Hele stiftsårbogen i pdf-format - Til Københavns Stift - Folkekirken

på at styrke den kristne identitet i Danmark? Er der ikke brug for
nogle flere blomster i den danske muld?
Nogle vil sige, at det går op og ned, og sådan har det altid været.
Jeg mener ikke, at man kan sammenligne situationen før og nu. Mere
end halvdelen af befolkningen har ikke haft obligatorisk kristendomsundervisning.
Jeg tror, at det manglende kendskab til sin kristne
identitet er en af grundene til, at mange kan føle sig truet udefra.
Jeg mener, at hovedopgaven nu er at styrke den kristne identitet i
vort land. Derfor må vi se på den måde, vi anvender vore kræfter,
måden vi laver kirke – måden hvorpå vi anvender mennesker og ressourcer.
Man kunne kalde det en professionalisering af folkekirken.
Men desværre er det begreb lidt belastet. Når man taler om professionalisering
i folkekirken, er der straks nogle, som kommer til at
tænke på dét, der kaldes “koncernkirke” – om fjerne bureaukrater,
der styrer. Det er ikke min pointe. Tværtimod.
Folkekirken er måske netop i for høj grad blevet et af velfærdsstatens
mange tilbud. Det betyder, at medlemmerne føler sig som kritiske
forbrugere med krav på service. I den grad, at der visse steder
også er opstået kritiserede ventelister på bryllupper og dåb.
De kritiske forbrugere giver sig også engang imellem udslag i, at
de besøgende i kirken undrer sig over, at snakken om Gud fylder så
meget – og ceremonierne så lidt. Hér er der en vis forståelseskløft.
Og den kræver en betydelig indsats at overvinde. Hér må vi sætte
ind helt konsekvent – også fra folkeskolen og fremefter.
Min pointe med at tale om professionalisering er ikke, at vi skal
have flere ansatte i folkekirken. Vi har allerede ganske mange kirkesangere,
kordegne, sognemedhjælpere osv. I den forstand er folkekirken
måske endda gået hen og blevet så professionel, at man
mangler plads til menighedens engagement.
Den første kirke, min kone og jeg sammen kom i, var et kirkerum,
en skole, som blev brugt som kirke om søndagen. Udsmykningen
var beskeden. Den skulle kunne være i en kasse. Vi læste indgangsbønnen
på skift. Derfor kan det godt give lidt af et gib i mig, når jeg
engang imellem ser kirkefunktionærer i kjole og hvidt!
Professionalisering drejer sig om, hvordan man tilrettelægger den
fælles indsats bedst muligt. Hvordan man bruger de tilgængelige
ressourcer konsekvent med henblik på at opnå det bedste resultat –
ikke mindst når det gælder de mennesker, der arbejder for folkekirken.
Personaleledelse handler om, hvordan man styrer og påvirker
andre mennesker. Og mennesker er ikke størrelser, som man styrer
rundt med for sjov. Derfor er personaleledelse en profession og ikke
noget, man gennemfører med venstre hånd. Personaleledelse egner
sig ikke til beslutninger i bestyrelser – eller i råd for den sags skyld.
I moderne organisationer – både virksomheder og offentlige
81