Hele stiftsårbogen i pdf-format - Til Københavns Stift - Folkekirken

søgelse blev gennemført i 1999 og udkom i en videnskabelig rapport
i 2000. De overordnede resultater af undersøgelsen sammen med
udviklingen siden den første undersøgelse i 1991 har Sundhedsforvaltningen
i Københavns Kommune publiceret i en formidlingsvenlig
pjece fra marts 2001.
Den såkaldte sundhedsprofil er en spørgeskemaundersøgelse
blandt mere end 15.000 københavnere over 67 år. Godt og vel 8000
valgte at deltage i undersøgelsen.
Siden 1991 er der ikke sket nogen ændring med
hensyn til hvordan københavnere over 67 år som
helhed bedømmer deres helbred. Knapt halvdelen
mener, at de har et virkeligt godt eller et godt helbred.
Det gode helbred er imidlertid ikke ligeligt
fordelt på hele ældregruppen. De ældste og
kvinderne har det dårligst, og det hænger bl.a.
sammen med, at de har mange kroniske sygdomme. Flere end 60%
af københavnske kvinder over 85 år lider af én eller flere langvarige
sygdomme.
Med alderen falder evnen til at kunne klare dagligdagens gøremål,
såsom at komme udendørs og gå en tur, gå på trapper, kunne vaske
sig og klæde sig på. Ca. 45% af ældre københavnske kvinder og ca.
35% af ældre københavnske mænd klarer alle dagligdags gøremål
uden besvær. Årsagen til alderdommens funktionssvækkelse er først
og fremmest sygdom. De sociale omstændigheder og den indsats i
form af lægebehandling, genoptræning og pleje, som det offentlige
yder, er imidlertid også afgørende for, hvordan livet kommer til
at forme sig for den svækkede ældre. Når sundhedsprofilens
tal viser, at markant færre ældre med en kort skolegang klarer
dagligdagen uden besvær, så skyldes det den velkendte sociale ulighed
i sygelighed og dødelighed. Men det hænger også sammen med,
at mange ældre i København bor i etageejendomme uden elevator,
og at der ikke er ressourcer (personale, hjælpemidler og boligændringer)
til at hjælpe den svækkede gamle ned på gaden fra
fjerde sal.
Mere end hver fjerde københavner over 67 år deltager i foreningsliv,
møder eller lignende mindst en gang om måneden. Lidt flere
kvinder (13%) end mænd (7%) er aktive i kirke og menighedsarbejde.
Enker/enkemænd er mere aktive i foreningsliv end ældre i parforhold
eller ægteskab. Uanset alderen hænger deltagelsen sammen
med helbredet. Er man svækket, har man ikke lyst til at deltage eller
man har ikke mulighed for at deltage.
Siden 1991 er der sket en positiv udvikling i forhold til hvor ofte,
ældre københavnere føler sig uønsket alene. I 1991 var 13% ofte uønsket
alene, i 1999 er det 9% af de ældre. Ikke overraskende er det
66