Hele stiftsårbogen i pdf-format - Til Københavns Stift - Folkekirken

Det kirkelige
engagement
Kirkerne er slet ikke så tomme, som nogen tror. De er faktisk ganske
pænt fyldte. Især når vi fejrer barnedåb og konfirmation. Sognegårdene
er pæne og nymalede. Og de bruges til masser af aktiviteter,
foredrag osv. Folkekirken har endda også ganske pæne økonomiske
ressourcer. Det skyldes muligheden for at opkræve skat.
Hvis man sammenligner folkekirken med andre kirker – på alle
mulige objektive leder og kanter – kan man egentlig godt sige, at vi
er verdensmestre på egne præmisser.
Men hvad nu, hvis man anlagde nogle lidt andre præmisser? Hvad
nu, hvis folkekirken skulle bedømmes på medlemmernes engagement
og viden om kristendom? Eller hvad hvis folkekirken skulle
bedømmes på evnen til at forkynde Guds ord?
Medlemmernes engagement er måske ikke verdens største. Hvis
man spørger folk, om de er kristne, tør de ofte ikke rigtig svare. Det
er også som om ritualerne i kirken er blevet lidt mere uforståelige for
folk. Dåben betragtes hos mange i højere grad som en familieceremoni
end som det, den er – en indpodning i Jesus Kristus.
Ved gudstjenesten om søndagen kan man nogle gange føle, at de
regelmæssige kirkegængere bliver betragtet som nogle, der har sneget
sig ind til en “glo-dåb”. Men kirkebygningerne bliver da brugt
ganske pænt. Og julen er stadig en stor begivenhed for alle danske.
Og folk ved godt, at julen drejer sig om Jesu fødsel.
Derudover er tingene sådan lidt forvirrede for ganske mange. Det
skyldes nok, at en hel generation blev tabt på gulvet for kristendommen.
Især fra begyndelsen af 70’erne. Og hvis forældrene til de
børn, vi har i dag, ikke ved noget om kristendom, kan det være lidt
svært for børnene at få den nødvendige børnelærdom.
I min generation var de bibelske fortællinger kendte. Den slags var
en del af tilværelsen. Det samme gjaldt fadervor og salmesang. I dag
får danskerne imidlertid ikke længere en grundlæggende indføring
i kristendommen. Og dermed er den reelt ukendt og uforståelig.
Vi kan ikke lide det. Vi kan ikke lide at høre om det – vi vil helst
tro noget andet. Godt nok kan vi f.eks. glæde os over stigende kirkegang
i disse år – i hvert tilfælde nogle steder. Godt nok kan vi glæde
os over, at antallet af døbte børn og bryllupper er stigende. Men
hvor meget af det er egentlig modefænomener?
Vi kan også glæde os over, at korset er blevet mere synligt i gadebilledet.
Men det vil måske være lidt forhastet at tro, at ungdommen
har fået et nyt kristent syn – blot fordi vi ser både drenge og piger
med kors i halskæder, arm- eller fodkæder eller øre- eller næseringe.
Skulle nogen ikke fæste lid til mit udsagn, skal de blot en sommerdag
gå en tur på Strøget – og spørge symbolbærerne om betydningen
ved at bære et kors.
76