Værdibasering på internettet - Helle Gransgaard

En semiotisk tankegang
sitet tegnet og Ideon er objektet. Via websitet danner interpretanten
et billede af hvad Ideon er. Som citeret i det ovenstående, vil tegnet
altid stå for noget i modtagerens sansning og oplevelse af dets – her
er modtageren de brugere der benytter websitet. Peirce lægger vægt
på, at dette objekt indebærer en fortolkning. ”Tegnet skal læses, forstås
eller fortolkes af nogen for at kunne fungere som et tegn.” (Gustafsson 2009).
Derfor Peirces tredje led i tegnteorien - interpretanten. Peirces interpretant
er modtageren eller afsenderens subjektive og kulturelt betingede
forestilling af det repræsenterede objekt. Interpretanten er altså det
nye tegn som skabes i fortolkerens bevidsthed. Dette nye tegn afføder
igen en fortolkning eller en forestilling af objektet, Peirce kalder denne
tegnforståelsesproces for den uendelige semiose (Ibid.). Tegnprocessen
stopper som sådan ikke med en klar forestilling om tegnet. For at eksemplificere
dette vil de semiotiske processer i forhold til Ideons website
få en naturlig ende, når brugeren er færdig med at bruge websitet.
Brugeren har forladt websitet og vil nu reflektere og nye tegnprocesser
vil sættes i gang og de gamle tegnprocesser vil blive sat i baggrunden.
Det interessante er hvilke betydninger, de nye tegnprocesser der sættes
i gang, vil have for, om hvorvidt brugeren besøger websitet igen. Ifølge
den Peircianske tankegang er tegn relationer og derfor vil tegnene
altid optræde i forskellige former for kontekster (Ibid.). En måde at udtrykke
det på er med begrebet kode. ”Koden er nøglen til forståelse af tegn
inden for et givet system” (Ibid.). Det betyder at interpretanten kan identificere
det, kommunikationen på websitet, henviser til i kraft af koden.
Udtrykt på en anden måde, hvorvidt brugerne af websitet i kraft af de
fænomener, de har kendskab til, kan kategorisere det, der erfares på
websitet. Vi har valgt, at koden for denne tegnproces skal være økologi
og internettet. Vi formoder derfor, at brugerens fænomenkendskab vil
bygge på kulturelt betingede forestillinger om økologi, i kraft af at brugeren
selv er en økologisk forbruger og på forestillinger om internettet
som genre. I koden sker udvekslingen af tegn inden for tegnsystemet,
som er Ideon og koden består af regler i form af en række konventioner
for, hvordan tegnene skal afkodes og dermed fortolkes. Fordi: ”En kode
er en regel eller konvention der forbinder et udtryk med et indhold.” (Grips-
18
rud 2010, s. 136). Manglende kendskab til koden fra brugerens side kan
derfor føre til en anden betydning og fortolkning end der måske var
hensigten fra afsenderens side.
En semiotisk tilgang til et fænomen ved brug af Peirces tegnteori er
relevant, da den netop inddrager de elementer, som er vigtige for betydningsdannelsen.
Peirce er særlig anvendelig i dette projekt, eftersom,
han ikke kun har fokus på tegnene, deres betydning og indbyrdes
relation, men også på tegnfortolkeren. Peirces anvendelighed beror
på, at vores brugertest bygger på modtagernes betydningsdannelser i
receptionssituationen. Samtidigt er Peirces inddragelse af koden også
relevant idet denne kan afgøre hvordan disse aspekter er med til at
præge Ideons samlede betydning. Peirce totalsemiotiske tilgang bidrager
til, at vi kommer omkring de væsentligste aspekter i den kommunikationssituation,
vi ønsker belyst. Ideon er en holistisk virksomhed,
hvor alt hænger sammen og er bygget på de samme grundtanker og
grundværdier. Derfor kan vi ikke bare se på en ting eller et aspekt af
Ideon og lade testpersonerne danne et indtryk ud fra dette. Vi må tage
alle delene med, for at skabe det virkelige billede. Hvis vi ser på Peirces
tegnmodel, kan vi på websitet sætte alle elementer på repræsentamens
plads og alligevel vil objektet være Ideon.