Hele stiftsårbogen i pdf-format - Til Københavns Stift - Folkekirken

De studerende og livet i den globale storby
af Lise Lotz, cand. theol., akademisk medarbejder/sekretær for studenterpræsten
på de natur- og sundhedsvidenskabelige uddannelser i København
Det er efterhånden længe siden, at vi begyndte at tale om kloden
som ”den globale landsby”. Nye kommunikationsteknologier har
gjort det lige så let – eller endda endnu lettere – at komme i kontakt
med onkel Bill i Amerika ved hjælp af telefonen, faxen og senere
e-mail end at mødes med naboen over hækken eller ved gadekæret.
Billige og hurtige rejseformer har gjort det nemmere at komme fra
København til Alexandria end til Løgumkloster, og man kan med
god ret tale om, at verden er blevet mindre.
De unge - og ikke mindst de studerende - er storforbrugere af de
nye teknologier, og de rejser som det naturligste af verden med rygsækken
på ryggen i de fjerneste egne af verdenskortet. De er de tydeligste
repræsentanter for nye tendenser, selv om alder og uddannelse
naturligvis ikke er entydige faktorer i den forbindelse.
De unge er naturligt nysgerrige og åbne for de muligheder, som de
har fået præsenteret med modermælken, reklamerne, vennerne,
medierne, uddannelsen. Danske unge er så tilpas privilegerede økonomisk
og materielt, at de også kan realisere mulighederne. Det er
bare et spørgsmål om at vælge; alle muligheder ligger åbne i den globale
landsby.
Men spørgsmålet er så, om hvor langt billedet af den globale
landsby holder. Måske har verden snarere udviklet sig til en global
storby med de særlige kendetegn, som hører den til.
I landsbyen, den virkelige eller den metaforiske
globale landsby, hører man hjemme, fordi man er
født der og ens familie bor der og har boet der i
generationer. I landsbyen kender man hinanden
indgående på godt og ondt, og det har alvorlige
konsekvenser, hvis man bevæger sig uden for
fællesskabets rammer. På gaden træffer man Egon, som er opereret
for brok, og som stadig bor hjemme hos sin mor - Bente, som tit
får en tår over tørsten, men som holder sit hjem skinnende rent
eller Nikolaisen, der er enkemand, men som har et godt øje til
skolens tykke matematiklærerinde. Man kender de sociale cirkler,
som er afgørende for, hvem man omgås og hvem man ikke omgås.
Man kender hinandens historier; man ved, hvad der gemmer sig
bag facaderne. Det giver mulighed for at drage omsorg for hinanden,
men også for at udstøde dem, som ikke følger den accepterede
norm.
35
I landsbyen