Hele stiftsårbogen i pdf-format - Til Københavns Stift - Folkekirken

Stiftsudvalget for mellemkirkeligt arbejde
ved sognepræst Ruth van Gilse, formand.
Sidste års rapport sluttede med en oplysning om, at stiftsudvalget
planlagde i slutningen af september at besøge kristne menigheder i
Israel/Palæstina og eventuelt knytte nye venskabsforbindelser.
Indtil det sidste var der usikkerhed med hensyn til, om situationen
i landet var tilstrækkelig stabil, til at vi turde rejse. Hele sommeren
havde der været forlydender om, at en palæstinensisk stat ville blive
udråbt den 13. september, men da det ikke skete, tog vi af sted.
Næppe var vi kommet til landet, før det gik løs. Samme morgen vi
kom for at besøge Tempelpladsen, havde Ariel Sharon været der et
par timer i forvejen, og hans besøg i Al-Aqza moskeen blev den
gnist, som fik intifadaen til at bryde løs igen.
Det kom naturligvis til at præge vores ophold i landet. Blandt
andet blev det umuligt at gennemføre det program, vi havde lagt
hjemmefra. Til gengæld gjorde begivenhederne det klart for os, hvilke
barske og utålelige forhold det er, de kristne menigheder og
palæstinenserne i det hele taget er tvunget til at leve under.
Et af de besøg, som det lykkedes os at gennemføre, var hos den lutherske
menighed i Beit Sahour. Vi besøgte deres velfungerende skole
og kirke, og vi traf dr. Nassar på arbejde på den kristne klinik, som
han leder. Her oplevede vi, hvordan der på trods af mangel på alt,
blev gjort en stor og uselvisk indsats for at hjælpe syge og sårede
palæstinensere.
Dette besøg blev anledningen til, at stiftsudvalget senere på året
foreslog en julekollekt i stiftets kirker til fordel for klinikken i Beit
Sahour. Der indkom 35.519,50 kr., som straks blev videresendt til klinikken,
da situationen dér efterhånden var katastrofal.
På europæisk plan har det mellemkirkelige arbejde i det forløbne
år især været præget af udarbejdelsen af samarbejdsaftaler for kirkerne.
Dels Charta Oecumenica, som er retningslinjer for de kristne kirkers
forhold til hinanden i det nye Europa. Første udkast blev forkastet
bl.a. af den danske folkekirke på grund af for meget EU-sprog.
Charta’et er nu i en ny udformning sendt til høring blandt de europæiske
kirker.
Dels Leuenbergaftalen, som er en samarbejdsaftale mellem de
reformatoriske kirker i Europa. Her resulterede årelange samtaler i,
at Det mellemkirkelige Råd på vegne af den danske folkekirke med
sin underskrift tilsluttede sig Leuenbergfællesskabet. Det er noget af
en kirkehistorisk begivenhed, da den danske folkekirke aldrig tidligere
har forpligtet sig med en underskrift.
106