Hele stiftsårbogen i pdf-format - Til Københavns Stift - Folkekirken

pligtelse på dagsordenen i så mange sogne og sammenhænge som
muligt både i København og på Bornholm.
Kirkelige organisationer som Kirkens Korshær og De Samvirkende
Menighedsplejer yder både i eget regi og i samarbejde med
sognemenigheder en vital indsats blandt alle storbyens nødlidende,
og rundt om i bydelene er der i samarbejde mellem folkekirke og folkekirkelige
organisationer oprettet væresteder, besøgstjenester og
forskellige behandlingstilbud. Det er vigtigt at understrege, at denne
del af kirkens arbejde gælder alle uanset tro, og at den udføres
uden krav om tilslutning til folkekirken eller tilegnelse af den kristne
tro.
Begrebet mission har fået ny aktualitet al den stund mange i
dagens Danmark slet ikke er døbt eller er kristne. Mange unge er i
de sidste tre årtier vokset op helt uden forbindelse til den evangelisk-lutherske
kirkes tradition og lære; og tilstedeværelsen af andre
religioner, først og fremmest islam, har stillet også folkekirken og
dens medlemmer over for helt nye udfordringer.
For en folkekirke indebærer det en dobbelt udfordring: dels at styrke
bevidstheden om den kristne identitet blandt kirkens egne medlemmer,
dels at række evangeliet videre til enhver, som ønsker at
lære det at kende. I Københavns stift er vi derfor optaget af at udvide
tilbuddet om kirkelig undervisning for små og store samtidig
med, at vi er i dialog med andre religioner. Der er oprettet stiftsudvalg
for undervisning, for mission, for arbejde blandt etniske minoriteter,
og stiftet deltager i så væsentlige initiativer som Folkekirkens
Skoletjeneste i København og på Frederiksberg og Islamisk-
Kristent Studiecenter. Skoletjenesten har netop fejret sit 10 års jubilæum
og kan se tilbage på et frugtbart og tillidsfuldt skole-kirke
samarbejde, der er et tilbud til alle storbyens elever og lærere. I studiecentret
er samarbejdet mellem muslimer og kristne ligeledes
frugtbart og tillidsfuldt, hvilket er en absolut nødvendig forudsætning
for en meningsfuld samtale om tro og liv.
Besættelsestidens stærke folkelige fællesskab hørte den særlige tid
til, hvor den ydre fjende skabte indre sammenhold. I årene der fulgte,
blev dagliglivet mere og mere normaliseret, og både økonomisk
og kulturelt blev der overskud til at dyrke sine egne interesser. I min
barndom samledes børn og øvrige beboere i de første
efterkrigsår i gården søndag eftermiddag, når
solen skinnede. Børnene legede og de voksne drak
kaffe og snakkede sammen. Men omkring begyndelsen
af 50´erne begyndte der at ske tydelige forandringer.
Mine bedste legekammeraters forældre
købte en pragtfuld Nimbus motorcykel med side-
17
Forandringer i
folkekirken