Hele stiftsårbogen i pdf-format - Til Københavns Stift - Folkekirken

Recommendations

Info

Etniske mindretals forskelligartede fællesskaber af Bashy Quraishy, næstformand i POEM (Paraply Organisation for Etniske Minoriteter), medlem af Nævnet for Etnisk Ligestilling Ethvert land er kendt for sine monumenter, nationale symboler, historiske udvikling og sidst, men ikke mindst indbyggernes imødekommenhed over for fremmede, der kommer på besøg eller ønsker at bosætte sig blandt dette lands befolkning. København er verdenskendt for Tivoli, den lille havfrue og sine smilende cyklister. Det er ikke for ingenting, at byen kaldes for “wonderful Copenhagen” i udlandet. København har åbnet sine arme for mange befolkningsgrupper gennem historien, både fra udlandet og fra provinsen i Danmark. Nogle kom til hovedstaden for at uddanne sig og arbejde, mens andre flyttede hertil, fordi de var begejstrede for byens kosmopolitiske liv. Indtil for nylig var denne blanding af folk hovedsagelig fra europæiske egne, dvs. kulturelt og geografisk var relationerne meget tætte. En englænder fra Manchester adskilte sig ikke betydeligt fra en fynbo, når de færdedes på Vesterbro. Men det europæiske ansigt fik en ny makeup fra 1962 og op til i dag. Militærnægtere fra Vietnamkrigen, jazzmusikere fra New Orleans, gæstearbejdere fra Pakistan og Tyrkiet og senere flygtninge fra Chile, Iran, Sri Lanka og mange andre verdensdele havnede i Danmark. Hovedparten af disse “eksotiske” mennesker bosatte sig i København. København er i dag en kosmopolitisk storby. Man hører forskellige sprog og ser folk i nationaltøj på gaderne. Man ser kvinder med tørklæder, etniske unge med designerjeans og med omvendt baseballkasket og danskere i europæisk tøj gå forbi hinanden. Et blomstrende erhvervsliv med grønthandlere, madvareforetninger, kiosker, grillbarer, musikcentre, restauranter, tøjbutikker, frisører og meget mere har gjort Danmarks hovedstad attraktiv for handel, indkøb og turistbesøg. I skolerne hører man blandt navneopråbene navne som Jens, Helle, Peter, Mustaffa, Saima, Mohammad, Brian, Hanne og Ali. København har vænnet sig til disse nye navne, tøj og anderledes udseende folk. København har altid været speciel, både i omgang med hinanden og over for personer udefra. Nu har København fået et reelt multi-etnisk, multi-kulturelt og multi-religiøst ansigt. 51
Et land af foreninger Etniske minoriteter, som i daglig tale omtales som indvandrere og flygtninge, består af vidt forskellige etniske, nationale, kulturelle og religiøse observanser. På det socio-økonomiske plan er der stor forskel blandt disse grupper, som ifølge Danmarks Statistik udgør ca. 160 nationaliteter. Nogle kom til Danmark for mange år siden som immigranter i deres søgen efter et bedre liv. Andre kom hertil gennem familiesammenføring. En betydelig del kom som flygtninge, der ønskede beskyttelse i det humane Danmark. Forskellene i uddannelse, social baggrund og politisk ståsted har altid været store. Mange er kommet fra landsbysamfund, og derfor tog det tid for dem at lære det danske samfund at kende og fungere i. Mens de, som kom fra storbyer som Istanbul, Casablanca og Karachi, har haft kendskab til moderne samfunds mekanismer. Denne indbyggede forskel spiller en stor rolle for etniske minoriteters udvikling og selvorganisering i Danmark. I henhold til det danske indenrigsministeriums årlige rapport (sept. 2001) opholdt der sig pr. 1.1.2001 449.165 personer med udenlandsk baggrund (flygtninge, indvandrere og efterkommere) i Danmark. Ud af disse, var 258.629 udenlandske statsborgere mens 190.536 har fået dansk statsborgerskab. Disse tal rummer folk fra udviklingslandene samt Norden, EU og Nordamerika. Tyrkiet og det tidligere Jugoslavien er officielt betegnet som ikke-europæiske lande, således får disse to anseelige befolkningsgrupper procentdelen af flygtninge/indvandrere til at virke betydeligt større i den officielle statistik. Det er dog vigtigt at huske på, at omkring 32% af udlændingene i Danmark kommer fra Skandinavien, Europa og OECD-landene, hvis beregningen er opgjort nøjagtigt. Udlændinge, som bor i Danmark, tilhører forskellige trosretninger. Den største gruppe efter kristendommen hører til islam. Udover muslimer med forskellig observans kan man nævne buddhister, hinduer, sikher og sekulære udlændinge. En kendt engelsk politiker har engang sagt “Europe invited labourers but human beings came.” Det er en sand beskrivelse af den opfattelse, som man også hører og oplever i vort eget Danmark. Folk, som kom til landet som fremmedarbejdere/gæstearbejdere, havde kun én funktion: manuelt arbejde. Deres menneskelige behov for at stifte familie, nyde underholdning, omgås vennekreds og deltage i et fællesskab med ligesindede bliver der ikke taget hensyn til. Holdningen i samfundet var og er, at etniske minoriteter selv skal gætte sig frem til, hvordan deres sociale behov kan opfyldes, hvem de skal kontakte, og hvor de kan hente viden. 52
Page 1 and 2: Fællesskab... Det er spørgsmålet
Page 3 and 4: Årbog 2001 Udgivet af Københavns
Page 5 and 6: Acta Synodi Dionysianae Prædiken v
Page 8 and 9: Forord Fællesskaber……..findes
Page 10: arbejde, der udføres i stiftsregi,
Page 13 and 14: Det forandrede fællesskab krigstid
Page 15 and 16: ikke mindst uden for København! Me
Page 17 and 18: Diakoni og mission sterne er særde
Page 19 and 20: vogn, og fra da af var de tabt for
Page 21 and 22: Junk Begær Den værste af dem hed
Page 23 and 24: Scientology En aften havde vi en ve
Page 25 and 26: ”Systemet” De ungkommunistiske
Page 27 and 28: Historierne Alternativ tro Fjernsyn
Page 29 and 30: Efter 20 år befrielsesaktioner, hv
Page 31 and 32: Når ”vi” afløser ”jeg” Fo
Page 33 and 34: Folkelig idræt på Vesterbro Vansk
Page 35 and 36: Nu er der ikke noget galt i at vær
Page 37 and 38: I den store by I den store by er ma
Page 39 and 40: Medier og informationsmængder Valg
Page 41 and 42: Kirken i uoverskueligheden Det, at
Page 43 and 44: Marginalisering og offerstrategi (H
Page 45 and 46: jeg spurgte, hvordan det var gået
Page 47 and 48: Sproget Regionalpatriotismes folkel
Page 49 and 50: Avis og medier Folkelighed kan opfa
Page 51: Fremtiden borgere og politikere øg
Page 55 and 56: Socialt samvær - mødesteder Relig
Page 57 and 58: Sportsforeninger Foreninger der giv
Page 59 and 60: Alle etniske minoriteters organisat
Page 61 and 62: plantning og landet bliver lagt ød
Page 63 and 64: Aktive ældre De ”stærke” æld
Page 65 and 66: ældrelivets overhalingsbane med st
Page 67 and 68: søgelse blev gennemført i 1999 og
Page 69 and 70: Nærhed til død At dø alene så b
Page 72 and 73: ACTA SYNODI DIONYSIANAE Aktstykker
Page 74 and 75: med spyt og dynd på hans øjne; si
Page 76 and 77: Folkekirken set fra kirkebænken Fo
Page 78 and 79: Vi må nøgternt - analytisk - om e
Page 80 and 81: esøger jeg kirker over det ganske
Page 82 and 83: på at styrke den kristne identitet
Page 84 and 85: Måske kunne man også benytte sig
Page 86 and 87: Årsberetning 2001 ved biskop Erik
Page 88 and 89: kirken både har rum og ritual for
Page 90 and 91: i Ålborg, Søren Lodberg Hvas har
Page 92 and 93: Det samme gælder den årlige nytå
Page 94 and 95: Stiftsudvalget om nye religiøse st
Page 96 and 97: i brug engang i løbet af 2003, hvo
Page 98 and 99: Referat af forårsprovstemødet den
Page 100 and 101: elle side, hvis der blev søgt på
Page 102 and 103:
Referat af landemodeforhandlingerne
Page 104 and 105:
Jesper Stange, der deltog i drøfte
Page 106 and 107:
Ved landemodegudstjenesten prædike
Page 108 and 109:
Mens der i de sidste år har været
Page 110 and 111:
En u-døbt voksen ønsker at være
Page 112 and 113:
Gennem det sidste årti har vi i st
Page 114 and 115:
Jævnsides med at stiftsudvalgets m
Page 116 and 117:
Derudover har udvalget naturligvis
Page 118 and 119:
øjelig til at hente sin faglige vi
Page 120 and 121:
Men det kan ikke gøres uden menigh
Page 122 and 123:
kunne tage en rundtur inde i Vor Fr
Page 124 and 125:
Præster: Tilgang - afgang 1/10 200
Page 126 and 127:
Kirkejubilæer 19/11 2000 Fredens k
Page 128 and 129:
Holmens provsti: Formand, provst Cl
Page 130 and 131:
Nørrebro provsti: Cai Svendsen, Hv
Page 132 and 133:
Københavns Stiftsfonds bestyrelse:
Page 134 and 135:
Folkekirkens Internetudvalg medlemm
Page 136 and 137:
Balance 1999 tkr Aktiver Danske Ban
Page 138 and 139:
137
show all

Hele stiftsårbogen i pdf-format - Til Københavns Stift - Folkekirken

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?