Hele stiftsårbogen i pdf-format - Til Københavns Stift - Folkekirken

Fremtiden
borgere og politikere øges. I den gamle struktur var der over 100 folkevalgte,
nu skæres antallet ned til en fjerdedel i det fremtidige
Bornholms Regionsråd. Der vil ske en professionalisering af det politiske
liv, hvilket falder sammen med, at de politiske vælgerforeningers
medlemstal daler støt. Groft sagt vil færre således komme til at
bestemme mere.
Ingen har endnu vovet at stille forslag om én ø – én kirke.
Sognestrukturen er uforandret, og folkekirken eksisterer side om
side med frimenigheder og sekter. De fire rundkirker (Østerlarsker,
Nyker, Olsker og Nylarsker) påkalder sig særlig interesse, også som
turistattraktioner. Alle kirkelige handlinger foretages på dansk.
Hver dag bliver der, rundt regnet, en bornholmer mindre. Befolkningstallet
er nede på 43.000, og samtidig ændrer profilen sig, så der
bliver færre erhvervsaktive og flere pensionister. Antallet af børnefødsler
er for nedadgående, for de unge flytter. Størstedelen af gymnasieeleverne
emigrerer til Danmark, så snart de har fået den hvide
hue, og kun de færreste vender tilbage for at stifte familie – der
mangler jobs. Nok gør bedre trafikforbindelser Bornholm mere tilgængelig,
men det er dyrt og byrdefuldt at pendle frem og tilbage
for at bjerge føden, og forventningerne til elektroniske hjemmearbejdspladser
er overdrevne. Der er således al mulig grund til fremtidsbekymring
og undren over, at staten Danmark konsekvent afslår
at give Bornholm fordele såsom skattelettelser, der ville kunne vende
strømmen positivt. I stedet nedlægger staten konsekvent arbejdspladser
på Bornholm. Alle kan se, at de spredte tilskud, der gennem
årene er givet, ikke virker. Arbejdsløsheden er højere og gennemsnitsindkomsten
lavere end i Danmark, men i modsætning til en
række andre EU-lande har Danmark konsekvent modsat sig, at
Bornholm får særstatus, skønt det er den eneste vej til ligestilling.
Den regionale folkelighed kan derfor tænkes at udvikle sig oppositionelt
i de kommende år, så modsætningsforholdet mellem den danske
regering og dens embedsmænd på den ene side og bornholmerne
på den anden skærpes. Det bliver stadig vanskeligere at forklare,
hvilke fordele Bornholm har af at være medlem af Danmark, og det
kan blive nødvendigt at søge overnational bistand til at gennemføre
vidtgående reformer, der desavourerer det danske overherredømme.
For nok er Bornholm et naturparadis, og nok har den bornholmske
kultur i et vist mål overlevet den kulturimperialistiske etniske
udrensning, som er essensen af den danske stats diktater, men der
kommer et punkt, hvor tålmodigheden brister, og hvor nye politiske
kræfter træder til med tilbud om så gennemgribende forandringer,
at Bornholms fortsatte forbliven i rigsfællesskabet skal defineres
på ny og fastsættes ved en kommende grundlovsændring.
50