Hele stiftsårbogen i pdf-format - Til Københavns Stift - Folkekirken
Hele stiftsårbogen i pdf-format - Til Københavns Stift - Folkekirken
Hele stiftsårbogen i pdf-format - Til Københavns Stift - Folkekirken
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Det store fælleseje<br />
af arkitekt Henrik Sten Møller<br />
Dag for dag forandres byen, trivselsstedet for vores fælles folkelighed.<br />
Det, som engang blev opfattet som det fælles, skifter karakter<br />
og bliver mere privat. Ofte overraskende.<br />
Når de store krydstogtskibe ankommer til Langelinie, bliver der<br />
sat skilte med privat og adgang forbudt op, og et sted, som jeg altid<br />
har opfattet som et fælles folkeligt strøg, bliver pludselig forbudt<br />
område. Naturligvis fordi skibene er så store, at de skal have plads<br />
til at pumpe turister ud og tage maden ind.<br />
Et kajareal ved Gammel Strand, hvor der i mands minde har stået<br />
københavnerbænke til rådighed for enhver, er pludselig en dag inddraget<br />
til område for en restaurant. Det betyder, at man er nødt til at<br />
nyde noget, hvis man vil slå sig ned, og at man samtidig er på stedet<br />
på restaurantens betingelser.<br />
Stedet er ikke mere folkeeje.<br />
Endnu mere grotesk er situationen for beboere i de områder – på<br />
pladser og gågader – hvor alle nødvendige forretninger er nedlagt og<br />
erstattet af småcafeer. Der er virkelig dage, hvor man føler, man ikke<br />
kan komme ind ad sin egen gadedør – for folkelighed. Det er paradokset.<br />
At folkeligheden mere og mere koncentreres om fadøl og<br />
fastfood. Restauranterne overtager gaderne, pladserne og kajerne.<br />
Desværre er det som om fællesejet er blevet fuldkomment glemt ved<br />
planlægningen af den københavnske havnefronts<br />
udvikling. Mens man i Malmø lægger store park- og<br />
oplevelsesområder ind mellem de nye boligblokke,<br />
stjæler man i København konsekvent den store fælles<br />
udsigt til hav og himmel ved at rejse mure af<br />
kasseformede kontorhuse mellem vandet og byen.<br />
Men hvad sker der, når man river lungerne ud af en<br />
organisme? Så dør det livgivende åndedræt også. Det er det, der er<br />
det egentligt skræmmende ved Ørestad-projektet. Her var jo byens<br />
store grønne lunge til frisk luft og rekreation. Vestamager burde<br />
aldrig være angrebet af den virus, som hedder bydannelse. For verden<br />
kan ikke undvære sine lunger.<br />
Det har der været enighed om allerede længe. Da jeg for mange år<br />
siden advarede mod at omdanne Vestamager til by, blev jeg hånligt<br />
afvist af politikerne. Det ville naturligvis aldrig ske, og området<br />
skulle oven i købet fredes.<br />
Regnskove og jungler, verdens lunger, bliver i disse år lagt øde.<br />
Tusinde år gamle træer fældes og forbruges, der sker ingen gen-<br />
59<br />
Havnefront og Ørestad