27.07.2013 Views

Hele stiftsårbogen i pdf-format - Til Københavns Stift - Folkekirken

Hele stiftsårbogen i pdf-format - Til Københavns Stift - Folkekirken

Hele stiftsårbogen i pdf-format - Til Københavns Stift - Folkekirken

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Jeg var ufatteligt våd, kold og træt, da dagens snerydning omsider

var overstået, men det var det hele værd, da jeg fik trykket en femhundredelas

i hånden. Det var en formidabel formue, og jeg havde

selv knoklet mig til den.

På det tidspunkt boede jeg i et gammelt nonnekloster i Abel

Catrinesgade på Vesterbro. Det var besat og udnævnt til Ungdomshus,

og indeholdt et mylder af forskellige unge, lige fra de mest politisk

skolede til de allerværste kriminelle Vesterbro-rødder.

Jeg havde netop skiftet mit våde tøj og lagt min formue på bordet,

da der blev kaldt til aftensmad, og sulten som en ulv styrtede jeg

afsted mod køkkenet. Få minutter efter kom jeg i tanker om pengene

og styrtede endnu hurtigere op igen. Men tilbage var kun et

minde om noget af det værste lortearbejde, jeg i mit liv har udført.

Jeg har aldrig været arbejdsløs. Og jeg har sjældent haft lønarbejde.

At leve på gaden uden penge kræver en stor indsats. Udover

tiggeri og tyveri – der kan være temmelig risikabelt, når man støder

ind i butiksdetektiver eller voldelige overklassedrenge – hentede vi

overskudsmad hos bagere og restauranter, samlede flasker, solgte

klistermærker og Ugeavisen København. Nogen gange kunne vi

tjene en skilling ved at rydde op på nogle forældres loft eller gøre

rent i deres hus.

En kort overgang forsøgte jeg mig som hashhandler, men det var

jeg heldigvis en klovn til. Da vi havde røget det hele selv, lukkede

den butik.

En vinter boede jeg sammen med Anna på et værelse i Nissehuset,

der ligger godt gemt ude på Christiania. I Fristaden var der masser

af plads til folk som os, og det var nemt – alt for nemt – at glemme

alt om verden udenfor.

Christiania har sine egne regler, sin egen rytme og puls. Det omgivende

samfund er stort set kun repræsenteret ved politiets jævnlige

razziaer. Angste og aggressive betjente, lige så bidske som

deres hunde. Vi kunne ikke bruge det omgivende samfund til ret

meget.

Der er ingen biler i Fristaden, og efter nogle

måneder derude, var jeg ved at blive kørt over, da

jeg bevægede mig ud i Christianshavns trafik. Jeg

havde simpelthen glemt, hvordan det var med trafiklys

og den slags. Christiania kunne let blive en

sovepille.

I Nissehuset var der koldt. Vi fyrede med koks i en ovn, der altid

var gået ud om morgenen, og der var ikke isoleret nogen steder. Om

aftenen, når ovnen buldrede, var der gloende hedt, om morgenen

var der is på indersiden af vinduerne.

21

Fristaden

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!