Hele stiftsårbogen i pdf-format - Til Københavns Stift - Folkekirken

ikke mindst uden for København! Men forsøget er
dømt til at mislykkes al den stund virkeligheden
langsomt men sikkert afmonterer tidligere tiders
sammenvævning af folk og kirke. Den nye folkeskolelov
fra 1975, hvor folkeskole og folkekirke blev
adskilt i deres hidtidige samvirke og den efterfølgende
indoktrineringsdebat, var i den sammenhæng
et tydeligt forvarsel om kirkens forandrede position. Det samme
er den nuværende stat-kirke debat, hvor folkekirkens særstatus
er blevet anfægtet fra både politisk og religiøst hold. Man vil ikke
nøjes med religionsfrihed men kræver også fuld religionslighed og
anfægter netop i den sammenhæng folkekirkens statstilskud, personregistrering
og begravelsesmyndighed. Altså alt det, som fortsat
indebærer tæt samvirke mellem stat og kirke og dermed mellem folk
og kirke.
Man kan i stedet for krampagtigt at forsøge en fastholdelse af gamle
positioner med fordel vælge at se virkeligheden i øjnene, og på
den baggrund se folkekirkens forandrede muligheder og opgaver i
forhold til de forskellige folkelige fællesskaber, som er under hastig
dannelse i disse år. Netop tidens tab af et entydigt folkeligt fællesskab
og fælles værdier er en vældig udfordring til netop en folkekirke,
der er forpligtet på hele folket med evangeliets forkyndelse,
og som ønsker at forpligte mennesker på hinanden. En folkekirke er
således forpligtet på både medlemmer og ikke medlemmer. Vi skylder,
som det er sagt, som kristne ikke blot at præsentere men også at
repræsentere den kristne tro såvel over for alle andre troende som
ikke troende. Missionsbefalingen indebærer, at kirken vil have alle
folk i mere end én forstand i tale. Samtidig udgør den kristne kirke
et trosfællesskab, der går på tværs af alle konkrete folkelige fællesskaber.
Som evangelisk-luthersk folkekirke igennem mere end 150 år har
vi den dag i dag en række mødesteder mellem folk og kirke, som stadig
giver os særlige muligheder og et særligt ansvar for at få forkyndt
og formidlet kristendom og skabe fællesskaber, der er åbne for
folk, der har behov for at dele livet og dets tilskikkelser med andre
kristne. Folkekirken kan med fordel indbyde andre folkelige grupperinger
til samtale og samarbejde om at gøre byen eller bydelen
eller sognet mere beboelig, så man modvirker den alles kamp mod
alle, som udspringer af værdinihilisme og ekstrem selvtilstrækkelighed.
Kirkens forkyndelse og fællesskab er af afgørende betydning
for, hvordan livet forstås og former sig for mennesker. Opgaven er i
den sammenhæng først og fremmest at stille sig til rådighed som
kirke ved at vi besinder os på vores egen tradition og opgave, og derved
bliver troværdige samtale– og samarbejdspartnere. Skole-kirke
14