Som man kan se i Nyhavn, lider folkeligheden under pladsmangel, mens kæmpeområder på Østerbro, Nørrebro og Vesterbro ligger øde og mennesketomme hen. Her er det forfaldne, efterladte byggeri, de øde områder efter en håndværkstilpasset småindustri, som nu går tabt. Det er alle disse triste ledige områder, som gennem kvalitetsbyggeri og beboervenlige nyskabelser skulle være løftet op til det, vi opfatter som en hel by. Et klassisk, måske for længst glemt ideal. 61
Aktive ældre De ”stærke” ældre af udviklingschef Michael Teit Nielsen, Ældre Sagen Alderdommen er ikke, hvad den har været. Samfundsudviklingen går rygende stærkt, også hvad angår alderdommen. For blot 100 år siden – hvilket jo blot er som et sekund i klodens historie – døde mange, før de rundede et halvt hundrede år. Tænk at dø som 40-årig ”af alderdom”! I dag er det ikke ualmindeligt med et livsforløb på op mod et sekel, hvor man de første 30 år er under uddannelse, dernæst arbejder 30 år på arbejdsmarkedet, og til slut har 30 år som efterlønner og pensionist, ofte med mange gode år og mange oplevelser. Med andre ord har en bedre sundhedstilstand, flere behandlingsmuligheder og en større økonomisk velstand gjort det muligt for mange at udfolde en spændende tilværelse i adskillige år, efter man er fyldt 60 – på fast indkomst og fri tid, som én har formuleret det. Man kan undre sig over dels den bekymring og dels den forargelse, som dette nogle gange afstedkommer. ”Ældrebyrden” – det er den rædselsfulde floskel, som man har benyttet i debatten. Åbenbart uden at tænke over, hvilket menneskesyn der må ligge bag at betragte en hel befolkningsgruppe som en byrde for resten af samfundet. Skal vi så også til at tale om ”børnebyrde”? Det er jo absurd. Det ligger også lidt i luften, at det er noget skidt, at der bliver så mange gamle. Men så kan man omvendt spørge, om vi skal begræde, at flere kan leve i flere år? Skulle vi tilstræbe, at flere havde den ”anstændighed” at dø noget tidligere? Absurditeten ligger lige om hjørnet. Har det ikke altid været en menneskelig ambition og drøm, at mennesker skulle leve længe, og leve sundt? Der har været megen tale om den trussel, de kommende ældre angiveligt skulle udgøre – disse stærke, rige og krævende ældre. Igen er der en tendens til at vende tingene på hovedet. De kommende ældre vil i vid udstrækning have en stærk økonomi, det er sandt. Det skyldes blandt andet, at de har sparet op til egen alderdom, sådan som politikerne har bedt dem om. Det har den konsekvens, at et stort antal af de kommende ældre – hvis vi nu skal diskutere ”ydere kontra nydere” – vil være netto-bidragsydere til de offentlige kasser, blandt andet fordi de som følge af egne pensionsordninger kun vil modtage folkepensionens grundbeløb, samtidigt med at de beskattes af deres pensionsordninger. En stor del af de kommende ældre vil være mere ungdommelige, have mere uddannelse og vil også stille større og anderledes krav i 62
- Page 1 and 2:
Fællesskab... Det er spørgsmålet
- Page 3 and 4:
Årbog 2001 Udgivet af Københavns
- Page 5 and 6:
Acta Synodi Dionysianae Prædiken v
- Page 8 and 9:
Forord Fællesskaber……..findes
- Page 10:
arbejde, der udføres i stiftsregi,
- Page 13 and 14: Det forandrede fællesskab krigstid
- Page 15 and 16: ikke mindst uden for København! Me
- Page 17 and 18: Diakoni og mission sterne er særde
- Page 19 and 20: vogn, og fra da af var de tabt for
- Page 21 and 22: Junk Begær Den værste af dem hed
- Page 23 and 24: Scientology En aften havde vi en ve
- Page 25 and 26: ”Systemet” De ungkommunistiske
- Page 27 and 28: Historierne Alternativ tro Fjernsyn
- Page 29 and 30: Efter 20 år befrielsesaktioner, hv
- Page 31 and 32: Når ”vi” afløser ”jeg” Fo
- Page 33 and 34: Folkelig idræt på Vesterbro Vansk
- Page 35 and 36: Nu er der ikke noget galt i at vær
- Page 37 and 38: I den store by I den store by er ma
- Page 39 and 40: Medier og informationsmængder Valg
- Page 41 and 42: Kirken i uoverskueligheden Det, at
- Page 43 and 44: Marginalisering og offerstrategi (H
- Page 45 and 46: jeg spurgte, hvordan det var gået
- Page 47 and 48: Sproget Regionalpatriotismes folkel
- Page 49 and 50: Avis og medier Folkelighed kan opfa
- Page 51 and 52: Fremtiden borgere og politikere øg
- Page 53 and 54: Et land af foreninger Etniske minor
- Page 55 and 56: Socialt samvær - mødesteder Relig
- Page 57 and 58: Sportsforeninger Foreninger der giv
- Page 59 and 60: Alle etniske minoriteters organisat
- Page 61: plantning og landet bliver lagt ød
- Page 65 and 66: ældrelivets overhalingsbane med st
- Page 67 and 68: søgelse blev gennemført i 1999 og
- Page 69 and 70: Nærhed til død At dø alene så b
- Page 72 and 73: ACTA SYNODI DIONYSIANAE Aktstykker
- Page 74 and 75: med spyt og dynd på hans øjne; si
- Page 76 and 77: Folkekirken set fra kirkebænken Fo
- Page 78 and 79: Vi må nøgternt - analytisk - om e
- Page 80 and 81: esøger jeg kirker over det ganske
- Page 82 and 83: på at styrke den kristne identitet
- Page 84 and 85: Måske kunne man også benytte sig
- Page 86 and 87: Årsberetning 2001 ved biskop Erik
- Page 88 and 89: kirken både har rum og ritual for
- Page 90 and 91: i Ålborg, Søren Lodberg Hvas har
- Page 92 and 93: Det samme gælder den årlige nytå
- Page 94 and 95: Stiftsudvalget om nye religiøse st
- Page 96 and 97: i brug engang i løbet af 2003, hvo
- Page 98 and 99: Referat af forårsprovstemødet den
- Page 100 and 101: elle side, hvis der blev søgt på
- Page 102 and 103: Referat af landemodeforhandlingerne
- Page 104 and 105: Jesper Stange, der deltog i drøfte
- Page 106 and 107: Ved landemodegudstjenesten prædike
- Page 108 and 109: Mens der i de sidste år har været
- Page 110 and 111: En u-døbt voksen ønsker at være
- Page 112 and 113:
Gennem det sidste årti har vi i st
- Page 114 and 115:
Jævnsides med at stiftsudvalgets m
- Page 116 and 117:
Derudover har udvalget naturligvis
- Page 118 and 119:
øjelig til at hente sin faglige vi
- Page 120 and 121:
Men det kan ikke gøres uden menigh
- Page 122 and 123:
kunne tage en rundtur inde i Vor Fr
- Page 124 and 125:
Præster: Tilgang - afgang 1/10 200
- Page 126 and 127:
Kirkejubilæer 19/11 2000 Fredens k
- Page 128 and 129:
Holmens provsti: Formand, provst Cl
- Page 130 and 131:
Nørrebro provsti: Cai Svendsen, Hv
- Page 132 and 133:
Københavns Stiftsfonds bestyrelse:
- Page 134 and 135:
Folkekirkens Internetudvalg medlemm
- Page 136 and 137:
Balance 1999 tkr Aktiver Danske Ban
- Page 138 and 139:
137