Hele stiftsårbogen i pdf-format - Til Københavns Stift - Folkekirken

uddannelser blevet demokratiseret. Præcis denne nye ungdomsperiode
fangede kirkens folk ind med et omfattende børne- og ungdomsarbejde,
hvor hensigten nok var at omvende de unge, men lige
så meget – helt i overensstemmelse med tidens tankegang – at gøre
de unge mennesker til duelige borgere og familiemedlemmer i et
moderne, industrialiseret samfund.
Begge disse tiltag har haft uvurderlig betydning for kontakten
mellem kirken og folkeligheden i København. Men disse ’store’ dage
er rindet ud.
Den hensigt, vi dermed også har haft med denne Årbog, er således
at tage bestik af den kulturelle og sociale situation i byen. Hvor kunne
man forestille sig, at kirken på en original og nødvendig måde
omsatte sin åndelige og menneskelige ressource inde i tiden til gavn
for sine omgivelser?
Vi skal forkynde det guddommelige ind i det menneskelige og
evigheden ind i tiden, men selve øvelsen kræver altså også, at man
fra kirkens side véd, hvordan det menneskeliges tilstand er, og hvordan
tiden former på menneskers liv.
For det kunne jo godt være, at der var ’huller i systemet’, hvor vi som
institution – helt i overensstemmelse med vores historiske erfaring –
kunne gøre ekstrem god nytte. For hvis den moderne offentlighed fornægter
døden og dens realitet, så gør vi det dog ikke. Hvis de ældre
skulle mangle lidt åndelig føde, så har vi den; samt brug for lidt håndkraft.
Hvis den traditionelle arbejderkultur skal have et sted at være,
så har vi dog historisk erfaring nok til at anerkende denne kulturs
betydning. Hvis de etniske minoriteter vil finde et sted i den danske
offentlighed, hvor de – af alle grunde - ikke må ugleses, så er det da i
kirken, uanset hvilken bekendelse de måtte aflægge. Hvis foreningsog
sportskulturen mangler gode rammer, er vi så ikke dem, der hjælper
til? Hvis de unge føler sig på kant med samfundet, så er vi i hvert
fald ikke samfundets forlængede arm. Hvis singlekulturen skulle
finde på at opsøge verdens mest diskrete fællesskab, så findes det i
kirken, for her sidder vi alle sammen med ryggen til hinanden i en
ægte overbevisning om, at dette her gælder os alle – uanset alder,
oprindelse, status og situation. Og hvis bornholmerne har fundet ud
af, at de godt kan samle sig om at være én kommune og ét amt, så ligger
det vel også inden for rækkevidde, at de vil have deres eget stift.
Det har alle andre yderområder i det danske rige hidtil gjort med held.
Udover disse afstikkere i tid og rum til så mange dele som muligt af
det område, denne Årbog dækker, så indeholder publikationen også
en række nyttige og praksisbetonede oplysninger om dels det fælles
8