Hele stiftsårbogen i pdf-format - Til Københavns Stift - Folkekirken

Danmark er berømt for at være foreningernes land. Danskerne har
stolte traditioner for at danne interesseorganisationer. Kartoffelavlere
har deres egen forening, tennisspillere har deres, og folk, der
strikker, har deres strikkeklubber. Danskerne elsker at danne foreninger,
og det har smittet af på de etniske minoriteter. Nogle er gået
ind i de danske foreninger - en pakistansk brevdueopdrætter er således
medlem af en gammel dansk brevdueforening. Der er få etniske
minoriteter med i danske sportsforeninger og klubber, men flere er i
venteposition. Udviklingen går i den rigtige retning.
Ud over partipolitisk organisering har etniske minoritetsgrupper
organiseret sig i forskellige foreninger. De kan inddeles i følgende
kategorier:
Disse foreninger beskæftiger sig primært med poesi, kunst, musik,
tøj, dans og mad. De holder kulturelle aftener, inviterer digtere fra
deres hjemlande og udlandet og udgiver bøger og blade. De arbejder
udelukkende blandt deres landsmænd og har få ambitioner om
at udbrede deres kultur til det danske samfund. Det skyldes bl.a
manglende økonomiske midler og oversættelsesmuligheder til at
udgive litteratur på dansk. Men flere og flere foreninger har indset,
at de skal satse på tværkulturelle aktiviteter. Aftener med digte og
poesi fra deres hjemlande er meget værdsatte. Beklageligvis er støtten
til multikulturel litteratur blandt de danske intellektuelle næsten
på nulpunktet. Indtil i dag har interessen blandt danske forlag for at
udgive etnisk litteratur og poesi været meget lille, men blandt forskellige
nationale grupper arbejdes der på sagen.
Når det gælder dans, musik og mad har etniske minoriteter præget
det danske samfund grundigt. Veletablerede foreninger som den
iranske og græske har stor succes med at tiltrække både landsmænd
og danskere til deres sammenkomster og fester.
De politiske foreninger er relateret til hjemlandets politik, og derfor
opkaldes de efter forskellige hjemlandspartier eller bevægelser, der
repræsenterer den borgerlige mellemklasse og de handlende eller
de, som har deres rødder i arbejderklassen. Derudover er der andre,
som støtter religiøse politiske partier. Medlemmerne findes blandt
de ældre, som er mere bekymrede for hjemlandenes politiske udvikling
end de unge. Mange af disse organisationer
har intet kontor eller kontingentbetalende medlemmer,
og derfor er de afhængige af frivillig
arbejdskraft og indsamlinger. Tilslutningen er
stor, og deres aktiviteter er afhængige af hvilket
parti, der er ved magten i hjemlandet. Ministre
og lokalpolitikere, som kommer til Danmark, er
53
Kulturelle foreninger
Politiske foreninger