Hele stiftsårbogen i pdf-format - Til Københavns Stift - Folkekirken

Recommendations

Info

ord svært at opnå en så bred folkelighed i foreningen, som vores oprindelige vision var. Vores vision får ellers masser af næring, når vi laver åbne arrangementer på gader og pladser rundt om på Vesterbro. Ved sådanne arrangementer er der oprigtigt talt sort af børn – for det er jo kun leg! Ikke et ondt ord om spontan leg, men vi vil jo gerne noget mere. Vi vil jo det forpligtende fællesskab, hvor det ikke er lige meget om Amon eller Markus er der i dag eller ej. Et andet problem ved den bragende succes, er det grundlag, hvorpå den hviler: Fire-toget forsyner os nemlig med en lind strøm af nye begejstrede ildsjæle, der kommer til hovedstaden for at studere. I Salto City finder de noget af det, de kender hjemmefra samt et socialt tilhørssted ved siden af deres nye studieverden. Derimod har vi haft utrolig svært ved at engagere forældrene til de mange børn i foreningen, selvom der da er solstrålehistorier ind imellem. Hvorfor er det så svært at få en forælder til at være fast slæber på et børnehold eller engageret i bestyrelsesarbejdet? Selv om vi klarer os fint uden dem, så vil vi det ikke sådan. Det skal være et fællesprojekt at få foreningsarbejdet til at fungere. Og det bliver først for alvor folkeligt, når et bredt udsnit af de, der nyder, også yder ud fra en følelse af fælles ansvar. Det manglende forældreengagement i en tilfældig gymnastikforening kan jo have mange årsager. Men man kan nogle gange få en stærk mistanke om, at det hænger sammen med klichéen om de stakkels forældre med det (lige så stakkels) barn på cyklen. Vi får tudet ørerne fulde med, hvor hårdt vi har det, at det er svært ikke at blive overbevist! Travlheden er imidlertid ofte hvad man selv gør det til. Og man kan stille spørgsmålet, om det virkelig er bedre, at familien hygger sig med Hammerslag og Matadormix, end at mor træner håndboldpiger, mens far vasker trappeopgang med ungerne? Mange gange er det ganske givet i god mening, at det familienære prioriteres frem for et alment engagement. Vi hører jo jævnligt eksperter udtale, hvor vigtigt det er, at forældre engagerer sig i deres børn. Børnene skal have masser tro på sig selv og et bredt spektrum af kompetencer, hvis de skal kunne klare sig i fremtidens globaliserede verden. Derfor kan man jo ikke fortænke forældrene i megen fokus på, at den sparsomme fritid sammen med børnene virkelig bliver kvalitetstid. Forældre stresser rundt for at være det bedste for deres børn. Og engagerer man sig f.eks. i forældrebestyrelsen på skolen, så gør man det, fordi ens eget barn skal sikres den bedste skolegang og ikke med et alment sigte, påpeger flere samfundsforskere. 33 Engagement i det fælles
Nu er der ikke noget galt i at være engageret i sine børn – faktisk tværtimod. Men desværre overser man ofte de kvaliteter der ligger i et alment folkeligt engagement, og børnene bliver i stedet i bedste mening små individuelle projekter. Et folkeligt forældreengagement i et foreningsarbejde som Salto City ville f.eks. gøre det bedre at være barn på Vesterbro. Hvis forældre i bare lidt højere grad så det som et fælles projekt at børn generelt skal have det bedre, så ville det i flerfold også gavne hver enkelt families små poder. Måske kan vi som moderne børneforældre også ”gøre det lidt bedre”! 34
Page 1 and 2: Fællesskab... Det er spørgsmålet
Page 3 and 4: Årbog 2001 Udgivet af Københavns
Page 5 and 6: Acta Synodi Dionysianae Prædiken v
Page 8 and 9: Forord Fællesskaber……..findes
Page 10: arbejde, der udføres i stiftsregi,
Page 13 and 14: Det forandrede fællesskab krigstid
Page 15 and 16: ikke mindst uden for København! Me
Page 17 and 18: Diakoni og mission sterne er særde
Page 19 and 20: vogn, og fra da af var de tabt for
Page 21 and 22: Junk Begær Den værste af dem hed
Page 23 and 24: Scientology En aften havde vi en ve
Page 25 and 26: ”Systemet” De ungkommunistiske
Page 27 and 28: Historierne Alternativ tro Fjernsyn
Page 29 and 30: Efter 20 år befrielsesaktioner, hv
Page 31 and 32: Når ”vi” afløser ”jeg” Fo
Page 33: Folkelig idræt på Vesterbro Vansk
Page 37 and 38: I den store by I den store by er ma
Page 39 and 40: Medier og informationsmængder Valg
Page 41 and 42: Kirken i uoverskueligheden Det, at
Page 43 and 44: Marginalisering og offerstrategi (H
Page 45 and 46: jeg spurgte, hvordan det var gået
Page 47 and 48: Sproget Regionalpatriotismes folkel
Page 49 and 50: Avis og medier Folkelighed kan opfa
Page 51 and 52: Fremtiden borgere og politikere øg
Page 53 and 54: Et land af foreninger Etniske minor
Page 55 and 56: Socialt samvær - mødesteder Relig
Page 57 and 58: Sportsforeninger Foreninger der giv
Page 59 and 60: Alle etniske minoriteters organisat
Page 61 and 62: plantning og landet bliver lagt ød
Page 63 and 64: Aktive ældre De ”stærke” æld
Page 65 and 66: ældrelivets overhalingsbane med st
Page 67 and 68: søgelse blev gennemført i 1999 og
Page 69 and 70: Nærhed til død At dø alene så b
Page 72 and 73: ACTA SYNODI DIONYSIANAE Aktstykker
Page 74 and 75: med spyt og dynd på hans øjne; si
Page 76 and 77: Folkekirken set fra kirkebænken Fo
Page 78 and 79: Vi må nøgternt - analytisk - om e
Page 80 and 81: esøger jeg kirker over det ganske
Page 82 and 83: på at styrke den kristne identitet
Page 84 and 85:
Måske kunne man også benytte sig
Page 86 and 87:
Årsberetning 2001 ved biskop Erik
Page 88 and 89:
kirken både har rum og ritual for
Page 90 and 91:
i Ålborg, Søren Lodberg Hvas har
Page 92 and 93:
Det samme gælder den årlige nytå
Page 94 and 95:
Stiftsudvalget om nye religiøse st
Page 96 and 97:
i brug engang i løbet af 2003, hvo
Page 98 and 99:
Referat af forårsprovstemødet den
Page 100 and 101:
elle side, hvis der blev søgt på
Page 102 and 103:
Referat af landemodeforhandlingerne
Page 104 and 105:
Jesper Stange, der deltog i drøfte
Page 106 and 107:
Ved landemodegudstjenesten prædike
Page 108 and 109:
Mens der i de sidste år har været
Page 110 and 111:
En u-døbt voksen ønsker at være
Page 112 and 113:
Gennem det sidste årti har vi i st
Page 114 and 115:
Jævnsides med at stiftsudvalgets m
Page 116 and 117:
Derudover har udvalget naturligvis
Page 118 and 119:
øjelig til at hente sin faglige vi
Page 120 and 121:
Men det kan ikke gøres uden menigh
Page 122 and 123:
kunne tage en rundtur inde i Vor Fr
Page 124 and 125:
Præster: Tilgang - afgang 1/10 200
Page 126 and 127:
Kirkejubilæer 19/11 2000 Fredens k
Page 128 and 129:
Holmens provsti: Formand, provst Cl
Page 130 and 131:
Nørrebro provsti: Cai Svendsen, Hv
Page 132 and 133:
Københavns Stiftsfonds bestyrelse:
Page 134 and 135:
Folkekirkens Internetudvalg medlemm
Page 136 and 137:
Balance 1999 tkr Aktiver Danske Ban
Page 138 and 139:
137
show all

Hele stiftsårbogen i pdf-format - Til Københavns Stift - Folkekirken

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?