Hele stiftsårbogen i pdf-format - Til Københavns Stift - Folkekirken

forhold til tidligere tiders ældre. Men spejlbilledet af dette er, at de
samtidigt vil være både villige til og i stand til selv at finde løsninger.
For eksempel har mange kommunalpolitikere revet sig i håret
over, at nu ville der komme disse horder af kræsne ældre, og hvordan
skulle man skaffe boliger til dem? Men hvad sker der reelt? Det
viser sig jo, at rigtigt mange ældre selv tager initiativ til at stifte
bofællesskaber. Dette er blot ét eksempel på, at styrken og ”kræsenheden”
altså også kan føre til, at man selv tager et initiativ og selv
finder egne løsninger.
Der er endnu et overset aspekt ved det aktive
liv i den livsfase, som nogle kalder den tredje
alder. Vi ved fra forskerne, at dét at holde sig
aktiv som ældre - at dyrke motion, dét at bruge
hjernen ved at læse på åbent universitet eller
udforske internettet, dét at skabe sig et nyt netværk
af venner og bekendte – det er alt sammen noget, der bidrager
til et bedre fysisk og psykisk helbred. Derved forebygges og undgås
altså, at den ældre går i stå og lader aldringens ”rust-proces” foregå
uhindret. Og i øvrigt er det også samfundsøkonomisk gavnligt, at
flere ældre holder sig raske og ikke har behov for hjemmehjælp, hospitalsbehandling,
etc.
Vi kan se af Ældre Sagens fremtidsstudie, at allerede de nuværende
ældre er meget aktive. At ældre kun skulle være interesserede i
bingo og banko, det er en fordom, der hurtigt kan tilbagevises.
Det er helt andre ting, der topper listen. Således dyrker næsten halvdelen
af de 70-74 årige idræt eller motion. Tiden bruges også på
møder og foredrag, på kulturliv og på foreningsarbejde, for eksempel
som frivillig i Ældre Sagen eller andre ældreforeninger. Der
udfoldes altså en rig palet af aktiviteter blandt efterlønsmodtagere
og pensionister.
Så kan man naturligvis spørge sig selv om, hvilke holdninger og
hvilke værdier der præger de nuværende og kommende ældre. Her
vil det måske også komme som en overraskelse, at fremtidsstudiet
peger på en meget klar udvikling fra slutningen af 1980’erne til i dag.
For det første, at der er sket et skift i retning af, at den enkelte har et
ansvar for følge med og for at påvirke sit eget liv – hvilket altså ikke
bekræfter, at ældre i højere grad skulle mene, at det er op til andre
eller til ”samfundet” at sikre én et godt liv. For det andet, at familien
og forholdet til ens nærmeste har fået større betydning, end det
havde for ti år siden. Begge disse observationer strider jo eklatant
imod det billede, som medierne optegner.
Nu handler denne artikel om ”de stærke ældre”. Men der ligger en
fare i at dele op i forskellige båse: Enten er man stærk – og kører i
63
Falsk opdeling