ACTA SYNODI DIONYSIANAE Aktstykker fra det kirkelige årsmøde på Skt. Dionysius’ dag habitae Diebus 9. – 11. Octobris 2001 Onsdag den 10. oktober åbnedes <strong>Københavns</strong> stifts udvidede landemode med gudstjeneste i <strong>Københavns</strong> domkirke, hvor Holmens provst, orlogsprovst Claus Harms prædikede over Johannesevangeliet 9,1-12. 71
Prædiken ved landemodegudstjenesten den 10. oktober 2001 i <strong>Københavns</strong> domkirke Der kommer en nat, da ingen kan arbejde Johs. 9,1-12. af Holmens provst, orlogsprovst Claus Harms Når et menneske kommer dertil, at det véd, at det har brugt de fleste af sit livs år, er det ingen skam at vedgå det og da gøre sig den eftertanke, at livet har været just så underfuldt og forpligtende arbejdsfyldt, som han i ungdommen drømte om og håbede, at han kunne forvente, men også klart vidste, at han ikke kunne regne med. Når et menneske er nået dertil, at det har brugt de allerfleste af sit livs dage og arbejdskræfter, må det – ikke i bagklogskabens klare lys – men i kristentroens oplysende klarhed troskyldigt bevidne, at et ord fra vor bibelbog fik større indflydelse, end han i ungdommen anede det kunne, men som han dog med større eller svagere lydighed hele livet – bevidst eller ubevidst – måtte holde sig til. Det tør jeg godt gøre her. ”Der kommer en nat, da ingen kan arbejde.” Det ord er i den evangelietekst, jeg har læst. Derfor har jeg til denne landemodegudstjeneste – min sidste i embedstjeneste – valgt Johannes-evangeliets fortælling om Jesu helbredelse af den blindfødte. En evangelietekst, som ikke er i vor autoriserede alterbog. Udgangspunktet i beretningen er det altid ufrakommelige spørgsmål om den uventede ulykke, den ulykkelige sygdom – her blindfødthed – er straf for synd eller ej. Spørgsmålet som ethvert menneskesind må tumle med, indtil mennesket ligger i sin grav, og som mennesker meget ofte tankeudveksler om i tale, alvorligt, anfægtet eller afparerende. Er den uventede ulykke, den ulykkelige sygdom straf for synd eller ej? Jesus markerer det utvetydigt: hverken den blindfødte selv eller hans forældre har syndet, men det er for at Guds gerninger skal åbenbares på ham. Og han fortsætter: De gerninger, som han der har sendt mig, vil have gjort, må vi gøre så længe det er dag. Der kommer en nat, da ingen kan arbejde. Overraskende inddrager Jesus et øjeblik alle os, der er hans. Gerningerne vi må gøre, så længe det er dag. Så er øjeblikket, hvor vi alle er inddraget, forbi og Jesus siger: mens jeg er i verden, er jeg verdens lys. Her helbreder han den blindfødte 72
- Page 1 and 2:
Fællesskab... Det er spørgsmålet
- Page 3 and 4:
Årbog 2001 Udgivet af Københavns
- Page 5 and 6:
Acta Synodi Dionysianae Prædiken v
- Page 8 and 9:
Forord Fællesskaber……..findes
- Page 10:
arbejde, der udføres i stiftsregi,
- Page 13 and 14:
Det forandrede fællesskab krigstid
- Page 15 and 16:
ikke mindst uden for København! Me
- Page 17 and 18:
Diakoni og mission sterne er særde
- Page 19 and 20:
vogn, og fra da af var de tabt for
- Page 21 and 22: Junk Begær Den værste af dem hed
- Page 23 and 24: Scientology En aften havde vi en ve
- Page 25 and 26: ”Systemet” De ungkommunistiske
- Page 27 and 28: Historierne Alternativ tro Fjernsyn
- Page 29 and 30: Efter 20 år befrielsesaktioner, hv
- Page 31 and 32: Når ”vi” afløser ”jeg” Fo
- Page 33 and 34: Folkelig idræt på Vesterbro Vansk
- Page 35 and 36: Nu er der ikke noget galt i at vær
- Page 37 and 38: I den store by I den store by er ma
- Page 39 and 40: Medier og informationsmængder Valg
- Page 41 and 42: Kirken i uoverskueligheden Det, at
- Page 43 and 44: Marginalisering og offerstrategi (H
- Page 45 and 46: jeg spurgte, hvordan det var gået
- Page 47 and 48: Sproget Regionalpatriotismes folkel
- Page 49 and 50: Avis og medier Folkelighed kan opfa
- Page 51 and 52: Fremtiden borgere og politikere øg
- Page 53 and 54: Et land af foreninger Etniske minor
- Page 55 and 56: Socialt samvær - mødesteder Relig
- Page 57 and 58: Sportsforeninger Foreninger der giv
- Page 59 and 60: Alle etniske minoriteters organisat
- Page 61 and 62: plantning og landet bliver lagt ød
- Page 63 and 64: Aktive ældre De ”stærke” æld
- Page 65 and 66: ældrelivets overhalingsbane med st
- Page 67 and 68: søgelse blev gennemført i 1999 og
- Page 69 and 70: Nærhed til død At dø alene så b
- Page 74 and 75: med spyt og dynd på hans øjne; si
- Page 76 and 77: Folkekirken set fra kirkebænken Fo
- Page 78 and 79: Vi må nøgternt - analytisk - om e
- Page 80 and 81: esøger jeg kirker over det ganske
- Page 82 and 83: på at styrke den kristne identitet
- Page 84 and 85: Måske kunne man også benytte sig
- Page 86 and 87: Årsberetning 2001 ved biskop Erik
- Page 88 and 89: kirken både har rum og ritual for
- Page 90 and 91: i Ålborg, Søren Lodberg Hvas har
- Page 92 and 93: Det samme gælder den årlige nytå
- Page 94 and 95: Stiftsudvalget om nye religiøse st
- Page 96 and 97: i brug engang i løbet af 2003, hvo
- Page 98 and 99: Referat af forårsprovstemødet den
- Page 100 and 101: elle side, hvis der blev søgt på
- Page 102 and 103: Referat af landemodeforhandlingerne
- Page 104 and 105: Jesper Stange, der deltog i drøfte
- Page 106 and 107: Ved landemodegudstjenesten prædike
- Page 108 and 109: Mens der i de sidste år har været
- Page 110 and 111: En u-døbt voksen ønsker at være
- Page 112 and 113: Gennem det sidste årti har vi i st
- Page 114 and 115: Jævnsides med at stiftsudvalgets m
- Page 116 and 117: Derudover har udvalget naturligvis
- Page 118 and 119: øjelig til at hente sin faglige vi
- Page 120 and 121: Men det kan ikke gøres uden menigh
- Page 122 and 123:
kunne tage en rundtur inde i Vor Fr
- Page 124 and 125:
Præster: Tilgang - afgang 1/10 200
- Page 126 and 127:
Kirkejubilæer 19/11 2000 Fredens k
- Page 128 and 129:
Holmens provsti: Formand, provst Cl
- Page 130 and 131:
Nørrebro provsti: Cai Svendsen, Hv
- Page 132 and 133:
Københavns Stiftsfonds bestyrelse:
- Page 134 and 135:
Folkekirkens Internetudvalg medlemm
- Page 136 and 137:
Balance 1999 tkr Aktiver Danske Ban
- Page 138 and 139:
137