Hele stiftsårbogen i pdf-format - Til Københavns Stift - Folkekirken

samarbejdet i Københavns stift er et glimrende eksempel på, at der
er gode muligheder herfor, hvor vi trods den formelle adskillelse
mellem skole og kirke på bedste vis kan tale sammen om vores fælles
børn og samarbejde om deres kristendomsundervisning.
Trods alle forandringer og forskelle har folkelighed og folkekirke
derfor stadig noget at sige til hinanden. Lad mig i den forbindelse
nævne nogle centrale områder og opgaver, hvor folkekirken med
fornyet styrke kan gøre en indsats:
Kirkens gudstjenester og de kirkelige handlinger er set med kirkens
øjne langt det vigtigste mødested mellem folk og kirke. Derfor
satte vi fokus på gudstjenestelivet ved stiftssamrådet i foråret, hvor
det særligt var de andre og anderledes gudstjenester, der holdes ud
over sognets hovedgudstjeneste om søndagen, der var til drøftelse.
Det er mange gode grunde til at være opmærksom på netop disse
gudstjenesteformer, som vinder frem i storbyen i disse år. Højmessen
har i takt med det kristne traditionstab og den voksende ukirkelighed,
som ikke er det samme som ukristelighed, medført
indlysende behov for gudstjenesteformer, der
mere målrettet og pædagogisk tager højde for, at de
fleste ikke er vokset op med Den Danske Salmebog i
hånden eller taget med ved hånden af forældrene fra
barnsben til gudstjeneste. Børne- og familiegudstjenester,
musikgudstjenester, natkirke, gadegudstjenester
og lignende har deres mission samtidig med, at den traditionelle
gudstjeneste ikke på nogen måde skal nedprioriteres. Vi skal
ikke skære ned i gudstjenesternes antal men snarere forøge dem, for
at så mange som muligt får både tilskyndelse og lejlighed til at gå
regelmæssigt i kirke.
I de senere år er særlige dåbsgudstjenester på hverdage blevet
almindelige i mange kirker. Det skyldes både et folkeligt ønske om
at kunne samle familie og venner på et hensigtsmæssigt tidspunkt
og et kirkeligt ønske om at skabe et gudstjenesteforløb, som svarer
godt til den menighed af små og store, som i stort tal deltager i en
barnedåb. Det er efter min mening en fuldt forsvarlig ordning, som
ikke mindst i storbyen har mulighed for at samle mennesker om
dåbens fællesskab og understrege dåbens centrale betydning for den
enkelte og for det kristne fællesskab.
De kirkelige handlinger kan ikke prioriteres højt nok i kirkens daglige
liv og virke. De er det mest benyttede mødested mellem folk og
kirke, idet ikke blot medlemmer men også mange ikke-medlemmer
af folkekirken deltager både i konfirmationer, vielser og begravelser.
Her er fællesskabet umiddelbart til at få øje på, og her har kirken
noget at sige til enhver, der er til stede. Men det forudsætter, at præ-
15
Gudstjenester og
kirkelige handlinger