Hele stiftsårbogen i pdf-format - Til Københavns Stift - Folkekirken

Et andet punkt, som ofte står på foreningernes dagsorden, er voksenundervisning
af de ældre indvandrere, men de har været dårlige
til at opfylde dette behov, fordi undervisningslokaler og kvalificerede
undervisere manglede.
Et tredie område, som de etniske foreninger har forsømt, er inddragelse
og støtte fra kvinderne. Selv om få etniske kvinder har markeret
sig i foreningslivet, var det altid for en kortere periode og indtil
de stiftede familie.
Alle disse foreningers arbejde kom ikke fra den ene dag til den
anden. Udviklingen er gået langsomt, men vedvarende. Hvem der
startede det hele, og hvordan organiseringen er foregået, skal man
finde i historien.
Etniske minoritetsorganisationer tog et meget velkomment skridt
i deres organisering, da fem paraplyorganisationer sluttede sig sammen
og dannede Etniske Minoriteters Landsorgansiation ELO i
januar 2000. Det var en direkte respons på integrationsloven, som
har sat etniske organsationer uden for indflydelse i de officielle cirkler.
Daværende indenrigsminister Thorkild Simonsen, som var arkitekt
bag loven, erkendte, at etniske organisationer spiller en stor rolle
i integration af minoriteterne. Han hilste initiativet velkommen
med disse ord:
“Jeg tror, at foreningernes samarbejde i ELO vil være med til at
fremme de etniske minoriteters muligheder på arbejdsmarkedet. Det
er godt for integrationen. Et arbejde er jo en væsentlig nøgle til integration,
og flere fra de etniske minoriteter på arbejdsmarkedet vil
være positivt både for dem selv og for en realistisk tone i hele udlændingedebatten.”
En måde, hvorpå man kan tolke en indvandrergruppes
interesse for at blive en del af det nye
samfund, er ved at se på, om de engagerer sig i
det politiske liv og aktivt går ind i at præge den
politiske udvikling. Når vi ser på udviklingen i
de forskellige indvandrergrupper, kan vi konstatere,
at de har været meget aktive. Grupperne har ikke isoleret sig
og siddet og surmulet i en krog. Allerede inden det danske folketing
vedtog, at udenlanske statsborgere fik ret til at deltage i valg til kommunalbestyrelse
og amtsråd, var en del blevet medlem af danske
politiske partier. Det har i første omgang været Socialdemokratiet,
Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre, som har tiltrukket de
etniske minoriteter. Men samtidig skal det understreges, at de danske
politiske partier - både de borgerlige og de mere venstreorienterede
- næsten aldrig har iværksat målrettede kampagner for at tiltrække
etniske minoriteter i deres rækker.
57
Den danske politik
tiltrækker