Hele stiftsårbogen i pdf-format - Til Københavns Stift - Folkekirken

Kirkeskole for alle
3. klasser i byen
Endvidere var det hans erfaring, at forslag ovenfra nærmest virkede
hindrende for gennemførelse af ændringer, hvorfor han i sin
årsberetning ville foreslå, at der i de enkelte provstier blev nedsat
strukturudvalg, hvor også samarbejdsmuligheder kunne inddrages.
For så vidt angår pastoratstrukturen ville han fortsat tage
initiativer.
Herefter gennemgik hver provst detaljeret den gejstlige betjening
i sit provsti med forslag til, hvor der burde ske en forøgelse af præstenormeringen,
og hvor der kunne nedlægges præstestillinger. I den
forbindelse fremkom mere generelle synspunkter på spørgsmålet,
om konkrete ændringer af pastoratstrukturen burde gennemføres
uden at afvente ledighed i en stilling.
Vanskelighederne ved at sammenligne arbejdsbyrden for de enkelte
præstestillinger blev drøftet, idet der ved de enkelte kirker bl.a. er
forskelle mellem antallet af og tilslutningen til gudstjenester og kirkelige
handlinger. Vægtningen af ”almindeligt præstearbejde” og
særlige funktioner er ikke entydig osv. Dernæst virker nogle
københavnske menigheder som valgmenigheder, hvor præstearbejdet
ikke uden videre kan sættes i relation til f.eks. antallet af folkekirkemedlemmer
i sognet. Gennemgangen af de konkrete forslag
viste, at det – i hvert fald i løbet af en årrække – var muligt inden for
præstebevillingen at oprette samtlige ønskede stillinger.
Leo Kamstrup Olesen omtalte, at han med henblik på optagelse
af nye opgaver havde indledt drøftelser med de præster, hvis
stillinger ved embedsledighed eventuelt skulle nedlægges eller
omdannes.
Anders Gadegaard omtalte en manual fra stiftscentralen om minikonfirmander.
Han foreslog, at provsterne var opmærksomme på, at
alle skoler fik et tilbud om minikonfirmandundervisning. Et forløb
på ”10 torsdage” kostede f.eks. ikke særligt meget. Det ville være kirkens
ansvar at hente og bringe børnene.
Gert Blak Mogensen nævnte, at mange børn fra Nørrebro gik på
privatskole uden for Nørrebro.
Der blev fremsat forskellige synspunkter med hensyn til, om
undervisningen var for døbte børn eller for alle, men selv om ordningen
henvendte sig til de døbte, var der overvejende enighed om,
at også ikke døbte var velkomne. Skoletjenesten kunne ikke påtage
sig en rolle i dåbsoplæringen, idet Skoletjenestens ydelser alene tilbydes
på skolens præmisser.
Erik Norman Svendsen var opmærksom på vanskelighederne ved
minikonfirmandundervisning, men det var vigtigt at inspirere, så
man turde gå i gang med undervisningen. Han forslog, at spørgsmålet
også blev inddraget i de provstivise drøftelser.
102