Hele stiftsårbogen i pdf-format - Til Københavns Stift - Folkekirken

De ”rigtige” gamle i København
af Kirsten Schultz-Larsen, lektor, læge
Jeg har tit, også før jeg blev opfordret til at skrive dette indlæg, stillet
mig selv spørgsmålet hvorfor ældre, alder og alderdom bliver
ved med at være et så interessant og nødvendigt politisk og fagligt
tema. Tiden og samfundet kan tilsyneladende kun debatteres, ”når
vi har de ældre med”. Ældre har særlige adgange til at blive hørt i
kommunale og amtskommunale spørgsmål via såkaldte ældreråd
og i ministerierne er der blevet oprettet kontorer med særligt ansvar
for ældre. Ældre har som gruppe i det danske samfund opnået en
særstatus – nogle vil sige med negativt fortegn – men status har de,
og det er til at få øje på. Der er en meget enkel forklaring på at ældre
har kunnet tilkæmpe sig denne status. Ældre er blevet mange og
stærke. Men set med provokatørens øjne er denne udvikling også et
paradoks.
På grund af store fødselsårgange i begyndelsen af forrige århundrede
kombineret med faldende børnedødelighed og efterhånden
også faldende dødelighed blandt ældre, steg antallet af ældre op
gennem århundredet. Andelen af ældre over 60 år udgør i dag godt
og vel 20% af den danske befolkning. Flere end 500 danskere er over
100 år.
I Københavns Kommune boede der i begyndelsen
af 2001 knapt 59.000 ældre over 67 år (i København
er man ifølge en politisk beslutning først ældre, når
man er 67 år). Siden 1992 er antallet af ældre
mellem 67 år og 80 år imidlertid faldet kraftigt og
befolkningsprognoser peger på, at denne udvikling
vil fortsætte de næste ti år. Tendensen i København
adskiller sig markant fra udviklingen i resten af Danmark,
hvor andelen af ældre i befolkningen stiger. Forskellen mellem
København og andre dele af landet skyldes, at mange københavnere
i 1960´erne og i 1970´erne flyttede til bedre boliger i omegnskommunerne.
Antallet af meget gamle i København stiger imidlertid
fortsat. Således var der i 2000 12.050 københavnere over 85 år mod
11.796 året før.
Men spørgsmålet er, om der er fællestræk ud over den kronologiske
alder, som berettiger til en ældregruppering. Har ældre generelt
samme vilkår og samme behov og ældes de ens?
Med hjælp fra Statens Institut for Folkesundhed har Københavns
Kommune inden for de sidste 10 år gennemført tre store undersøgelser
af ældre københavneres sundhed og trivsel. Den sidste under-
65
Mangfoldigheden
blandt ældre i
København