Hele stiftsårbogen i pdf-format - Til Københavns Stift - Folkekirken

En virkelig folkelig succeshistorie er imidlertid i vores øjne mødregruppen,
som de allerfleste nybagte mødre stifter bekendtskab med.
I et samfund, hvor folkelighed på mange måder er umoderne, hvor
vi i højere grad end generationer før os vælger en social omgangskreds,
der ligner os selv, og hvor vi i vidt omfang er frigjort fra det
lokale tilhørsforhold på grund af den infrastrukturelle udvikling, -
da er mødregruppernes succes bemærkelsesværdig. En ny form for
lokalt forankret, folkeligt fælleskab i en tid, hvor vi ellers bor ét sted,
arbejder et andet, dyrker fritidsaktiviteter et tredie og har vores venner
spredt ud over hele hovedstadsområdet og Danmark i øvrigt.
Selv om det er den lokale sundhedsplejerske, der sammensætter
mødregrupperne og indkalder til det første møde, så fungerer de
herefter udelukkende på eget initiativ.
Kvinderne har ikke andet til fælles, end at de bor
i samme lokalområde og tilfældigvis har født
nogenlunde samtidigt. Mødregruppen vil derfor
ofte bestå af kvinder med vidt forskellig baggrund
og livserfaring. Med andre ord er der grobund for
et virkeligt folkeligt møde med det fælles projekt at
støtte hinanden, så alle får det lettere med den omvæltning, det er at
få et barn. Vores helt klare indtryk er, at de fleste mødregrupper fungerer
forbavsende godt. Mange mødes en fast dag om ugen eller
hver 14. dag hjemme hos hinanden i hele orlovsperioden, der snakkes
om børn, svigermødre, arbejde og fremtidsdrømme, og man får
luftforandring fra bleer, mos og opvask via fælles ture og udflugter.
Selv efter orlov, ja i nogle tilfælde i år herefter, kan man stadig opleve
mødregrupper mødes.
Mødregrupperne er hermed blevet et folkeligt fællesskab, der godt
nok er institutionaliseret og igangsat på offentligt initiativ. Men som
ikke desto mindre er alt afhængig af de folkelige kræfter i civilsamfundet.
Det folkelige møde kan stadig være givende for det moderne
menneske, blot trænger det måske af og til et lille skub for at
opstå.
En pendant hertil kan ses i den folkelighed, der
opstår ved et højskoleophold. For mange – heriblandt
for os - bliver et højskoleophold rammen
om et lærerigt folkeligt fællesskab på tværs af
gængse sociale og kulturelle skel, selv om dette
sjældent til at begynde med er et bevidst mål for
den enkelte højskoleelev. Ofte vil det for et ungt menneske være en
skelsættende erfaring at opleve et engagerende fællesskab med
unge, man ikke vil møde i de sædvanlige uddannelsesmæssige eller
arbejdsmæssige sammenhænge.
31
Mødregruppen
Højskoleophold