Abstrakte Identiteter – Konkret Vold - DIIS

More documents

Recommendations

Info

Asger Petersen Speciale Institut for Statskundskab, KU 3. Kollektive identiteter og massevold I dette afsnit beskriver jeg hvordan kollektive identiteter dannes og hvilken teoretisk rolle kollektive identiteter spiller for befolkningsgruppers deltagelse i massevold. Afsnittet består af to dele. For det første diskuterer en diskursiv tilgang til kollektive identiteter, og hvordan den kan anvendes til at forstå kollektive identiteters rolle i massevold. For det andet diskuterer jeg min teori-model, der anvendes til at forstå hvordan kollektive identiteters indhold kan muliggøre befolkningers deltagelse i massevold. 3.1 Kollektive identiteters dannelse Kollektive identiteter er i et poststrukturalistisk perspektiv ikke naturligt givne fænomener, med essen- tielt og uforanderligt indhold (Howarth 1998: 283). Kollektive identiteter består af kontingente diskurser, der skaber rammerne for meningsfuld handlen for medlemmer af en kollektiv identitet (Glynos og Howarth 2007: 137). Jeg baserer min forståelse af kollektive identiteters dannelse på Ernesto Laclau og Chantal Mouffes politiske teori (Laclau og Mouffe 1985, Laclau 1990, Laclau 1996, Laclau 2007). I det følgende afklarer jeg min forståelse af begreberne diskurs og kollektive identiteter. Begrebet diskurs er ontologisk grundlag for min forståelse af kollektive identiteter. Der er ikke nogen objekter ”før” eller ”ud over” diskurs, og diskurs er ikke et afgrænset sprogligt område i det bredere sociale rum (Laclau og Mouffe 1985: 107-8, Torfing 1999: 94). Diskurser er således det sociale rum. Diskurs er det terræn, hvori objekters mening skabes, såsom kollektive identiteter (Laclau 2007: 68). Diskurs er sproglige fænomener 37 , hvor objekter konstitueres gennem deres relationer til andre objekter, og dermed opnår en specifik identitet (Laclau 2007: 68). Disse relationer skabes gennem diskursiv artikulation - enhver handling, der skaber eller ændrer en relation mellem objekter er et eksempel på diskursiv artikulation (Laclau og Mouffe 1985: 105). Diskurser udgøres således af en række specifikke relationer mellem objekter. Til sammen udgør disse specifikke relationer en ramme for, hvad man kan gøre og sige inden for en given diskurs (Torfing 1999: 300). Objekter eksisterer kun gennem deres sproglige relation til andre objekter (Laclau 2007: 68) Denne relation er afhængig af sproget, og kan ændres gennem sproget (Laclau og Mouffe 1985: 105). Alle ob- 37 Sproget, i form af tekst og tale, bliver undertiden opfattet som diskurs i sig selv, men diskurs er ikke udelukkende tekst eller tale, de er blot en kommunikationsform hvori diskurs kan afdækkes (Laclau 2007: 68). 26
Asger Petersen Speciale Institut for Statskundskab, KU jekters identitet kan derfor ændres gennem diskursiv artikulation, hvilket medfører at ethvert objekts forandring altid er mulig. Dette medfører alle objekters kontingens. At alle identiteter er kontingente medfører at identiteter aldrig er komplet lukkede om sig, hvilket altid muliggør identitetens forandring (Torfing 1999: 109, 299). Kollektive identiteter er en opfattelse af relationen mellem objekter, der deles af en gruppe individer (Jørgensen og Phillipsen 2002: 44). Den kollektive identitets udstrækning er ikke nødvendigvis identisk med den gruppe der deler den - eksempelvis kan en politisk fløj hævde at de repræsenterer hele folket, selvom de som gruppe kun udgør en del af dette folk 38 (Laclau 2007: 81). Sproglige relationer er i en poststrukturalistisk opfattelse udelukkende negative og forskelssættende (Laclau 2007: 68, se endvidere Saussure 1983 39 ). De diskursive relationer mellem objekter er derfor altid baseret på negativ forskel (Laclau 2007: 68). Objekters identitet - som er forudsætningen for deres sociale eksistens (Laclau og Mouffe 1985: 107) - er således altid konstitueret gennem en negativ relation til det, de ikke er 40 . Idet et objekts identitet konstitueres gennem negativ relation til et andet objekt, ekskluderes dette andet objekt fra at være del af det ekskluderende objekt (Torfing 1999: 120). Konsti- tuering af identitet medfører således altid eksklusion af det, som identiteten skabes i relation til. Dette gælder også for kollektive identiteter, der kun kan skabes ved at ekskludere et andet objekt 41 . Dannelse af kollektive identiteter handler dermed om grænsesætning mellem det man er - og det man ikke er, hvilket konstituerer identiteten (Laclau og Mouffe 1985: 136). Disse grænser er dog altid ustabile og flydende, som følge af identiteters kontingens (Laclau og Mouffe 1985: 136). Konstituering af identitet gennem eksklusion af objekter, der artikuleres som forskellige fra denne identitet, er definitionen af magt i det poststrukturalistiske perspektiv (Laclau 1990: 31-32, Torfing 1999: 161). At kollektiv identitet kun kan skabes gennem eksklusion af andre kollektiviteter medfører altid potenti- el konflikt. Medlemmerne af en kollektiv identitet - et kollektivt Selv - kan kun forstå hinanden som 38 Et eksempel er Dansk Folkeparti, der hævder at repræsentere ”danskerne” (Andersen 2000, Karpantschof 2003). DF’s kollektive identitets indhold består af gruppen ”danskere”, men deles af deres vælgere, der kun udgør en del af danskerne (”danskerne” forstået geografisk eller i forhold til statsborgerskab). 39 Ferdinand de Saussure formulerede den strukturalistiske forståelse af sproget som et system af forskelle, en forståelse der er grundlæggende for den poststrukturalistiske sprogforståelse (Howarth 2000: 20) 40 Et objekt, såsom eksempelvis fænomenet ”det danske folk”, er kun det danske folk i kraft af det, det ikke er - nemlig ikkedanskere, som kan være eksempelvis svenskere, tyskere eller indvandrere, afhængigt hvordan fænomenet ”det danske folk” artikuleres. 41 I forhold til fænomenet ”det danske folk” bliver den identitet, som danskerne ikke er, eksempelvis svenskere, ekskluderet fra det fællesskab, som det danske folk udgør. Et andet eksempel på eksklusion er folkets oprør mod en diktator, hvor diktatoren ekskluderes fra folkets identitet (Laclau 2007). 27
Page 1 and 2: Abstrakte Identiteter - Konkret Vol
Page 3 and 4: Asger Petersen Speciale Institut fo
Page 27: Asger Petersen Speciale Institut fo
Page 79 and 80:
Asger Petersen Speciale Institut fo
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
show all

Abstrakte Identiteter – Konkret Vold - DIIS

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?