Hele stiftsårbogen i pdf-format - Til Københavns Stift - Folkekirken

Recommendations

Info

Danmark er berømt for at være foreningernes land. Danskerne har stolte traditioner for at danne interesseorganisationer. Kartoffelavlere har deres egen forening, tennisspillere har deres, og folk, der strikker, har deres strikkeklubber. Danskerne elsker at danne foreninger, og det har smittet af på de etniske minoriteter. Nogle er gået ind i de danske foreninger - en pakistansk brevdueopdrætter er således medlem af en gammel dansk brevdueforening. Der er få etniske minoriteter med i danske sportsforeninger og klubber, men flere er i venteposition. Udviklingen går i den rigtige retning. Ud over partipolitisk organisering har etniske minoritetsgrupper organiseret sig i forskellige foreninger. De kan inddeles i følgende kategorier: Disse foreninger beskæftiger sig primært med poesi, kunst, musik, tøj, dans og mad. De holder kulturelle aftener, inviterer digtere fra deres hjemlande og udlandet og udgiver bøger og blade. De arbejder udelukkende blandt deres landsmænd og har få ambitioner om at udbrede deres kultur til det danske samfund. Det skyldes bl.a manglende økonomiske midler og oversættelsesmuligheder til at udgive litteratur på dansk. Men flere og flere foreninger har indset, at de skal satse på tværkulturelle aktiviteter. Aftener med digte og poesi fra deres hjemlande er meget værdsatte. Beklageligvis er støtten til multikulturel litteratur blandt de danske intellektuelle næsten på nulpunktet. Indtil i dag har interessen blandt danske forlag for at udgive etnisk litteratur og poesi været meget lille, men blandt forskellige nationale grupper arbejdes der på sagen. Når det gælder dans, musik og mad har etniske minoriteter præget det danske samfund grundigt. Veletablerede foreninger som den iranske og græske har stor succes med at tiltrække både landsmænd og danskere til deres sammenkomster og fester. De politiske foreninger er relateret til hjemlandets politik, og derfor opkaldes de efter forskellige hjemlandspartier eller bevægelser, der repræsenterer den borgerlige mellemklasse og de handlende eller de, som har deres rødder i arbejderklassen. Derudover er der andre, som støtter religiøse politiske partier. Medlemmerne findes blandt de ældre, som er mere bekymrede for hjemlandenes politiske udvikling end de unge. Mange af disse organisationer har intet kontor eller kontingentbetalende medlemmer, og derfor er de afhængige af frivillig arbejdskraft og indsamlinger. <strong>Til</strong>slutningen er stor, og deres aktiviteter er afhængige af hvilket parti, der er ved magten i hjemlandet. Ministre og lokalpolitikere, som kommer til Danmark, er 53 Kulturelle foreninger Politiske foreninger
Socialt samvær - mødesteder Religiøse foreninger ofte gæster hos dem. De arrangerer offentlige møder med disse gæster, hvor politiske og økonomiske problemer bliver diskuteret på tværs af partipolitik. Mange grupper blandt etniske minoriteter har udviklet et omfattende netværk af mødesteder, cafeer, klubber og væresteder, hvor primært mænd mødes. Her kan de drikke te og kaffe, spille kort, backgammon, terningspil, læse hjemlandets aviser, se nationalt fjernsyn og udveksle deres erfaringer i samfundet. Nogle grupper bruger denne form for samvær som en fortsættelse af national identitet, andre bruger det, som danskere bruger en bodega. Det interessante er, at i modsætning til mange andre store indvandrer- og flygtningegrupper har pakistanske indvandrere næsten ingen mødesteder i Danmark. Det hænger sammen med, at i Pakistan findes der meget få sociale samværssteder uden for hjemmene, vennerne og storfamilierne. Pakistanerne i Danmark vil helst besøge hinanden og invitere til middag i stedet for at tage til en klub og spille kort eller drikke te. Selv om opdelingen af mande- og kvinderollen er næsten den samme som hos f.eks. tyrkere, så er det sjældent, at de pakistanske mænd bruger tid uden for hjemmet. Deres aktiviteter bevæger sig rundt om deres familieliv. Hvis pakistanske mænd tager ud, så er det begrænset til en biograftur, et måltid på en restaurant eller til musikkoncert. Ud af 449.165 udlændinge i landet bor der ca. 170.000 mennesker med forskellige trosretninger inden for islam. f.eks. sunnier, shia, aleviter samt ca. 1.000 ahmadiere, som betragter sig selv som muslimer, men er ekskluderet fra islam. Resten er delt på kristne, buddhister, hinduer og sikher. Organisering af de religiøse foreninger er sket langsomt. Hos etniske grupper med muslimsk baggrund var de religiøse forhold i starten af 1970’erne begrænset til fredagsbønnen. Efter familiernes ankomst og børnenes manglende viden om hjemlandets kultur og religion, opstod der et voksende behov for at etablere moskeer og religionsskoler. I dag findes der mange steder, hvor etniske minoriteter kan bede fem gange om dagen, gå til fredagsbøn og sende deres børn til religiøs undervisning. Disse bedesteder er organiseret under religiøse foreninger, som henter imamer her til landet fra deres hjemegn. Imamens opgave er at varetage religiøse opgaver, samt at give vejledning om familieproblemer, konfliktløsning og personlig rådgivning. Mange blandt de etniske minoriteter er generelt ikke meget religiøse. Derfor er tilslutningen til religiøse foreninger ikke tilstrækkelig. 54
Page 1 and 2:
Fællesskab... Det er spørgsmålet
Page 3 and 4: Årbog 2001 Udgivet af Københavns
Page 5 and 6: Acta Synodi Dionysianae Prædiken v
Page 8 and 9: Forord Fællesskaber……..findes
Page 10: arbejde, der udføres i stiftsregi,
Page 13 and 14: Det forandrede fællesskab krigstid
Page 15 and 16: ikke mindst uden for København! Me
Page 17 and 18: Diakoni og mission sterne er særde
Page 19 and 20: vogn, og fra da af var de tabt for
Page 21 and 22: Junk Begær Den værste af dem hed
Page 23 and 24: Scientology En aften havde vi en ve
Page 25 and 26: ”Systemet” De ungkommunistiske
Page 27 and 28: Historierne Alternativ tro Fjernsyn
Page 29 and 30: Efter 20 år befrielsesaktioner, hv
Page 31 and 32: Når ”vi” afløser ”jeg” Fo
Page 33 and 34: Folkelig idræt på Vesterbro Vansk
Page 35 and 36: Nu er der ikke noget galt i at vær
Page 37 and 38: I den store by I den store by er ma
Page 39 and 40: Medier og informationsmængder Valg
Page 41 and 42: Kirken i uoverskueligheden Det, at
Page 43 and 44: Marginalisering og offerstrategi (H
Page 45 and 46: jeg spurgte, hvordan det var gået
Page 47 and 48: Sproget Regionalpatriotismes folkel
Page 49 and 50: Avis og medier Folkelighed kan opfa
Page 51 and 52: Fremtiden borgere og politikere øg
Page 53: Et land af foreninger Etniske minor
Page 57 and 58: Sportsforeninger Foreninger der giv
Page 59 and 60: Alle etniske minoriteters organisat
Page 61 and 62: plantning og landet bliver lagt ød
Page 63 and 64: Aktive ældre De ”stærke” æld
Page 65 and 66: ældrelivets overhalingsbane med st
Page 67 and 68: søgelse blev gennemført i 1999 og
Page 69 and 70: Nærhed til død At dø alene så b
Page 72 and 73: ACTA SYNODI DIONYSIANAE Aktstykker
Page 74 and 75: med spyt og dynd på hans øjne; si
Page 76 and 77: Folkekirken set fra kirkebænken Fo
Page 78 and 79: Vi må nøgternt - analytisk - om e
Page 80 and 81: esøger jeg kirker over det ganske
Page 82 and 83: på at styrke den kristne identitet
Page 84 and 85: Måske kunne man også benytte sig
Page 86 and 87: Årsberetning 2001 ved biskop Erik
Page 88 and 89: kirken både har rum og ritual for
Page 90 and 91: i Ålborg, Søren Lodberg Hvas har
Page 92 and 93: Det samme gælder den årlige nytå
Page 94 and 95: Stiftsudvalget om nye religiøse st
Page 96 and 97: i brug engang i løbet af 2003, hvo
Page 98 and 99: Referat af forårsprovstemødet den
Page 100 and 101: elle side, hvis der blev søgt på
Page 102 and 103: Referat af landemodeforhandlingerne
Page 104 and 105:
Jesper Stange, der deltog i drøfte
Page 106 and 107:
Ved landemodegudstjenesten prædike
Page 108 and 109:
Mens der i de sidste år har været
Page 110 and 111:
En u-døbt voksen ønsker at være
Page 112 and 113:
Gennem det sidste årti har vi i st
Page 114 and 115:
Jævnsides med at stiftsudvalgets m
Page 116 and 117:
Derudover har udvalget naturligvis
Page 118 and 119:
øjelig til at hente sin faglige vi
Page 120 and 121:
Men det kan ikke gøres uden menigh
Page 122 and 123:
kunne tage en rundtur inde i Vor Fr
Page 124 and 125:
Præster: Tilgang - afgang 1/10 200
Page 126 and 127:
Kirkejubilæer 19/11 2000 Fredens k
Page 128 and 129:
Holmens provsti: Formand, provst Cl
Page 130 and 131:
Nørrebro provsti: Cai Svendsen, Hv
Page 132 and 133:
Københavns Stiftsfonds bestyrelse:
Page 134 and 135:
Folkekirkens Internetudvalg medlemm
Page 136 and 137:
Balance 1999 tkr Aktiver Danske Ban
Page 138 and 139:
137
show all

Hele stiftsårbogen i pdf-format - Til Københavns Stift - Folkekirken

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?