. Umiddelbart kan min teori-model dog supplere begge modeller. I forhold til Gerlachs krise-model, kan min teori-model afdække hvorvidt en specifik befolkningsgruppe konstrueres som ansvarlige for kriser, hvilket kan muliggøre vold mod gruppen. I forhold til Stages-modellen kan jeg ligeledes afdække, hvordan visse former for klassificering, symbolisering og dehumanisering af befolkningsgrupper kan muliggøre massevold, mens andre ikke gør - fordi gruppen ikke konstrueres i aktuelt konfliktskabende termer. 146 Zenko og Friedman hævder, at FN anvender EW-modellen ustruktureret, og plæderer for bedre samarbejde mellem FN's early warning-organer (Zenko og Friedman 2011: 21). Dette ændrer dog ikke på, at FN i vidt omfang anvender EWmodellen i deres arbejde med konflikter, massevold og folkedrab. 147 Early Warning-tilgangen er baseret på komparativ forskning i folkedrab, som blev udviklet fra slutningen af 1970'erne (se eksempelvis Fein 1979, 1992, Harff 1987, 1992, Kuper 1981, Melson 1992). 97
Page 1 and 2:
Abstrakte Identiteter - Konkret Vol
Page 3 and 4:
Asger Petersen Speciale Institut fo
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48: Asger Petersen Speciale Institut fo
Page 97: Asger Petersen Speciale Institut fo
show all

Abstrakte Identiteter – Konkret Vold - DIIS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?