Hele stiftsårbogen i pdf-format - Til Københavns Stift - Folkekirken

i Ålborg, Søren Lodberg Hvas har fremsat om nedsættelse af en
ny strukturkommission, der både skal se på folkekirkens status og
styre.
Det er ikke undgået min opmærksomhed, at såvel kirkeminister
som kirkeudvalgsformand og Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer
ikke ønsker en sådan strukturkommission nedsat og
slet ikke ønsker oprettelse af stiftsråd og kirkeråd. Det tager jeg til
efterretning, men man må imidlertid gøre sig klart, at med de mange
og markante ændringer, der er sket i den folkekirkelige situation i de
sidste årtier, er folkekirken nødt til at tage spørgsmålene om folkekirkens
status, styre og struktur op til alvorlig drøftelse. Om det så
skal ske på den ene eller anden måde, er ikke så afgørende, blot det
sker! Det piner mig, at vi ikke i højere grad benytter de økonomisk
gode tider, vi endnu befinder os i, til for alvor at tage fat på strukturspørgsmålene.
Ikke for at spare kroner men for at udnytte dem
bedre til bl.a. undervisningsmæssige initiativer og opsøgende arbejde
blandt såvel medlemmer som ikke medlemmer.
Jeg vil derfor foreslå, at der på provstibasis nedsættes strukturudvalg
f.eks. med repræsentanter for provstiudvalget, menighedsrådene
og præsterne og med provsten som formand. Provstiet er en
overskuelig størrelse, inden for hvilken man med fordel kan drøfte
gudstjenestelivet og den pastorale betjening samt tage fælles initiativer
f.eks. på det undervisningsmæssige og diakonale område. På
den måde kan et større samarbejde på tværs af sognegrænser blive
afprøvet af menighedsråd og præster, før man eventuelt skrider til
mere omfattende strukturændringer.
Menighedsrådsvalget i november 2000 medførte kun afstemningsvalg
i 10 ud af 109 sogne i Københavns stift. I tre sogne lykkedes det
ikke at opstille fuldtallige menighedsråd, hvorfor der nu må afholdes
suppleringsvalg. En del sogne har desuden ikke kunnet opstille
det fornødne antal suppleanter, hvorfor yderligere en række suppleringsvalg
kan imødeses inden for den nuværende valgperiode.
Der er dog grund til at glæde sig over, at det trods alt i næsten alle
sogne er lykkedes at få folk til at gå ind i menighedsrådene.
De enkelte menighedsråd er naturligvis først og fremmest valgt
til at varetage folkekirkens tarv i sognet. Alligevel må menighedsrådene
langt mere med ind i overvejelserne om fremtidige ændringer
af den kirkelige struktur ud fra en arbejdsmæssig og økonomisk
helhedsbetragtning. Det er ikke perspektivrigt at binde næsten
alle ressourcer i en forældet struktur, når så mange og vigtige opgaver
for netop en folkekirke får lov at være uløste år efter år. Sogne
kan blive for små og aktivitetsniveauet for lavt til, at det er rimeligt
at opretholde dem som selvstændige og stærkt ressourcekrævende
89
Menighedsrådene