Hele stiftsårbogen i pdf-format - Til Københavns Stift - Folkekirken

Men det kan ikke gøres uden menighedsrådenes støtte og hjælp.
Dette kan forgå bl.a. ved, at hvert enkelt menighedsråd besinder sig
på, hvad det er, de ønsker, når en ny præst skal ansættes. Er det en
prædikant, der giver mig lyst til at gå i kirke om søndagen, er det et
menneske, der kan være min sjælesørger og er det en kompetent person,
der kan give mine børn undervisning i den kristne tro. Udbud
og efterspørgsel hænger nemlig sammen.
Den post, der i budgettet under menighedsrådets rådighedsbeløb
benævnes stiftsfond kan for mange menighedsråd måske synes fjern
i forhold til alle de nærliggende aktiviteter, som også skal budgetteres
med. Men sagen er, at stiftet ikke har andre penge end dem,
menighedsrådene afsætter til stiftsfonden. Så derfor, tænk på - når
budgettet skal lægges - om ikke nogle af disse aktiviteter er værd at
støtte.
Folkekirkens Skoletjeneste
København – Frederiksberg
ved leder af Folkekirkens Skoletjeneste, Helle Krogh Madsen
”Det værste ved det her projekt må være ikke at have været med” –
sådan skrev en dreng i 5. klasse i en logbog i forbindelse med et projekt,
hvor klasser skulle lave tegnefilm over bibelske fortællinger.
Det er en god tilbagemelding at få, for den fortæller noget om, hvad
der i børnenes øjne er godt projekt. Det er et projekt, hvor de bliver
udfordret til at tænke selv og udtrykke sig selv i samarbejde med
engagerede voksne, der kan noget eller ved noget inden for et
bestemt felt (en lærer, en præst, en organist, en grafiker, en jødisk
husmor, en arkitekt etc.).
Derfor er mange af Folkekirkens Skoletjenestes projekter lavet
over følgende læst:
- eleverne arbejder i klassen med et indledende oplæg
- de møder og samtaler med mennesker, der hører til uden for skolen
- de arbejder kreativt på en eller anden måde (maler, synger, skriver,
laver mad)
- og de afslutter projektet med en udstilling, et fællesarrangement
eller lignende
Nogle af projekterne bliver efterhånden tilbagevendende, fordi tilbagemeldingerne
er meget positive. Det gælder f.eks. samarbejds-
119
Stiftscentralens
økonomi