Hele stiftsårbogen i pdf-format - Til Københavns Stift - Folkekirken

Når man iagttager den voldsomhed, hvormed sprogstridigheder
udspiller sig i andre lande, må man betegne den bornholmske holdning
som endog særdeles flegmatisk og defaitistisk. Man har givet
op. Det danske tryk er så overvældende, at man ikke længere formår
at slås for retten til at bevare og udvikle dette gamle østdanske sprog
med dets vidunderlige skatte. I 1930’erne var der en bornholmsk
sprogbevægelse, men den blev kvalt. Bornholms Radio sender et
bornholmsk sprogminut ved lektor Ivar Lærkesen, og Bornholms
Tidende har en ugentlig rubrik med sproglige finurligheder, samlet
af Leif Henriksen. Begge er fødte bornholmere, men herudover er
det bornholmske sprog en gæst i presse, radio og tv.
Man kan sætte spørgsmålstegn ved, om bornholmsk overhovedet
har en eksistensberettigelse i en moderne verden, hvor også rejsetiden
mellem Bornholm og Danmark er reduceret. Men ingen anfægter
de to andre koloniale sprog i kongeriget, det for os totalt artsfremmede
grønlandsk og det norrøne færøske mål; indtil 1944 hørte
islandsk også med i den danske sprogpalet.
Hvis historiens kort var spillet anderledes gennem det forgangne
årtusinde, kunne Bornholm have været russisk, polsk, tysk eller
svensk ejendom. Øerne Dagø og Øsel (nu Saaruma og Viiruma og
under Estland) var danske frem til 1645. Der er således ingen naturlov,
som betinger en særlig dansk førstefødselsret til Bornholm.
Under Wienerkongressen i 1813 var Danmark faktisk parat til at forære
Bornholm væk, og i foregående århundreder blev klippeøen
pantsat til lybækkerne. Nu befriede bornholmerne Jens Kofoed,
Villum Clausen og Povl Anker os den 8. december 1658, og af
lutter glæde over det bornholmske tilbud om at lade sig indlemme
i Kongeriget tilstod Kong Frederik III Bornholm særlige
skatte-, brændevins- og værnepligtsprivillegier, som siden blev inddraget.
Man kan ikke tale om bornholmsk folkelighed uden at komme ind
på historien og sproget, for i sig rummer den lurende utilfredshed
med Danmark kimen til en mere forbitret strid, som kan manifestere
sig i en bestemt sag, f.eks. et trafikoprør når rederiet Bornholmstrafikken
skal afvikles år 2004-5. Når over en fjerdedel af Bornholms
befolkning kan samles til en demonstration omkring kasernen, så
udtrykker det en fælles irritation over konsekvenserne af den fjernstyring,
som udgår fra København. Bornholm fik en slags nødhjælpspakke
fra staten i 1993, men på det økonomiske og materielle plan må
indbyggerne leve med en markant lavere gennemsnitsløn og en højere
arbejdsløshed, og en række offentligt subsidierede beskæftigelsesprojekter
har ikke ført til det ønskede resultat. Sæsonledigheden
er meget høj, især inden for turisme og fiskeri.
47
Historien